Psychedelia.dk

Jeg har indset at jeg er stødt ind i et problem, hvad angår mine oplevelser når jeg dykker ned i den psykedeliske dimension. Jeg håber at nogle her kan hjælpe mig, eller sende mig i den rigtige retning.

Forinden alt hvad jeg nu vil berette, havde jeg taget svampe mellem 5 og 8 gange før. Er ikke helt sikker, men ingen var specielt store eller dybe, blot interessante og underholdende.

Sidste år tog jeg svampe sammen med min ven D. Oplevelsen er nærmere beskrevet her: Wonderland Woods i Parcelhuskvarter
Denne oplevelse satte min eksistens i perspektiv på en hidtal uanet måde. Jeg følte, og føler virkelig, at denne oplevelse har ændret mit liv helt radikalt. Ikke så meget udadtil, men min måde at se mit liv på er ikke længere det samme. Oplevelsen vil jeg ikke kategorisere som hverken bad trip eller godt, oplevelsen var dyb og spirituel. Der var tider hvor jeg ville være et hvilket som helst andet sted i verden, og tider hvor jeg ikke ville være andre steder end hvor jeg var. Alt i alt utrolig berigende. Til trods for dette, kan jeg ikke komme udenom at oplevelsen skræmte mig, og sparkede en massiv omgang respekt i mig, i forhold til psykedeliske stoffer.

Senere i år 2008, tog jeg på endnu et svampetrip, dette var også om natten, D var også tilstede i starten af trippet men forlod mig for at tage hjem og sove. Dette blev jeg både glad og ked af. Glad fordi jeg følte en slags fremmedliggørelse overfor ham, eftersom han ikke trippede. Jeg følte på en måde at han på ingen måde ville kunne forstå det jeg gennemgik, til trods for at han havde prøvet noget med mig tidligere som jeg vil sige var langt vildere. Jeg blev dog også ked af det, eftersom det skabte noget frygt i mig, som trippet tog til, følte jeg mig mere og mere ude af kontrol, jeg var nødt til at have noget at holde fast i, jeg måtte ikke dø. Trippet udviklede sig videre, og jeg formåede at bevæge mig ovenpå til PC'en hvor jeg satte Ethnoscope på. Trommerytmerne beroligede mig, og som så mange gange før, var musik i stand til at sende mig ind i et rum af glæde. Da nummeret Silent Agreement blev spillet, følte jeg at manden virkelig talte til mig, jeg indså at vi var nødt til at rede regnskoven og jorden, hvor var vi mennesker dog usle. Jeg følte mig parat til at ændre min livstil... min livsstil ændrer sig, dog en hel del langsommere en jeg følte at det ville i øjeblikket, men det er vel ikke så underligt, svampene har vel en smule storhedsvanvid.
Det vigtige er dog at jeg under trippet følte mig magtesløs, ude af kontrol, bange, skræmt... Jeg følte det som om jeg lå på et koldt stenet gulv i en sort fugtig kælder, og jeg skulle væk derfra! MED DET SAMME FOR ALT I VERDEN! Det var her musikken gav mig en følelse af en dejlig varm stue med puder og dæmpet lys.

Jeg følte mig slet ikke klar til at trippe i lang tid efter...

