Hej allesammen!
Syntes lige jeg ville blande mig i dette indlæg, da jeg selv har meget erfaring på området, og pt. får 80ml metadon dagligt.
Først og fremmest, STORT tillykke til viiizion - det er fanme flot klaret! Respekt herfra! Jeg kunne ikke klare det selv på den måde. Men pas nu på ikke at falde i fælden med at tage uafhængigheden for givet, eller tænke "jeg kan godt lige tage noget een enkelt gang". Shit never works!
Mht. metadon kontra subutex/suboxone, så tror jeg, det er meget individuelt hvad der fungerer bedst. Hvis ens daglige heroinforbrug er lavt nok og man er stærk nok er suboxone en udemærket løsning. Problemet ved at begynde på subutex/suboxone er selve hoppet fra det sidste skud/sug heroin over til den første subutex-pille. Mener der skal gå 12 (eller er det 24?) timer mellem. Og det er altså ikke sjovt. Når man så spiser den første subutex-pille, føler man overhovedet det virker. Det begynder det så, at gøre efter to dage ca. - det er i hvert fald standardoplevelsen. Jeg har også hørt om folk der klarede det mere smertefrit.
2610 spørger hvad der får folk til at tage sprøjten. Det kan selvfølgelig være så meget: kedsomhed, gruppepres, jagten på "det ultimative rus" (hvilket heroin nok sikkert slet ikke er længere

). I mit tilfælde var det angst og depression. Jeg havde prøvet at ryge brun heroin nogle gange hvilket virkelig ikke sagde mig noget. Senere fik jeg så arrangeret med en homie, at få en junkie til at hjælpe os med at injektiere vores første skud hjemme i min homies lejlighed. Da jeg fik mit første skud faldt jeg PLADASK for heroin. Jeg mærkede lige med det samme, at dette var svaret på mine bønner og løsningen på alle mine problemer. Det fjernede: angst, depression, smerter, musik lød bedre, cigaretter smagte bedre, man følte virkelig man havde styr på sit shit. En enorm lækker opdagelse for en person der er i ubalance med sig selv.
Uden at gå for meget i detaljer, vil jeg blot sige at det med årene udviklede sig til blandingsmisbrug: fx balls (heodeo + coke) og heodeo + benzodiazepiner osv. - det blev ustyrligt. JEG blev ustyrlig! Og i 2005 blev jeg anholdt for røveri med selvsamme homie jeg begyndte på stoffet sammen med. Jeg slap heldivis let med en betinget dom, mens min ven fik lidt længere tid. Men det satte ikke en stopper for mig. Næh nej, jeg ville have mere, så mit heroinmisbrug fortsatte helt frem til slutningen af 2008 + efterdøninger i 2009. I dag lever jeg så et relativt normalt liv på metadon. Kommunen og psykriatisk afd. skal have props for at hjælpe mig på næsten daglig plan med at få tingene til at hænge sammen!
Zarathustra skriver at metadon kan være rigtig godt til heroin-nedtrapning. Det er jeg delvist enig i. Personligt er jeg af den ret radikale holdning, at man bør behandle heroinmisbrugere med heroin. Du skriver at metadon er lettere at trappe ud af. Der er jeg uenig. Metadon-abstinenser kan vare alt mellem uger til flere måneder, afhængigt af hvor høj dosis man har været på. Heroin, derimod, kan man trappe ud af på 4-5 dage - max en uge og allerhøjst 10 dage. Jeg vil til enhver tid foretrække at få nogle, godt nok lidt hårdere, abstinenser komprimeret ned på 4 dage end nogle meget langtrukne abstinenser der i bedste fald varer uger. Men okay, det kan selvfølgelig være en smagssag.
Fordelen ved at behandle heroinmisbrugere med heroin er også at ren statsproduceret heroin er 100% (eller meget tæt på) uskadeligt for kroppen, mens metadon er skadeligt for tænder og knogler mm. Derudover er den psykiske afhængighed man får af, specielt høj-dosis, metadon meget snedig fordi man ikke selv aner hvor afhængig man egentlig er af den. Den er farlig fordi den bliver en så integreret del af ens hverdag, at det bliver ligeså naturligt som mad og drikke - hvor heroin har en tendens til at føles som et langt mere "flygtigt bekendtskab".
Der er dog omvendt også et problem ved at skulle dele heroin ud til misbrugere i stedet for metadon: metadon kan uddeles 1-2 gange om dagen, hvor heroin skal uddeles 3-4 gange om dagen. Det kan helt sikkert give nogle praktiske problemer. Men bortset fra det er jeg pro heroin til misbrugere. Og det er ikke blot et ønske baseret på at jeg selv vil ha' det. Det vil jeg nemlig ikke, jeg vil nemlig helst gerne hurtigst muligt ud af alle opiatstoffer.
Men det var bare nogle strøtanker, og ikke alt skal tages lige alvorligt, men jeg håber I kan bruge det til noget. Det var i øvrigt et af min første lidt længere indlæg på psyk.dk.