Hej psych'er.
Det er nok omkring 6-7 år siden jeg sidst lavede en ny tråd herinde, men der er sket noget som jeg ikke selv ved hvordan jeg skal håndtere, så jeg håber at jeg kan trække lidt på jeres gode/dårlige erfaringer og komme igennem det her på den bedst mulige måde.
Min morfar som bor i Sønderjylland er ved at blive ret gammel og er begyndt at få hjemmehjælp 4-6 gange i døgnet. Hans kone er på hospitalet med lungebetændelse og dem der er hos ham ellers er min mor (som bliver stresset af at skulle passe sit firma samtidig) og hans kones ene søn som jeg vil kalde Martin her.
Min mor har fået en alt for begrundet mistanke til at Martin har stjålet 10-12.000 kr. fra min morfar og fortæller mig følgende om hans ændrede opførsel de sidste par uger:
Går og snøfter. Er enten hyperaktiv med udvidede pupiller eller sløv og afvigende med meget små pupiller. Ringer i tide og utide om alt muligt vigtigt og uvæsentligt, og har tidligere været misbruger (ved dog ikke af hvad). Bagtaler ubegrundet min mor til de andre i familien.
Jeg håber selvfølgelig at jeg tager fejl, men min konklusion udfra symptomerne er at han bruger pengene på at finansiere et misbrug af kokain, amfetamin og heroin.
Jeg skal ned og besøge min morfar snart hvor han muligvis vil være der da han er blevet smidt ud af sin lejlighed fordi han ikke betalte huslejen og han selvfølgelig har udskudt sit ophold på en afvænningsklinik som staten ellers vil betale for ham.
Long story short: Det er meget begrænset hvor meget jeg har snakket med Martin, men jeg har mest af alt lyst til at tage et knojern med og tage en "snak" med ham.
Hvad ville I gøre? Konfrontere ham med det? Fornemme hvordan han var når I kom derned og spørge indirekte ind til hans "forkølelse"? Lade som ingenting og lade hans tætte familie hjælpe ham?
Give me your best shot... jeg er ærlig talt på bar bund...
På forhånd tak!