Jeg er 29 år gammel, har næsten lige opdaget at jeg er asperger autist. Til dem som ikke ved hvad det er, så er det en medfødt forandring i hjernen og ikke en sygdom. Det er ikke autist som f.eks Rainman (rainmayn, hvis det var niarn).
Det der er den underlige fornemmelse, er at jeg hele tiden har gået og troet at jeg var nogenlunde skruet sammen på samme måde, som alle andre mennesker, altså med tanker og sådan noget, men har alligevel altid følt mig sådan lidt anderledes, men har skubbet det fra mig, fordi alle sagde jeg var helt normal.
Men jeg er jo ikke helt normal, det er jo faktisk ting jeg ikke forstår, eller, jo forstår dem, hvis jeg bliver gjort opmærksom på det, der er signaler fra andre mennesker, jeg ikke forstår, hvilket forklarer at jeg f.eks har svært ved at forstå sarkasme og ironi, medmindre jeg kender de mennesker som benytter sig af det rigtig godt - fordi så er jeg jo vant til at de er sarkastiske og/eller ironiske, fordi jeg kender deres adfærd...
Men det altså en underlig fornemmelse at få at vide, at man egentligt havde ret og de andre ikke havde ret - især når det er sådan noget her - jeg ved faktisk ikke helt hvorfor jeg poster det, det var bare sådan en impulsiv lyst, men nok også for at se, hvad det ville give af respons....
Det skal lige siges at asperger er ikke noget man sådan "mærker", det jo den man er - men man er ret passiv hvad angår følelser, fordi ens hjerne behandler mange af de input logisk - hvor den burde behandle dem empatisk(eller hva fuck det hedder) - jeg har så hele tiden troet at alle følte på samme måde som mig, men forstår pludselig nu at jeg egentligt aldrig har prøvet at ha det der følelseskaos som nogen har. F.eks så græder jeg sjældent på de tidspunkter hvor det egentligt er normalt at kroppen græder, fordi sindet er skadet - men i stedet står man bare og undrer sig over de andre mennesker, fordi hvorfor græder de? Har grædt da jeg var lille, når det gjorde ondt, men kun i starten, fordi efterhånden som jeg vænnede mig til smerte, og jeg deraf vidste at der egentligt ikke var sket noget, så var det ikke længere en logisk handling... græd kun når jeg fik chok af noget, sådan virkelig chok eller forvirrende stimulus, som f.eks at blive snurret rundt.
De eneste tidspunkter jeg kan græde på nu, er når alting i mit liv bliver ulogisk og jeg simpelthen ikke fatter noget som helst af noget, så bliver jeg aggressiv og græder imens - det underligt - nu sker det ikke så tit - men når det sker, er det underligt, det som om min hjerne fucker helt op og sender signaler den ikke skal til kroppen, modstridende signaler, ansigtet udtrykker smerte og kroppen udtrykker aggresivitet, det hænger ikke sammen og så kan græde når jeg er helt ramt på LSD/Svampe, men det når det bliver for smukt, enten visuelt, eller følelsesmæssigt..... fordi når jeg påvirket, opfatter jeg mennesker helt anderledes end når jeg ikke er, jeg forstår dem bedre, bliver sådan mere empatisk agtig - det er også pga asperger syndromet, det noget med at mine serotonin dimser i kraniet ikke fungerer som de ville i en norm hjerne, men konstant er understimuleret.... goddamn jeg elsker mdma:) it makes me feel like im alive....
Underligt topic - glæder mig til at se reaktionen..
Tilmeldt: 22 feb 2009 20:53 Indlæg: 858 Geografisk sted: Milano
Meget interessant indlæg CoA, det giver nogle svar på en del spørgsmål omkring dig som person. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige til det, men du kan trøste dig selv med at bl.a. danmarks sejeste person, Holger Bech Nielsen, også skulle have aspergers.
_________________ "I'm a man of honour, a truthful person, a gentleman of absolute morality."
Tilmeldt: 22 jun 2008 19:12 Indlæg: 474 Geografisk sted: Bornholm
Sjovt at læse dit indlæg Min fætter er en af de øverste i en skole for autister, som nok er 100 x mere følelsesmæssigt indskrænkede end dig selv. Asperger er jo en af de mildeste former for autisme, og man behøver ikke have asperger bare fordi man ikke fatter ironi og den slags, jeg kender skam mange hehe. Det ændre jo ikke noget, og du er jo stadig den samme som du hele tiden har været. Jeg kan godt forstå det er mærkeligt at få diagnosticeret, men sådan er det jo bare. Du kan måske ikke blive psykolog, men det er så det eneste. Jeg håber du tager det cool, og jeg ved godt mit indlæg er ubrugeligt
Jeg har en bror, der omkring din alder fik diagnosticeret ADHD. Han har været ved psykolog og i psykiatrisk behandling i mange år, og havde også meget bøvl i sin folkeskole-tid. Utroligt nok får han først den her diagnose efter at have været blandt mennesker, man må formode på papiret har skulle være i stand til at spotte den slags, i over ti år (men det en anden historie )...
