
Citat:
Den fire år gamle elefant, som blev afhængig af heroin, er en indisk elefant, som her ses på billedet. - Foto: DAVID LONGSTREATH/AP
Citat:
Den fire år gamle hanelefant Xiguang har gjort, hvad mange Hollywoodstjerner drømmer om.
Efter tre års afvænning på en klinik i Sydkina har han omsider fået bugt med sit heroinmisbrug.
Det skriver det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.
Tilvænnet af smuglere
Den lille elefant var bare et år gammel, da han sammen med fem andre elefanter blev fanget af smuglere i marts 2005.
Hans tilfangetager brugte derefter bananer smurt ind i heroin til at styre ham, hvilket med tiden gjorde ham afhængig af heroinen.
Tre måneder efter sin tilfangetagelse blev Xinhua heldigvis befriet af det kinesiske politi, som arresterede smuglerne.
Fik abstinenser.
Men skaden var sket. Efter tre måneder hos politiet begyndte Xinhua at vise tegn på abstinenser, og blev derfor sendt til afvænning på et center for vilde dyr i Hainan.
Her påbegyndte afvænningseksperter den lange afvænningsproces, som blandt andet betød indsprøjtninger med fem gange så meget metadon, som mennesker får.
Og nu, efter tre års afvænning, er Xiguang på vej til en dyrepark i Kunming, hvor han skal leve resten af livet sammen med Kinas knap 50.000 elefanter.
http://politiken.dk/udland/article562871.ece