BlueDove skrev:
Ved at det er dumt at ryge hver dag, men jeg lider også af DAMP, hvilket gør at jeg på en måde har brug for at ryge, for at slappe af.
Hvis du ønsker at bruge cannabissen medicinsk for at kontrollere din DAMP, så er det en ærlig sag. Du kan dog godt blive nødt til at overveje, hvordan du får et bæredygtigt medicinsk forbrug af hash.
Din krop er en utaknemmelig motherfucker, der vil forsøge at udvikle en rigtig god mængde tolerans. Altså vil den forsøge at ignorere virkningen af al den hash. Her skal du passe på, at du ikke ryger ud i en voldsom eskalation af dit forbrug indtil du rammer muren og simpelthen ikke på nogen meningsfyldt måde bliver påvirket af hashen længere. Det er det punkt, hvor du bliver nødt til at ryge for overhovedet at føle dig normal.
Kig efter tegnene. Først ryger du lidt joint. Så begynder der at komme mere og mere hash i jointen. Pludselig er det ikke godt nok. Så kommer bongen frem...og så ruller hovederne

Konsekvenserne af at opbygge en meget stor tolerans kan måske også være rimelig markante, når du har DAMP. Tænk en situation, hvor dine hash abstinenser gør dig "edgy", irritabel og knitrende urolig - når du altså ikke har røget. Aggression og impulskontrol er svært nok under normale forhold.
Dette er ikke et biologisk problem, som du kan løse ved bare at "ryge endnu mere hash", men der er forbløffende mange, der tror at de bare kan ryge mere, mere, mere for at overvinde deres tolerans.
Dine render under øjnene skal nok blive bedre, hvis du skærer lidt ned, og snart kommer der heldigvis også mere sol.