Khazim skrev:
Jeg forstår ikke hvordan du ikke kan klassificere HPPD som en psykose, når du samtidig sige "ting uden for dit synsfelt kan skifte størrelse eller lade til de bevæger sig", hvilket fortæller om visuelle forstyrrelser når man ikke er påvirket.
Du skriver også "Det er ekstremt ubehageligt i den første tid fordi man netop kan 'tro' at man tripper for evigt" - får det her ikke alarmklokkerne til at ringe hos dig?!?
Svjv findes der flere eksempler med folk der har lært at leve med "en ekstra stemme" i deres hoved, dette betyder ikke at det ikke er en psykose, ej heller at det er helt normalt.
Jeg kan desværre ikke finde WHO's definition på en psykose, men så vidt jeg kan huske (det er ganske kort tid siden jeg læste det) var definitionen at en psykose var en kortere/længerevarende/blivende ændring i perceptionen eller sindstilstanden og stemningslejet.
Perceptionen skal her forståes som en ændring i ens sansning af omverden, og det synes jeg bestemt, at HPPD er med til, da denne disorder har med ens visuelle perception at gøre.
HPPD står for Halucinogen persisting perception disorder, så selv i navnet gives der tilkende at der er tale om en psykose.
Jeg venter spændt på svar, da dette emne er yderst interessant.
Hej Khazim! Jeg er ked af du har måttet vente så længe, men jeg har været uden internet, sådan er den teknik jo af og til.
Man skal holde sig to ting for øje når man snakker om psykose. Den ene er at psykologien og psykiatrien selv den dag i dag ikke er en eksakt videnskab, og forskellige medicinske synspunkter har forskellige ideer om hvad en psykose er. Det andet er, at alle synspunkter er enige om at psykose er et 'generisk' udtryk, hvilket ved sige at det dækker over en lang række forskellige diagnoser - faktisk er definitionen (i hvert fald ifgl. min websters dict.) at psykose kan være alle tilfælde hvor en patient "kan siges at have tabt forbindelse med virkeligheden".
Dette kan klart siges, i mild grad, at være tilfældet med HPPD, men det kan i høj grad også være tilfældet for mennesker der er på LSD, er nervøst anlagte, er forelskede, er rasende, eller en lang række andre ting der får os til at tænke eller handle uden at tage højde for den faktiske virkelighed omkring os.
Jeg siger HPPD ikke er en psykose fordi det ikke ændrer ens perception af virkeligheden (med mindre man da er påvirket af stoffer samtidigt eller har anden psykologisk uligevægt), det er derimod og som navnet også tydeligt angiver, en synsforstyrrelse der tager de ting man KAN se i virkeligheden og får dem til at bevæge sig lidt eller fremstå uskarpt.
Som nævnt er det dog et klart definitionsspørgsmål, jeg synes blot der er gode argumenter for at skelne lidt skarpere mellem psykose - kender man folk der er stærkt psykotiske er man ikke i tvivl - og de mange andre lidelser man kan pådrage sig her i tilværelsen.
Om det får 'alarmklokker' til at ringe er måske meget kraftigt sagt - med alle store valg må man gøre informere sig selv godt og gøre sig klart hvad konsekvenserne af det kan være, specielt hvad angår brug af stoffer. Jeg vidste hvad jeg gik ind til og fortryder ikke noget, men jeg har da øje for mit helbred og har ikke indtaget hallucinogener i mange år nu.
Mvh.
Tias.