Det skulle jo ske. Min interesse for stoffer, især psykedeliske, var over hovedet ikke forsvundet, tværtimod. Jeg fik skaffet mig nogle Hawaiian Baby Woodrose frø, og de blev teste engang tilbage i starten af sommeren i år. Dette var sammen med en anden ven, ham vil jeg kalde A. Vi spiste frøene, 10 hver. En time og maven sagde nej, vi kastede begge op. Jeg følte mig tæret for energi, min krop føltes smadret, og så kom smerten i inderlårene, hvilket jeg vil give vasokonstriktionen æren for. 2 timer senere og jeg begyndte virkelig at trippe derudaf. Vi tog afsked med hinanden lidt inden, og tog hjem hver for sig. Derhjemme flippede jeg helt ud... jeg rullede rundt på gulvet, og følte at jeg var ved at jeg var ved at blive sindsyg... jeg blev skræmt af tanker om hvad jeg mon kunne finde på at gør, hvis nu vandvidet tog overhånd! Bide min tunge af, skære pikken over, begå selvmord. Selvfølgelig overvejede jeg ingen af disse, nej, faktisk var problemet at jeg var skræmt for HVIS jeg nu skulle overveje sådan noget! På et tidspunkt så jeg ned af min krop, og følte ikke at jeg kendte den... jeg var ikke mig selv, eller det var jeg, men følelsen mig selv var væk. Jeg vidste godt logisk at det var mine ben, jeg kunne endda bevæge dem, men det føltes som om den jeg kendte som mig selv, ikke var mit rigtige selv, jeg var en anden, en anden inde bagved! Jeg rullede vel rundt i et forsøg på at berolige migselv med diverse mantra på gulvet i en time eller to, efterfulgt af 4 timer hvor jeg lå i min seng og kørte et ur op og ned af min krop (ja det var fatter jeg ikke helt) mens jeg bevægede mig, som en slags beroligende trancebevægelser. Til sidst kom jeg dog til mig selv, og følte mig endelig afslappet. Jeg husker tydeligt hvordan den dårlige energi, vanviddet, manglen på kontrol ligesom kom snigende ind på mig, først følte jeg mig godt tilpas lige da jeg kom hjem... men pludselig, kunne jeg mærker en slags mørk energi... startende som en lille gnist, der langsomt blev til en lille flamme og til sidst var et brændende helvedes inferno.

Sidste trip var på svampe, for ikke så længe siden. Det var mig A og en anden ven P. Det var P's første tur på svampe... en meget spontan beslutning for os alle. A har altid været god til at håndtere svampe, for ham er det mere eller mindre et fest stof. Han mener selv at så længe han er sammen med andre, så komme der aldrig dårlige tanker, og han har altid bare lyst til at have det sjovt. P følte ikke at oplevelsen var helt enorm og overvældende, interessant, men ikke så sindsygt vildt. Da jeg selv indtog svampene oplevede jeg hurtigt at min puls steg, tanker fløj igennem mit hovede... "Hvad nu hvis der var en giftig svamp i blandingen!?", "Det her er dumt... hvad nu hvis jeg fucker op igen..." osv. pulsen steg og mit hjerte hamrede. Absolut ikke nogen god start. Jeg var desværre den eneste som havde MP3-afspiller med, hvilket var dumt, da A var pisse nedern og hele tiden ville høre musik, hvilket jeg også ville... vi havde endda aftalt at det var min MP3-afspiller, og jeg derfor bestemte, men han blev ved med at spørge efter MP3-afspilleren, som et lille lorte barn der ikke måtte få noget slik i butikken, jeg følte derimod at MP3-afspilleren var min sidste redning hvis nu jeg skulle begynde at få angst, og at den ville kunne sende gode vibes som en sidste udvej. Tror ikke jeg tripper med A igen, han forstår simpelthen ikke alvoren i et badtrip, mangel på empati eller noget. P klarede sig overraskende fint, og var ganske chillet. Vi gik forresten rundt samme sted som Wonderland Woods foregik. Anyway... jeg kom lidt dybere ud end de andre og så Jesus i himlen... på et tidspunkt fik jeg igen følelsen af at være ude af kontrol... som om min vilje ikke var min egen, jeg følte mig fjernet fra min indre monolog, den føltes ikke som mig, selvom jeg vidste det var mig. Jeg formåede at holde mig under kontrol, sikker også pga. at dosen her ikke var den helt store... alligevel var der hele vejen igennem en hvis angst, som destruede trippet for mig. Jeg følte at der ligesom var noget skulle... noget af højere mening, noget jeg skulle erkende, men jeg kom aldrig rigtig derud, og det nager mig stadig. Derfor tror jeg også snart jeg skal afsted igen, måske med D som sitter, eller også alene. D er den eneste jeg kender som også forstår de dybere eksistentielle elementer i oplevelsen.

Problemet er så, at jeg er virkelig fucking træt af, at jeg ikke føler jeg kan få en oplevelse som bare er god. Eller i hvert hovedsageligt består af gode følelser. Ikke nødvendigvis glæde... men i hvert fald ikke en skræmt og forvildet følelse. Det er som om at jeg ikke kan holde hovedet koldt, i mødet med svampens budskab. Et andet helt essentielt problem igennem alle disse trips, er at jeg har haft det dårligt i kroppen... der er nogle dårlige energier som summer igennem min krop. Min mave føles især mærkelig tom og oppustet, hvilket er rigtig ubehageligt, og gør at jeg ikke rigtig kan slappe af. Så hvis der er nogen, som kan hjælpe mig med måde, hvorpå jeg bevare roen, og håndtere at give slip bedre. Så mange tak.

