Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 05 mar 2021 22:19


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 16 jul 2008 07:29 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 10 aug 2004 11:26
Indlæg: 2208
Information:
dato:16.03.2008
dosis: to mærker
styrke: ++++
setting: Hos venner

bruger rapport:
--------------------------------------------------------
Substans: LSD (jomfrue trip)
Dose: 2 frimærker
Set og setting: Hos min sidebo med tre naboer
Styrke: ++++
Dato: 14/03/2008
--------------------------------------------------------




Jeg havde netop erhvervet mig tre LSD mærker for et par uger tilbage, og havde planlagt at prøve det sammen med mine naboer, som så skulle trippe på svampe. Dette var min første oplevelse med syre.

Jeg trippede med min sidebo C, hans kæreste D samt min overbo M. Vi havde dagene inden koordineret lidt via telefonen, og var lige ude at få købt de nødvendige ressourcer ind, fredag morgen. Vi startede op ved en 14 tiden med at høre Infected mushroom - Vicious Delicious inde ved C. Både C og M var lige kommet tilbage fra universitetet og vi havde alle fire købt guf, i form af chokolade, frugt samt sodavand.

T+14.00 - Jeg lagde ud med at spise et enkelt mærke, hvilket var mat hvidt. C og D indtog fire gram tørede cubensis. M startede ud med to gram og indtog en time senere yderligere to gram. Han var yderst sensitiv overfor rusmidler generalt, og dette var hans første gang med en psykedelisk substans. I løbet af den første halve time hygge snakkede vi alle sammen og nød musikken.

T+14.45 - Begynder jeg at kunne mærke en behagelig kropsforandring. Et kraftigt energi buzz og et smil på læben. Ydermere begynder jeg at småfnise af ingenting. Vi beslutter os for at gå ud og nyde naturen. Efter at vi har gået i fem minutter på en natur sti, ser vi en udlænding der kører på en scooter uden hjelm. Jeg tænker at den højst sandsynligvis er stjålet, og han ser egentlig ret så sær ud. Af en eller anden grund beslutter han sig for at køre på græsset, og ikke på stien, hvilket scooteren er beregnet til. Og naturligvis vælter spaden, ti meter fra os. Jeg flækker af grin, så hårdt at jeg får ondt i lungerne og kæberne, hvilket blev ved i minimum fem minutter. Mine kammerater bagved mig prøver at holde det tilbage, men kan ikke lade være at småfnise. Vi sørger lige for at han er okay, hvilket han da er, da han rejser sig og kører videre. Kombineret med at vi alle begyndte at blive påvirkedede, var vi ikke meget for at komme for tæt på ham. Efter at vi havde gået omtrent en tyve minutter, kommer vi tilbage til C's lejlighed.

T+15.30 - Vi går igang med at rulle en joint, hvilket dog er noget så besværligt, da vi alle er begyndt at blive mere og mere påvirkede. Skyggerne i rummet begynder at bevæge sig ret så meget, og alting begynder at bølge en smule. Jeg ryger et meget lille bonghoved, for lige at få en fornemmelse af hvordan kombinationen af cannabis og LSD er. Røgen er dejlig varm og jeg får en euforisk kriblen i kroppen, der vedvarer fem minutter efter at jeg har røget hovedet. Alting begynder ydermere at smelte sammen rundt om mit syn.

T+16.20 - Jeg beslutter at droppe endnu et frimærke,da jeg ikke føler at det er kraftigt nok. De blev begge lagt under tungen i en halv time, hvorefter jeg gnasker dem sammen og sluger dem. Cannabis bliver desuden konsumeret under hele turen. Indenfor meget kort tid begynder en utrolig lækker kropseufori at ramme mig. Kan meget godt sammenlignes med MDMA faktisk. Mine visuals begynder også at blive dobbelt så ekstreme. Jeg forsøger for sjov at lukke øjnene, og får meget livagtige billeder i hovedet af diverse personer.

Herefter har jeg ikke holdt styr på tiden, men da jeg føler at det næste frimærke er ved at gå godt igang, beslutter jeg mig for at gå ud på toilettet og kigge mig selv i spejlet. Det virker meget uskyldigt til at starte med. Men efter fem minutter begynder alting omkring mig at blive anderledes. Personen i spejlet kan jeg ikke længere genkende, og jeg begynder desuden at lide af små hukommelsestab. Jeg undrer mig f.eks. over hvad jeg laver herude på toilettet, men kommer hurtigt til mig selv igen. Personen i spejlet skifter to gange til en jeg ikke kender. Jeg står lige pludselig med en grøn t-shirt på, (den jeg havde på var sort i virkeligheden) hvilket spookede mig lidt.

