Drupe skrev:
Du har oparbejdet en stor viden om stoffet, men jeg synes kun din viden kommer til udtryk i små anekdoter eller råd på et par linjer, ihvertfald herinde på psychedelia.dk.
Når du har fået det lidt på afstand og kan tænke mere neutralt, var det så ikke en idé at sætte dig ned og skrive AL viden du har om stoffet, både positivt og negativt ned? Du er på sin vis allerede startet med denne post.
Det kan ske at du får øje på mere af det negative efterhånden som tiden går, så du kan skrive en mere afbalanceret redegørelse for stoffet.
Jeg synes ihvertfald det ville være ærgeligt, hvis din viden og dit noget ekstreme selv-eksperiment med dette RC ender med ikke at komme ud i verden som andet end 100 posts på en 2-3 linjer på psychedelia.dk.
Du har skrevet ovennævnte til Winta, men jeg ville bare tilføje, at jeg selv er begyndt på et ret så langt dokument om metylon. Egentlig startede det som en triprapport af "Retrospective"-typen på Erowid.
Men jeg har udskudt at poste den igen og igen, og jeg tror egentlig godt jeg ved, hvad jeg venter på. En pause på mindst 4 uger eller mere for at sætte tingene i perspektiv og trippe igen på et sæt receptorer, der er næsten eller helt nulstillede.
Min fornemmelse er, at det mest enestående luskede ved stoffet er at det er så relativt mildt på alle punkter. Rusen er og bliver kontrollabel, og selv om det kan være fedt, så er det altså ikke i samme luftlag som MDMA. Dermed har metylon heller ikke helt den "mættende effekt", som stærkere psykedelika kan give - rusen er meget uforpligtende.
Afregningen ved MDMA gætter jeg på er mere kontant på alle områder: tolerans og negative bivirkninger. Metylonens tolerans er langt mere subtil, fordi den er så gradvis.
Så stoffets fordele er faktisk årsag til dets primære ulempe: at man føler, at man ikke opbygger tolerans, og at fraværet af mærkbare bivirkninger ikke rejser nogen faresignaler.
Derudover har jeg nu også den personlige ambition, at en vis mængde afholdenhed er en udmærket pris at betale for igen at få den fulde, store oplevelse af stoffet.
Det ER lidt svært at sætte fingre på, hvordan toleransen mærkes. Jeg har ikke mærket nogle af de mere tydelige, som Winta snakker om - så som hukommelsessvigt. Angående det med smerteoplevelsen, så er min fornemmelse at bedøvelsen bliver mere "panodil"-agtig med tiden: man er stadig bedøvet, men selve smerteoplevelsen mangler mere af sin positive side (svært at forklare, men stik hånden under en varm vandhane i kort tid, eller knib en brystvorte). Jeg synes også at de første oplevelser var mere absorberende, noget med at være helt væk i "woooooow oplevelsen". Med tiden bliver man mere som en korkprop og man bopper rundt i vandoverfladen i stedet for at være helt under. Det giver udslag i en følelse af utålmodighed, sådan lidt "arh, kom nu til pointen, spol frem, trommer fingre, are we there yet?....".
Én af de måder, som toleransen ikke rigtig udtrykker sig på, og som er svær at bruge som målestok, er strategien med at dosere kraftigere og kraftigere. Der er jo sådan en teori om, at hvis man er tolerant, så "skal der bare mere til". Jeg har varieret mine doser i alt fra 75 mg. insuffleret til 350 mg. i én kapsel, og mine konklusion er, at man ikke oplever så meget mere eufori ved de høje doser. Som Eksempel har jeg dag 1 indtaget 300 mg. og på dag 3 indtage 200 mg., men dag 1 var vitterligt ikke mærkbart bedre end dag 3. Altså er det som om toleransen simpelthen sænker ens kapacitet for at opleve den kærlige eufori - næsten uanset hvilken mængde man indtager. Dette er lidt en spejlbillede af min oplevelse med eufori-kurven på metylon i absolut skala: på et eller andet tidspunkt maxer man simpelthen euforien ud, og yderligere dosering giver mest den speedede effekt. Jeg kan heller ikke lade være med at trække en analogi til sporadisk hashrygning vs. vanerygning: ved vanerygning bliver man stadig påvirket, men det er som om det psykedeliske aspekt bortfalder og så bliver den sedative effekt fremherskende. Skal man derfor mærke efter sin tolerans, så er spørgsmålet nok ikke, om man bliver påvirket - for det gør man - men om serotonin-oplevelsen vitterligt er så markant som første gang man tog stoffet. Eksempel: lad os antage at du første gang du tager stoffet kan maxe din eufori helt ud ved 200 mg., og denne eufori er index 100. Du tager så stoffet en række gange mere og bliver lettere tolerant, og du skal derfor tage 250 mg. for at maxe din eufori ud - men nu er din maksimale eufori ikke længere 100 men kun indeks 90 i forhold til din "jomfruelige hjerne". Håber det giver mening?
Endelig er der en anden hypotese: kombinationen med andre stoffer. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at kombinationen med svampe (og måske andre serotonerge stoffer) kan sætte skub i udviklingen af tolerans. Måske glemmer man lidt, at når man har taget svampe en weekend og så ikke tager en pause fra metylonen samme og/eller næste weekend, ja så restituerer receptorerne sig måske ikke helt tiil samme niveau som før? Altså måske ligger metylonen i så fald og blokerer den tolerans, som svampene har opbygget (og som man normalt ville have genetableret hjernen efter i løbet af en uges tid)?
Jeg har altid haft det sådan med hashen, at det var den baggrund, som de fleste psykedelika blev taget på - altså ikke at jeg ryger hver dag, men jeg ryger normalt hash på et tidspunkt under det psykedeliske trip. Spørgsmålet er bare, om det ikke er en del mere uintelligent at gøre metylon til en lignende "baggrundsstøj", for toleransen må næsten pr. defintion være større ved dette stof?
Winta, kan du relatere til dette - og hvor mange andre stoffer, der rammer samme receptorer, har du indtaget oveni metylonen?
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
..