Det var så min lille historie, der er sikkert ting som mangler, men håber at folk kan hjælpe mig, udover at jeg tydeligvis lider af en form for kastrations angst. Ellers er denne tråd også åben for generel diskussion af hvordan sådanne oplevelser, følelser, kan bearbejdes, især for folk der har oplevet lignende ting. Baernelin out.

_________________
"The intuitive cognition with anti-nihilism is a trigger for latent infant violence"

den oplevelse med uret er ret interessant. følte du dig presset rent tidsmæssigt på det tidspunkt? skulle du foretage et valg som du ikke følte dig klar til? jeg leder efter nogle ting som kunne udløse sådan en manisk tvangshandling.

jeg tror du har to muligheder.

1) du tager en pause fra psykedelika og fokuserer på at udvikle dig selv i nogle andre retninger. få nogle nye bekendtskaber, eller gøre nogle af de ting du har drømt om at gøre. det kunne også være noget med at fokusere på din uddannelse. noget som højner dit selvværd. når du så føler dig klar til det kan du begynde at trippe igen.

2) jeg ved ikke hvor høje doser du har taget indtil videre, men woodland trippet sagde 1½ g (cubensis?). det er jo stadig en ret beskeden dosis. jeg er lidt tøvende med at foreslå denne 2. løsning, siden dine tidligere trip har udløst loop-agtige tvangshandlinger. anyways, dine andre trip bærer præg af at du ikke har givet helt slip, og du er frustreret over at du mister kontrollen. din angst forhindrer dig i at få den erkendelse som du ønsker. det sikre middel mod den der in between limbo-tilstand du befinder dig i er at øge dosis. du kan kun bevare kontrollen til et vist punkt, før du er nødt til at overgi dig. hvis du har et trodsigt overjeg, hvilket der er noget der tyder på, så kan det være at et højdosistrip kan give dig det skub du har brug for. som altid i den forbindelse; højere dosis, højere risiko, potentielt højere gevinst.

de her nervøse trips du har haft, hvad var doserne der? personligt får jeg en meget empatisk tilstand og vidunderlig følelse i kroppen på 1-2 g cubensis. en anelse nervøsitet under comeup, men når først plateauet er nået er det ren salighed. 2,5-3 gram er hvor det begynder at blive spirituelt for mit vedkommende.

Dosis har ligger mellem 1-2 g spids nøgenhat alle gange. Første trip 1,5 g. Andet 2 g. 3. var selvfølgelig 10 HBWR frø, og sidste trip lå på omkring 1,2-1,4 (dette var også trippet hvor jeg havde helt klart lettest ved at kontrollere min angst). Jeg har dog på fornemmelsen at jeg bliver lettere påvirket end nogle andre. Især det sidste trip gjorde mig opmærksom på det, eftersom P, som tog lige så meget, ikke oplevede det nær på samme måde som mig.

Generelt føler jeg lidt, af oplevelserne har sat en slags frygt i mig, som så udløses hver gang jeg tripper. Som om at jeg på forhånd tror det 'går galt' underbevidst, og det gør det nødvendigvis også i større eller mindre grad.

Interessant det med uret! Jeg husker især at jeg følte en tidsmæssig angst ala. hvonår slutter det dog, det går aldrig over. Jeg kiggede ofte på klokken, og følte at tiden gik uendeligt langsom. Det var min første tur på LSA, hvorved at jeg ikke havde noget personligt forhold til tidsforløbet, og ikke rigtig kunne genkende måden hvorpå trippet tog til, peakede, peakede og derefter ebbede ud. Havde slet ikke tænkt over den mulige forbindelse. Selve handlingen virkede egentligt bare en smule beroligende på mig... det der med at gentage den samme handling hele tiden.

