yakuza skrev:
Mit problem er at selvom det skide stof har kostet mig og mine omgivelser så dyrt, kan jeg stadig abstrahere fra tanken om konsekvensen af mine handlinger, når jeg dukker op hos min pusher og vil have mere smerte.. Først når jeg kommer tilbage fra "den anden side" kan jeg se hvad jeg har gjort og kan ikke holde minderne om trippet ud
...
Hvorfor bliver jeg ved?
Kan det være fysisk afhængighed når det foregår med nævnte dose og mellemrum?
Har nogen af jer oplevet eller har hørt om lignende "selvpineri"
...
For kan ikke se at det skulle være psykisk afhængighed da jeg egentlig er glad for livet, og ikke ligefrem har det ok med de ting der sker med mig når jeg tripper.
Max Tramp har ret. Selvmordstanker er et ret kraftigt faresignal om at der er noget, der ikke fungerer i den måde du tænker på, og det skal du ikke gå rundt med alene. Du bør søge professionel hjælp, og lad ikke din skamfølelse forhindre dig i at tale med venner og familie.
Jeg ville ønske jeg kunne sende dig bare et par enkelte mentale fotos af simple ting, der gør livet værd at leve, og som altid vil gøre livet værd at leve, ligegyldigt hvor kraftigt man måtte have trådt i spinaten (og det lyder ikke engang til at du har trådt særligt meget i andres spinat, kun i din egen). Jeg er desværre ikke så telepatisk, men det gør heller ikke noget, for du har alle billederne i dit hoved i forvejen. De er derinde, så hiv dem frem. Vi har en fænomenal evne til at fokusere på dårlige oplevelser, og afspille dem for vores "indre øje" igen og igen. Af mærkværdige årsager giver dette faktisk et 'sus' lidt, ligesom det gør det at genopleve sine gode oplevelser. Af en eller anden grund har mange af os det faktisk 'godt' med at have det rigtig dårligt. Men det kan selvsagt være meget stærkt ødelæggende på hele den måde vi fungerer på, hvilket det lader til, at du oplever på din egen krop lige nu. Prøv at tilgive dig selv, og bede dig selv om samarbejde istedet for modarbejde. Det lyder rigtigt åndssvagt, men prøv at gøre det. Vi har brug for gode venner, men sgu også for at vi ikke er vores egen værste fjende. Prøv at muntre dig selv op istedet for at gøre alting værre end det er.
Du kan evt. også prøve at overveje, hvad det er, der får dig til at tage amfetamin. "Hvis X, Y og Z indtræffer, så får jeg lyst til at tage amfetamin". Hvad er X, Y og Z? Tænk over, hvad der foregår inde i dit hoved når du begynder at tænke på at tage amfetamin. Er det weekenden, der nærmer sig.. får du en god fornemmelse i kroppen så snart du tænker på at tage det... Hvad der foregår, mens du går ned til din pusher. Hvad der foregår, når du sidder og gør klar til at tage din streg. Indse, at du er istand til at observere dig selv, mens du gør alle disse ting, og at du derfor hvert evigt eneste øjeblik er fri til at gøre noget andet end den sekvens af handlinger, som du kender alt for godt. Du kan gå en anden vej, så du ikke ender hos din pusher. Du kan smide amfetaminen i skraldespanden. Der er ikke nogen grund til at indtage det, bare fordi du har købt det. Ved at erkende, hvad det egentlig er, der foregår, når du foretager disse handlinger, men uden at leve dig ind i det, kan du smadre den handlingssekvens, som har fanget dig. Næste gang X, Y, Z opstår så ved du, at du kan tage en anden vej. Og så skal du selvfølgelig også gøre det: tage en anden vej.
Men ovenstående er ikke ment som nogen erstatning for at involvere din familie og venner og/eller søge professionel hjælp prompte. + tilgiv dig selv og lad være med at modarbejde dig selv.
Rigtig god vind!