Jeg går med de tanker om at når man dør så render ens sjæl videre til en nyfødt. Så man faktisk konstant lever. Og så alt efter hvor mange liv man har gennemlevet tager man sin erfaring med sig, og dermed blir både klogere og bedre til 'at leve'.
Jeg nægter at tro på at når mit fysiske legeme dør, så er jeg helt død og væk. Hvert et menneske er uendeligt.
Man har jo, som i nok ved, forsket i gensplejsning

Og der har man lavet en perfekt kopi af et plantefrø, helt ned til sidste detalje, men det ville ikke gro. Man sad simpelthen med 2 identiske frø men kun det ene ville vokse. Altså selv blomster, træer og alt andet 'levende' skal bruge en form for 'sjæl' for at ku vokse. (jeg har ikke nogle kilder på det her, det er noget min far har fortalt mig, men det vigtigste er også bare min ide om at jeg tror på sjælen).
