Zarathustra skrev:
Odden skrev:
Hans Jørgen Schanz - Europæisk Idéhistorie, er en god og kort introduktion til europas filosofi. Schanz formår med korte simple sætninger at drage det ud der er vigtigt og centralt i de forskellige perioder i filosofihistorien. Og så er manden simpelthen en interessant begivenhed i Århus-historien. Alle der har oplevet ham vil vide det!
Ellers er der Karsten Friis Johansen - Den europæiske filosofis historie 1: Antikken, og Carl Henrik Koch - Den europæiske filosofis historie 3: Fra reformationen til oplysningstiden.
Vi venter stadig på 2 og 4, men det gør vi nok forgæves. Ham der skrev 2'eren skrev den i hånden, og nægtede at skrive den ind på computeren, da han har en form for computer angst. Siger myten i alle fald.

Så den kommer nok aldrig i trykken til vores glæde.
Hvis engelsk er ok for dig, så er Frederick Coplestons 10-binds værk om filosofi historien virkelig god på mange punkter. I den tyske idealisme, hvorunder han putter Søren Kierkegaard også, har han dog lidt nogle hurtige analyser imo, men stort set er det virkelig et godt værk, samt, at han har en hel bog om den russiske filosofi! Især et godt afsnit om Vladimir Solovjov.
God læselyst!
Karsten Friis Johansens bog er virkelig god! Jeg synes dog ikke Carl Henrik Kochs bog nr. 3 når samme niveau.
Så vidt jeg har forstået handler "myten" om "Den europæiske filosofis historie" om det fjerde bind, der skulle handle om perioden fra 1800-tallet til nutiden og skulle skrives af Jørgen Hass fra Syddansk Universitet.
Og jeg har selv hørt Hass' homie Søren Gosvig sige, at problemerne omkring udgivelsen skyldes, at Hass' manuskript har vokset sig helt enormt stort (og han mangler stadig afsnittet om Nietzsche), og at forlæggeren kræver, at han beskærer det (hvilket han selvfølgelig nægter).
Jeg har hørt en del dårlige ting om Coplestons serie. Manden er selv katolsk præst, og det har vist twistet hans syn på nogle ting lidt for meget.
Ja ok, det kan godt være myten handler om 4. bog. Hehe. Der er åbenbart en del myter om den serie ude

Angående Copleston, så mener jeg det er læseværdigt nok. Men som en gjorde mig opmærksom på, det er måske lige lovligt stort værk at begynde med. At hans syn er twisted af at være katolsk præst er jo én ting, men er alle syn, alle filosofihistorier ikke twistede af et bestemt udsyn? Jeg har da aldrig læst et oversigtsværk der er helt fri fra et bestemt udsyn....
Jeg synes bare mht Copleston, at hans fremlæggelse af Søren Kierkegaard var lige lovlig hurtig på mange punkter, dog formår han alligevel at give et ok indblik i Kierkegaards filosofi. Problemet er, at han har kogt hele Kierkegaards dynamik omkring valget, til at Kierkegaard bare skulle retfærdiggøre at forlade Regine Olesen. Det synes jeg er lidt at forfladige Kierkegaards projekt. Men sådan bliver Copleston nogle gange.
Hans fremlæggelse af Solovjov, som er ortodoks russisk kristen er rigtig god, selv på trods af, at Copleston selv er Katolsk, så ved ikke helt hvor meget det har at sige egentlig, udover, at man vel selvfølgelig kan læse Coplestons egen stemme nogle gange i hans værk.
Angående de franske filosoffer, så synes jeg de er rigtig kedelige. Og det er for mig bare en gang teenage whiner filosofi, især Camus. Det kunne selvfølgelig være ok til en 17 årig pige. Noget af Sartre er ret godt dog, men nok lidt for svært at starte med, det samme med Derrida og Deleuze. Normalt skal man til at begynde med holde sig fra primærværkerne og så starte med et oversigtsværk, så man har en indgang til filosofien.