Jeg tror han har været glad og lettet over det, og på en måde føler at han endelig kan komme videre nu. Nu har han et navn på hvad det er han har kæmpet med i så mange år.
Du har selvfølgelig en anden historie, men føler du at du kan bruge det til noget?
_________________ O Laziness, have pity on our long misery! O Laziness, mother of the arts and noble virtues, be thou the balm of human anguish!
Spiffeh - havde det gjort en forskel? Men ja, det er læger der siger det.
En anden ting, de fleste voksne aspergere kommer næsten selv med diagnosen når de sidder ved psykologen, fordi det er ved at fortælle om dem selv at psykologerne opdager den forskel der er på en asperger autisme og så normen.
I de fleste tilfælde opdages det i 8-9 år alderen, men pga jeg er vokset op i en ret fattig kommune som ikke havde danmarks bedste folkeskole og måske ikke lige de mest kompetente lærer, så er det først blevet opdaget nu, men det er p5 å baggrund af hvordan jeg var i min barndom og min adfærd nu.
jeg er på et sted 5 dage om ugen hvor min adfærd bliver observeret, seriøst troede jeg selv at jeg havde adhd eller add - men det viser sig at pga mit liv, som ikke har været verdens letteste så er jeg kommet til at lide af PTSD - post traumatisk stress syndrom - og det fordi jeg har flere traumatiske oplevelser i min fortid, som jeg åbenbart opfatter som noget værende normalt..... det gør at jeg det meste af tiden er konstant stresset og pga min asperger autisme viser det sig som en pseudo-bipolar tilstand, hvor jeg enten er helt oppe og ringe og pisse ligeglad eller totalt nede og ikke ved hvor jeg skal gøre af mig selv..... Derfor også nogle gange mine halvpsykotiske anfald her på psy.dk, det har sikkert aldrig været noget med personen det har gået ud over at gøre, men sikkert har det haft bund i et eller andet lorte stress som jeg konstant lider under, medmindre alt omkring mig fungere fuldstændig systematisk og livet nærmest bliver til nogle timer i et rutinepræget skema i min hjerne hvor der står "fritid" på.... ellers er jeg altid igang med et eller andet.. og det er jeg også når der står fritid der - at slappe af kan jeg ikke, fordi min hjerne konstant tænker pga PTSD, det eneste tidspunkt jeg på en måde slapper af, er når jeg er kreativ, fordi det sådan et ZEN øjeblik for mig.....
Velkommen til klubben! Fik selv af vide at jeg var asperger da jeg var 10 år, efter at at havde været i gemmen mange underlige test. Rigtig mange mennesker har autistiske træk og kan derfor blive katagoriseret som aspergers syndrom, det er ikke enes betydning med at man ikke kan føle normalt eller ikke kan tyde andres følelser eller på anden måde er følelsemæssig handicapet som mange tror. I mit tilfælde blev det konstateret udfra den måde jeg løste logiske opgaverne i iq test, som jeg skulle tage fordi nogen psykologerne undrede sig også over at jeg havde nemmer ved at regne ud hvad sandsynligheden var for at slå en bestemt værdi med to tegninger end jeg havde ved at regne ud hvad jeg faktisk havde slået.
Hvis din læge har konstateret at du har asperger syndrom i samarbejde med en psykiatrer og du bliver optaget i aspergerser mange godkendt til at kunne gå på førtidspension den dag man flyder 25. Det tilbud fik jeg i hvertfald men takkede pænt nej da jeg ikke har de store sociale problemer også er der jo er flere penge i at arbejde.
