Psykedeliske stoffer har lært mig en del om ansvarlighed og de krav man må opfylde her i livet. At man må yde før man kan nyde; kort sagt at gøre mig mere målbevidst og mindre hippie/tågehoved.
Det får mig til at tro at psykedeliske stoffer ikke drejer din personlighed/bevidsthed i en speciel retning, men derimod at man får en reel mulighed for at se alt som det virkeligt er og så tage beslutninger derfra. Normalt har man så mange fordomme og forudindtagede holdninger om alt muligt der begrænser ens forståelse og indsigt.
psykedeliske stoffer = erkendelse
Et stof som lsa giver desuden en fornemmelse af åndelig genfødsel, og får en til at sætte pris på livet. Man genfinder magien ved livet; bare følelsen af at røre ved noget blødt, mærke vinden i sit hår, se solen stå op, drikke te, være sammen med mennesker, er fantastisk; fordi at man lever; og selv når man dør er man en del af en større sammenhæng. Dvs du forsvinder aldrig ud i det blå og forlader aldrig dem du elsker; for du er alt i al evighed; det forstår du efter et stærkt psykedelisk trip. Det er følelser og tanker som beroliger og gør dig euforisk på samme tid og som varer ved i mange måneder efter trippet (hvis de da nogensinde forsvinder). En følelse af at bære livet i sig selv og kan man måske sige, at være gud selv
Seriøst hvis folk kendte lidt mere til psychedelics ville de ikke have så meget imod dem.
Ecstasy er bare alt for fedt, mere er der ikke at sige om den sag.