De to ting du foreslår er også dem jeg selv har overvejet. Har tænkt på at holde en længere pause, nok mest for ligesom at komme væk fra det, for at næste gang så bliver mere ren, og mindre påvirket af tidligere gange. Altså færre forudindfattede idéer. Det med større dosis følte jeg især lige efter mit sidste trip. Altså at jeg følte at jeg var nødt til ligesom at bryde rigtig igennem, og det kunne jeg ikke på grund af både omgivelser, men helt klart også på grund af dosis. Det var som om, at der var noget som var ufærdigt. Har også overvejet at der ligger en større risiko i det. Skulle det nu ende i et helvedes trip, kunne det have gruelige konsekvenser, og jeg tror næsten det i sig selv er problemet. Det er som om frygten for et bad trip, bliver til et badtrip i sig selv. Det er også derfor at jeg gerne vil have noget klarhed og forståelse, og en metode jeg kan følge for at sikre mig imod det. Det er dog måske igen problemet i sig selv, at sikre sig imod det, fremfor bare fuldt ud at acceptere det. Det har temmelig fjendtlig plads i mit sind.

_________________
"The intuitive cognition with anti-nihilism is a trigger for latent infant violence"

Åh jeg er træt og gider ikke komme med den helt lange smørre - synes booty-lone havde fat i den lange ende.

Jeg ved ikke hvor meget du har trippet alene, og hvor god mulighed du har for det. - Men jeg synes faktisk at jeg kan føle mig meget mere sikker og have mere kontrol over situartionen, hvis jeg er alene, har mine egne ting, og ikke hele tiden bliver afbrudt af andres udefrakommende input.
- Nu har jeg dog aldrig haft problemer med ligesom at "give slip", lade det fysiske jeg smelte, og lade sjælen flyde ud i universet. Men jeg har det lidt sådan, at man godt kan ende i en situartion hvor man ikke kan bryde helt i gennem, og det er en fustrende mellempassage at befinde sig i. Det er grænsen til at de rationelle tanker kan give slip, men ikke helt alligevel, så hvergang man er ved at bryde igennem, så kommer der en rationel tanke og bringer en tilbage til virkeligheden.

- Nu ved jeg ikke hvor meget cannabis du ryger, men hvis du har tendens til at få angst, så hold dig væk fra at ryge når du tripper svampe, det hele kan blive MEGET ubehageligt, specielt hvis man bliver for skæv på de høje doser. - Det føles virkelig somom at de ubehagelige tanke mønstre bliver ganget op med 100, og bliver tilsvarende sværer at slippe igen.

Ved ikke hvor meget du kan bruge det første til, men det med cannabissen, synes jeg nu er et godt råd

Mvh Weeerneeer

_________________
Alt hvad jeg skriver her på boardet er baseret på fantasi og forestillinger. Jeg tager intet ansvar for mine udtalelser, ej heller for dine beslutninger baseret her på. Mine holdninger har ingen troværdighed, og bør forstås med kraftig ironi. Jeg har intet personlig kendskab til stoffer, eller folk der tager dem.

Mvh.

Har kun oplevet en smule angst en enkelt gang med cannabis. Kortvarigt, og det var mest af alt fordi jeg fik en følelse som mindede om en af mine svampeture, og jeg derfor liiiige følte jeg var nødt til at tage den med ro. De fleste af mine trips har foregået alene, men ja, har også holdt mig fra cannabis + svampe siden Wonderland Woods-oplevelsen. Ryger ikke vanvittigt ofte, sikkert ikke mere en 2-3 gange ugentligt i perioder, andre perioder slet ikke.

Jeg tænker ofte over mine oplevelser, og der er flere og flere ting som ligesom kommer på plads. Det går stødt fremad, og jeg er begyndt at se frem til næste gang jeg skyder mig afsted, når det hele ligesom er kommet lidt mere på plads.

_________________
"The intuitive cognition with anti-nihilism is a trigger for latent infant violence"

Føler ikke selv at jeg får angst når jeg tripper, men kender følelsen med ikke rigtig at kunne bryde igennem, hvilket giver mig en følelse af ikke at få det fede ud af trippet.
Har aldrig trippet alene, men føler det væsentligt nemmere når jeg blot flader ud til musik, uden samtale og med lukkede øjne. Det fjerner nok de rationelle tanker som Werner skriver.
Jeg tror helt sikkert at din angst er noget du selv fremkalder, så at sige, ved at du frygter at den kommer. Som når man ikke kan sove fordi det er det eneste man prøver på, så tror jeg også (omvendt) at angsten kommer af frygten for den.