Psychedelia.dk

Jeg elsker rødvin og især at drikke mig langsomt fuld i det.

Men synes bare rødvin giver de klammeste tømmermænd. :O

Sådan havde jeg det også da jeg startede med at drikke det men nu om dage giver det mig højst meget lidt hovedpine. Men jeg er også typen der ikk arbejder med tømmermænd det er ikke lige mig.

_________________
«Jeg tror, det er vigtigt med oplevelser, der taler til vores sanser, noget, der befrugter vores fantasi, som nærer tanken, og som kan gøre vores verden større.
Det er slet ikke så unyttigt endda.»
HKH Margrethe ll af Danmark

Så må jeg jo bare drikke det noget mere, hvis det gør det går over..

Jeg skider tit grønt hvis jeg drikker meget rødvin <'3

Kanon.

_________________
NotoriskSpradebasse!

Det kan jeg ikke love dig det gør men sådan var det i mit tilfælde.

_________________
«Jeg tror, det er vigtigt med oplevelser, der taler til vores sanser, noget, der befrugter vores fantasi, som nærer tanken, og som kan gøre vores verden større.
Det er slet ikke så unyttigt endda.»
HKH Margrethe ll af Danmark

I hørte manden, DRIK IGENNEM!!

Emnet er sådan set interessant, men er der nogen, der har andet end den rene spekulation. Der slynges om sig med ideer om phenetylaminer i rødvin, men ehm ... come on. Hvis der var MDMA-agtige phenetylaminer i rødvin, så tror jeg nu nok vi havde hørt om det. Og alkaloider i rødvin - måske kunne vi igen få bare lidt underbyggende data i stedet for ren spekulation?

I Jacob Sullum's "Saying Yes: In Defense of Drug Use" omtaler han en bog fra 1969, "Drunken Comportment", som psykologen Craig MacAndrew og antropologisten Robert B. Edgerton skrev. For at korte en lang historie kort, så undersøgte de alkohol i et hav af kulturer, og de fandt at effekterne var helt utroligt forskellige, og den eneste rimelige forklaring var at forventningen - det vi kalder "Set" - udgjorde den største effekt. Ja, alkohol "fjerner hæmningerne", men forventningerne guidede langt mere end noget andet hvilken retning vandet skulle flyde.

Jeg er en Old Fart, men jeg husker udmærket min ungdom før vi fik adgang til alkohol - sådan rigtig. Allerede inden vi begyndte at drikke, havde vi en klar fornemmelse af, hvordan vi burde reagere, og der var da også de klassiske tilfælde, hvor en knægt drak en halv øl og pludselig sejlede omkring og blev sindssygt braldrende. Indtil far dukkede op, og så var "rusen" borte inde vi kunne sige placebo.

Humle og sådan noget kan måske moderere rusen en kende når vi taler om øl, men spørgsmålet er nu nok om omstændighederne ikke betyder meget mere for oplevelsen? Rødvin har en tendens til at blive indtaget med mad, mens de fleste ofte skifter til øl eller spiritus efter maden. Mad kildrer såmænd også belønningscentret, og god mad kan man jo ganske enkelt blive glad af, og så er alkoholen jo som en hestesko til denne lykkefølelse.

På den anden side set kan øl og snaps være meget sjovt og opløftende til en julefrokost, men de fleste husker nok mere alle de gange, hvor de er trasket afsted med en pose øl, der var så rigelig fuld, og hvor beruselsen blev nogen 100 gange hårdere end da de nød noget rødvin i venners selskab efterfulgt at en joint i roligee, kendte omgivelser. Måske er det bare mig, men jeg bryder mig ikke om at have cotton mouth og drikke rødvin - pga. garvesyren, der er fæl mod mundhulen.

Alkohol skulle efter sigende maksimere sin dopamin-virkningen omkring en promille på 0,5 eller 0,6. Det er sådan ungefähr en flaske vin eller en six-pack. Jeg kunne finde det plausibelt, om en hurtig indgift med følgende hurtig dopamin-virkning, kunne føles markant anderledes.