Jeg går ind igen og kan godt mærke at det her stof er yderst bevidsthedsudvidende. Normalt når jeg benytter psykedeliske substanser som værktøj, til selvudvikling og til at øge min bevidsthed, benytter jeg psilocybin, alene. Er det ikke alene føler jeg at trippet bliver mere sjov og spas, end seriøsitet. Men på dette givede tidspunkt med LSD'en, sammen med tre andre, vælter der et mylder af dybe tanker inde i mig.

Det er som om at alting bliver meget underligt efter at jeg havde været ude og kigge mig selv i spejlet. Alting bliver opdelt i to. Når jeg kigger rundt omkring føler jeg at jeg er helt andre steder. Møblerne ser anderledes ud, og rummet bliver opdelt i to, visuelt mæssigt. Som om at der går en tynd energisk streg der fordeler alt. Dette er ikke kun visuelt mæssigt, men også tænke mæssigt. Alt bliver opdelt i to, og jeg har det som om at LSD'en vender og drejer alt og alle. Når folk snakker svarer jeg dem igen, men jeg kan ikke høre hvad det er jeg selv siger, så jeg begynder at blive lidt nervøs for at jeg skulle sige noget dårligt. Jeg har dog trippet hårdt før, og tænker at jeg bare skal flyde med strømmen. Bedømt ud fra mine venners ansigtsudtryk ser det hele også ud til at være iorden.

Og så sker der pludselig noget jeg ikke kan forklare. Det er som om at jeg begynder at kunne smage lydene i rummet, med mine smagsløg. Jeg kigger op på C's plakat, som er en rød sportsvogn. Jeg får en syrlig smag af saftige røde æbler i munden. Når jeg hører folk snakke er det som om at talen bliver blandet sammen med mine andre sanser. Selvom de kun siger en sætning, lyder det som om de at der bliver sagt fem forskellige, og det meste får jeg til at lyde som volapyk. Jeg er i stand til at visualisere hvad jeg vil se, ud fra hvad jeg tænker. Jeg kan på givet tidspunkt ikke forklare mine visuals til mine venner, bedre end at tanker og visuals bliver blandet sammen.

Alle sanser begynder at forme sig til en, ud fra hvad jeg tænker, hvad jeg ser, hvad jeg føler og hvad jeg siger. Dette SÅ er fantastisk og jeg lader mig bare flyde med.

Det er som om at der kun er en der styrer det her, og det er mig. Jeg beslutter selv min realitet. Det er i virkeligheden mig selv der har dannet det her. Der er jo kun en til at gøre tingene, og det er mig.

Kraftige varmestrømme bryder igennem mig efter at jeg indser dette, og jeg bliver skyllet væk af en eufori der ikke kan beskrives!

T+23.30 - Begynder trippet stille og roligt at dale ned, og jeg er i stand til at høre hvad folk siger igen. Mig og M beslutter os på dette tidspunkt for at gå ind til os selv igen, så der bliver lige sagt farvel og tak for en fed aften!

Jeg har de sidste mange uger haft nogen ubeskrivelige livagtige drømme, hvor alting er blevet blandet sammen. Alt fra computerspil jeg har dyrket, til personer jeg har snakket med, til personer og objekter jeg har set, til rum jeg har været indeni. Dette begynder jeg meget at reflektere over.

Jeg har stadig ret kraftige visuals på dette tidspunkt, som et middel kraftigt svampetrip der peaker. Jeg snakkede med Jago over MSN omkring dette med at få alle sanserne til at blive til en. Han prøvede at guide mig i den rigtige retning med tekst og diverse billeder, og jeg blev meget skræmt, da dette var helt nyt for mig, men samtidig føltes det rigtig godt! For folk der kan have svært ved at relatere til dette fænomen, kan jeg henvise til:

http://the-psycho.dk/sadolin/whatIsSynestesia.asp
http://www.dnup.dk/2006/07/25/syn%C3%A6 ... vning.aspx


T+03.30 Jeg beslutter mig her for at gå i seng. I de efterfølgende dage har jeg haft det meget godt! Jeg begynder at se alting på ny! På en bedre og mere effektiv måde. Som om at jeg har nået et stort skridt i min udvikling! Jeg føler desuden at mine smagsløg er blevet bedre efter dette. :)


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team