Kreativitet som zen... Det underligt at have det sådan, at bruge musik og kunst som et redskab til eskapisme... Når jeg går på gaden, har jeg altid musik med, for at fjerne mit evigt søgende fokus fra virkeligheden, for at slippe for at kategorisere det jeg går forbi, for bare at kunne opleve ikke at kende alle steder jeg går 100% og for ikke at lægge mærke til folk hvis kropssprog jeg altid fejltolker, eller det meste af tiden. Når jeg ser på samfundet, så ser jeg et samfund som baserer meninger på hvad andre har opnået, helst noget materialistisk, helst noget smart og noget helt nyt - det giver status...... eller også læser jeg forkert.... Pointen er at jeg ikke kan eksistere blandt mennesker som er sådan, jeg kan overleve og det sgu ikke gunstigt i længden. Det havde vist ikke noget med noget at gøre:D
Sociale Problemer, jeg bliver smidt ud alle steder jeg har "gået" eller hvad man kalder det - netop pga adfærdsproblemer, det eneste sted jeg ikke har disse problemer, er når jeg er væk fra samfundet, der kan folk godt acceptere mig, men det klart, jeg fungerer kun i det psykedeliske miljø - alle andre steder - der kan jeg godt mærke at jeg er noget anderledes... Og det er måske fordi at jeg bedre har kunne styre mine følelser sådan at de ikke har fået mig til at handle forkert, altså impulsive handlinger som kan skade mere end de gavner. Har altid haft "fornuft" med mig i alt - bliver tit beskyldt for at tænke for meget over tingene af mine terapeuter. Jeg tænker faktisk så meget over tingene at det giver mig adfærdsproblemer fordi vi lever i en verden hvor det ulovligt at tænke for meget over tingene - thats far out.
Jeg venter også bare på jeg kan få min pension eller at min sidste ide på at klare mig selv lykkes, eller slår fejl... Så gider jeg sgu ikke mere..... har kæmpet i 11 år for at få det til at hænge sammen efter "samfundets" normer, det ka jeg sgu ikke mere, det giver mig ikke tid til at leve:)
En anden bad thing med det her asperger shit er at når jeg så endelig stresser for meget, så bryder jeg samme psykisk... det viser sig på 3 måder ved aspergere... At gå fuldstændig amok og angribe det som stresser en...... de andre muligheder er katatonisk tilstand og så at bryde grædende sammen.ot Det er så fedt, not, men en god indikator på at der noget der ikke fungerer.. sjovt nok!
Brown: Jeg har de samme følelser som alle andre, jeg har bare problemer med at håndtere dem, altså når de bliver for kraftige, det stresser mig fuldstændig. Jeg kan ikke så godt forstå når folk bliver såret af ting, som ikke ville have såret mig, men det er jeg nu klar over - altså den lille forskel der er, så det lettere ikke at skubbe folk fra sig, ved at virke kold, som jeg nok tit har gjort, eller uinteresseret i andre mennesker, kært barn har mange navne.
Tilmeldt: 21 jun 2007 21:49 Indlæg: 2185 Geografisk sted: up yours
det er da godt at du er ved at komme til en afklarethed omkring din situation. har du ikke lagt de fleste stoffer på hylden nu? jeg har i hvert fald meget bedre kunne li dine indlæg de sidste måneder. god vind
_________________ Corporations cannot commit treason, nor be outlawed, nor excommunicated, for they have no souls. ~ Sir Edward Coke
Halugenlampe - det sjove ved det hele er at jeg netop er begyndt at tage stoffer igen her inde for de sidste par måneder - ikke så meget dog kun coka og methylone indtil videre..... har skåret ned på tjalden
Det der har gjort udfaldet har været min ergoterapeut.... Til dem der ikke ved det, så er en ergoterapeut sådan et rart menneske der hjælper mig der ikke fatter samfundet, samspillet mellem mennesker osv - til bedre at kunne forstå det, sådan jeg har en chance for at klare mig bedre udenfor min egen lille, hmm, verden - eller det der.
Men min terapeut der har virkelig svaret på mange spørgsmål for mig og fortalt mig at jeg nok er lidt for rå og ensporet, eller rigid som hun så pænt kalder det. Det har hun nok også ret i, så jeg prøver på at være det lidt mindre, det noget lettere når at en man slet ikke kender fortæller det til en, altså hvad skulle sådan en ha af bagtanker.....
Det mest provokerende ved det her asperger, er at jeg ikke fatter at læse de skjulte signaler i en samtale, altså kropssprog og sådan noget, det eneste jeg kan læse, er det som jeg har lært i psykologi, og ærlig talt, fulgte sgu ikke så meget med i det der kropssprog, var ret sikker på jeg var god til det, følte jeg, men har så fundet ud af at jeg kigger på menneskers øjne i stedet. De fortæller meget, men ikke det samme som kropssprog, det noget andet. Det har så også berøvet mig fra noget kropssprog fordi jeg fra naturens side ikke benytter mig af det, det jeg så også ved at lære.... ved at kigge på andre... det weird.... men altså.. man skal jo lære af dem som er bedre end en selv... Måske derfor jeg enten tramper afsted til alle fester eller sidder og skumler sammen med nogen i et hjørne et eller andet sted.
