Jeg har haft en meget voldsom oplevelse engang på grund af manglende søvn, stres og for mange stoffer i den søvnløse periode. Selve den dag havde jeg kun taget et par streger amf. Det er et stykke tid siden men jeg prøver så godt jeg kan huske.
----------
Jeg har det fint og er på vej ud til en ven sammen med kæresten. Bilen pakket med aftensmad og vi er lidt sent på den. Vi er lige ved at snakke om hvad vi gør med de glemte fritter og hvad vi ellers kunne lave med fisken.
jeg får en følse af at være let indeni for så at blive tung i min krop, men alligevel nemt og lette bevægelser. Det accelrerer hurtigt også føler jeg mig begyndende påvirket.
Jeg fortæller det til kæresten, mens jeg undrer mig over hvorfor jeg skulle være påvirket på den måde. kikker på den sodavand jeg har i hånden og som er det eneste jeg har indtaget denne dag. Overvejer muligheden af hvordan stoffer skulle komme deri. Spørger kæresten om jeg har taget hans cola og om han har puttet stoffer i den (her skal lige sigest at jeg aldrig har oplevet eller hørt om at han skulle have gjort lignende før) Det er ikke hans, siger han og han har ikke puttet noget i den, han er også noget forundret over udviklingen af samtalen.
Følesen af at være påvirket forstærkes hurtigt og jeg prøver af finde ud af hvad jeg har fået indenbords ved at mærke efter om der er noget jeg kan genkende fra andre afprøvede stoffer.
Virkningen kommer for hurtigt accelrerende til at jeg kunne genkende det til noget, og begynder at tænke over hvordan man kan putte stoffer i cola uden at det bliver opdaget af den der drikker det. Om det havde været muligt at der havde ligget en pille i kanten eller om det måtte være noget flydende hældt i den. opdager at jeg nok ikke skal drikke mere af den så jeg vil give den til kæresten. Mine bevægelser er gummiagtige og ser kluntede ud. Opdager det og vil sige det til kæresten, at jeg tror at jeg har fået stoffer for jeg føler mig meget påvirket, men at jeg ikke kan finde ud af hvad det skulle være for nogle.
Herefter går det hurtigt, en total velvære sænker sig over mig og jeg føles let og så går der forvirring i det. For jeg føler mig også tung, så slår det mig at jeg tænker også klart og jeg føler mig godt samtidig med at jeg har det ret skidt. Jeg er samtidig på total tankevandring omkring alt muligt.
Jeg tænker på maden jeg nu ikke kan lave under sådan en rus.
Jeg tænker på om kæresten er ude på at dope mig og hvorfor skulle han det, plejer at tage stoffer ganske frivilligt
jeg tænker og tænker alt samtidig og i "hver sin" af mig og jeg kunne mærke at jeg var i flere lag som havde hver sin tidszone.
Samtidig var jeg forbavsende rolig i krop og holdning men så er der noget med halsen. jeg kan ikek synke og mærker at halsen er tør og musklerne lystrer ikke, tænker at det stæmmer bare ikke da jeg har væske i munden og kun er tør i selve halsen.
Så kan jeg mærke at min tunge også er forkært, den kan ikke bevæge sig men jeg kan mærke den.
Der kommer noget angst og jeg panikker lidt over at ikke kunne ånde og bliver bangen for iltmangel.
Det drøner rundt i mit hovede, hvad hulen er dette for noget.. jeg kender ingen stoffer der direkte lammer, kun bedøver men ikke direkte lammer uden at bedøve. Så ryger tankerne over hjærnebæødning, blodprop og hjærnesvulster og jeg bliver vold bangen men siger ikke noget til kærsten. Tænker at jeg vil lade ham blive i troen om at det er stoffer.
han så nok at jeg ikke havde det så godt og spurte til mig, her finder jeg så ud af at jeg ikke kan tale. Ordene "jeg har noget med halsen og tungen lyder sløvt og "luftløst" og totalt uforstående. Så jeg prøver at gentae et par gange. hvis jeg anstrænger mig kan jeg næsten få lavet et forståeligt ord, tænker jeg. Men det er blot volapyk der kommer ud af munden, så jeg prøver bare at sige ordene OK, men det lyder lidt henad oyey.
Det gentager jeg så et par gange og klapper ham beroligende på armen, som for at sige at der ikke var noget skidt med det og jeg var ok, så han ikke skulle blive så bekymret mens han kørt. Vi var tæt på der ved vennen.
Så begynder det at blive varmt, meget varmt. Startende i hovedet og så langsomt nedad, hovedet føles som det skal sprængest af varm luft. og jeg ruller vinduet ned. Nu kan jeg mærke at jeg igen kan trække vejret uden problemer, men min hals og tunge er stadig lammet, men jeg får luft uden problemer og det beroliger mig en del.
her opdager jeg så synerne. Når jeg kikker ud af bilvinduet er der lysglimt, ligesom store ildfluer over det hele og rombeformede "englelys"(når solstrålerne skinner mennem et lille hul i skyerne) ude i horisonten. Tættere på er der lysbøljer der skyller hen over bilen, det er virkelig et flot syn i alle regnbyens farver.
Når lysbøljerne rammer bilen ryger de igennem mig og kilder i kroppen. de føles bløde og varme på en behagelig måde og ligesom hiver lidt bagud i mig når de går gennem mig.
Så begynder jeg at fryse, lukker vinduet igen. Sidder bare og kikke ud.
Derefter skiftevis fryser jeg og får hedeture, men det hele virker hyggelit nok og jeg tænker at jeg må finde ud af hvilket stof det er, så jeg kan prøve det her på en mere kontroleret måde.
Vi kommer på plads og skal til at ud af bilen og jeg opdager at jeg slet ikke kan løfte mine ben. Jeg begynder at grine og synes det er vældigt morsomt at han ikke forstå hvad jeg siger og at alt hvad jeg siger lyder som volapyk. Han henter vennen og sammen får de mig ud af bilen.
Her begynder det for alvor at blive sjovt.
Jeg opdager at jeg slet ikke kan stå på mine ben og da jeg kikker nedad kan jeg se at de også svinger opad og ligesom vimpler bøljer i luften og så er det jo klart at jeg ikke kan stå på fødderne når de nu er så gummiagtige at de ligefrem bøjer opad og selt ikke vil ned på jorden.
De tager så fat i hver sin arm og bærer mig ind og sætter mig i sofaen, som jeg glider nedaf igen og med en bump ned på gulvet. Jeg mærker det som at hele min krop er gummi og alle knoglerne har mistet deres fasthed. Det er vældig morsomt.
det forstætter sådan i et stykke tid. hvor jeg bare sidder og hygger mig med de ting jeg ser.
På et tidspunkt prøver jeg at gøre mig forståelig med at skrive på et stykke papir hvad det føles som om jeg har indtaget. Det nærmeste jeg kommer er flydende LSD og benzoer sammenblandet måske. Jeg skriver det pent ned på et stykke parir, gør mig virkelig umag.
Det aftager så lidt efter lidt og jeg begynder at kunne snakke igen.
der får jeg så at vide at de hele tiden har forstået hvad jeg sagde og jeg ikke havde snakket volapyk, bare langsom og vedholdende. Det jeg havde skrevet var ikke så nydeligt som jeg troede.
Denne oplevelse var grunden til at jeg undersøgte Hypnogoia hallo nærmere, og det lyder mere sansynligt at det har været noget lignende det jeg har oplevet i en meget forstærket udgave.
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
haha