Ligesom at jeg ligger mere mærke til alt andet end mennesker, begynder nogle gange at sidde og kigge ud af vinduer, på skriveborde, og andre steder i lokalet, når jeg snakker med en og afbryder nogle gange fordi de skal se et eller andet jeg lige fik øje på - det ikke for at være uhøflig og jeg hører stadigvæk efter - det er jeg også ved at vende mig af mig, men fuck hvor er det kedelig at stå og holde fokus på en som bare snakker - der sker jo altid et eller andet i baggrunden...
Et tv f.eks, kan jeg ikke lade være med at følge med i når det kører... løsning, jeg ser ikke tv mere....... man sidder der jo snildt i 3-4 timer og glor på ingenting.... det optager man så først bagefter og føler sig lidt snydt.
Problemet med asperger autisme ligger, så vidt jeg har forstået på det, i serotonin systemet, det er understimuleret fra naturens side af, altså, der bliver ikke blæst nok serotonin igennem det.
Coka, skal jeg holde mig fra, har jeg fundet ud af, får det sgu skidt af det lort, ikke imens det virker, men har det rigtig dårlig psykisk bagefter..
Methylone, som påvirker serotonin, der har jeg det fuldstændig fantastisk, selv på små doser og dagen efter, der har jeg det også fint. Ved bare ikke om det gør det samme som mdma, altså smadrer serotoninen på længere sigt, så vil heller ikke lege vildt meget med det.
MDMA, ved jeg af erfaring, at det skal jeg egentligt holde mig fra og har undret mig over hvad det var der fik mig til at vende tilbage hele tiden, det var selvfølgelig min egen hjerne, den vil nok gerne ha mere serotonin, måske ved den godt den ikke er bygget som alle andre, måske ligger det gemt i et gen sådan den ved hvordan den skal fungere og derfor stræber derefter, aner det ikke, dog ved jeg at doser så små som 40mg mdma, påvirker mig ekstremt kraftigt og jeg skal helst holde mig til de doser, fordi hvis jeg bliver for blæst på skidtet, kan jeg godt mærke at det smadrer kraniet i dagene efter, så mangler jeg serotonin i en hjerne der i forvejen er understimuleret, det kan jo kun gå galt.
Tror godt jeg kan tage amfetamin, dog vil jeg vædde med jeg ender i en eller anden pseudo depressiv tilstand når det ebber ud og det egentligt ikke ret fedt.
Tjald kan godt ryge, men kun i små mængder, ellers bliver jeg helt asocial og trækker mig ind i mig selv, det heller ikke så fedt.
Tror ikke jeg skal tage satans meget narko mere, men holder dog alligevel aldrig op med at blæse - må bare prøve mig frem indtil jeg finder noget som ikke fucker med min hjerne på den forkerte måde.
Det gav mig også forklaringen på at LSD ikke bider satans hårdt på mig, så vidt jeg har forstået så går det på serotonin systemet for at danne visuals - mit er understimuleret..... Men det forklarer også hvorfor jeg hader at tage LSD uden mdma........ Den ekstra serotonin må gøre et eller andet... Måske kan man få for logiske tanker..... Det jo heller ikke sundt et eller andet sted.
Methylone og mig er blevet venner, det helt sikkert;) Nu skal jeg bare have fundet ud af om methylone fucker mig, fordi så vi ikke venner
PLUR
nu vil jeg æde noget eksotisk rejeshit bombet med chili og hmm eksotiske frugter NIIIIICE
[EDIT]
Måske det syret, men, den her sang gav mig også noget indsigt.
Kaffe og mdma
Den kan få alt hvad vi kan tage kaffe og mdma Svinger ud svinger ned ingen samvittighed sådan en pæn pæn pige ved Hun kan få alt hvad den kan tage kaffe og mdma
Luk øjnene i
Siger vi kan ikke mere må have mistet forstanden Revet op indeni sveden steger på panden Vågner op for femte gang kan fornemme den trang Dit øje sover rævesøvn og jagten er igang Dine læber vil bindes du ser steder som der ikke findes Trækker vejret gennem fremmede lunger Slikker gyden op med ukendte tunger Vågner op gennemprøvet alt er ligesom i går Gårsdagens kildevand løber ned af dit sår
Den kan få alt hvad vi kan tage kaffe og Mdma knald propperne af Den kan få alt hvad vi kan tage kaffe og Mdma Svinger ud svinger ned ingen samvittighed sådan en pæn pæn pige ved hun kan få alt hvad den kan tage kaffe og Mdma
Luuuk øjnene i Du skal lukke øjnene i i i
Så lukket kryber skuffet sammen indeni Minder dig om alt jeg ikke kunne give
Jeg kan ikke bruge sympati Dåsen sendt forbi Træder over ting jeg før så godt kunne lide Jeg stopper i går stopper i dag stopper i morgen Jeg stopper i går stopper i dag stopper i morgen
Alt det som aldrig bliver jeg løber væk fra os igen Alt det som aldrig bliver Alt det som aldrig bliver vi kan ikke hører mere på dem Alt det som aldrig bliver
Fik testet det med MDMA'en, ganske korrekt, for stor dose= 3 ekstra dage brugt på ingenting. Prøvede så at blande en smule MDMA i ketamin for at se om det havde en anden effekt og det havde det sjovt nok, tror måske jeg smed 0.1 mdma i 0.4 ketamin - taget i små doser gjorde mig noget mere udadvendt, men desværre som ketaminen hobede sig op i kroppen, jo mere ja, ketablæst blev jeg - heldigvis er jeg så ikke smadret af ketamin i flere dage, skidtet er bare ikke sundt i længden. Amfetaminen gav som jeg var bange for, nedturs symptomer allerede som det ebbede ud og jeg skyndte mig at slå det ned med ketamin, det en suspekt blanding i mit hoved, damn hvor blev jeg underlig, fadede frem og tilbage mellem flere virkeligheder, som om at jeg besøgte flere forskellige huller i løbet af kort tid. LSD mangler jeg at få testet, men tror mine anelser er korrekte og tror heller ikke jeg kan klare mindfucket for tiden - alt for meget pres fra virkeligheden. Næste stof i rækken for at få en blæser der ikke fucker med min hjerne, 2c-c..... Farver uden mindfuck..... Er jeg godt nok derhenne Kan jo altid suge keta sammen med det, men alligevel.... kommer til at savne syre - men ender nok ud i jeg tripper rundt til sommer alligevel, kender mig selv for godt. my search continues..
Har overvejet at begynde at indtage tryptophan som kosttilskud - det må vel gøre et eller andet for serotoninen i mit hoved - håber jeg da.
Ellers står der ret stille, føler ikke rigtig det sted jeg er i "behandling" gør særlig meget for mig + at mange af dem som er der, egentligt er mennesker som har problemer der kan afhjælpes med medicin, eller også er de i et misbrug af en eller anden art men det pga deres forstyrrelser, det misbrugere, ikke forbrugere - det kan irritere min røv voldsomt - men prøver på ikke at lade det mig gå på og håber at de efter marts enten bare giver mig min pension eller finder et sted der er lidt mere minded på aspergere til mig og så igen, så vil jeg egentligt helst bare have lov til at køre mit eget liv, det har jeg det noget bedre med og kan kun se at jeg kan blive mere syg ved at blive isoleret sammen med flere af "min slags" de fleste der er sådan nogle steder er vist ret socialt hæmmede, det er jeg egentligt også dog ikke i mit eget miljø, men resten af verdenen, der slår jeg nærmest bare en slags autopilot til og er helt anderledes end hvis jeg er i min "komfort zone" som de spader kalder det.... komfort zone my ass, tramp og 200 ukendte mennesker med narko i blodet.... komfort zone..... nej ren kaos, men det kaos jeg forstår så derfor er jeg åbenbart mere tryg der, end på vej ned efter mælk.
Mit tryghedsproblem kommer af manglende filtre i min hjerne, altså evnen til at filtrere alle de "unødvendige" indtryk fra, eller stimulus som det så fint bliver kaldt. Dette har jeg så altid klaret ved at gå med musik når jeg er udenfor, så forsvinder den auditive del af indtrykkene og bliver erstattet af noget der giver mig tryghed...nemlig trance, harmoniske lyde der kæler for logikken, der mønstre i trance, masser af mønstre - nok til at jeg ikke ligger mærke til meget andet.
Skal til og ud med mit monster - han vil gerne luftes og så skal jeg afsted til mit behandlingshalløj bagefter - skriver måske senere, hvis jeg ikke bliver optaget af et eller andet imellem tiden... skal hente min nye mp3 afspiller i dag... for mig er sådan en mere end en afspiller, det er faktisk dens om bestemmer hvor meget ud jeg kommer, medmindre det er steder hvor der ikke er så mange mennesker at regne ud, mennesker har ikke mønstre medmindre man kender dem og deres udseende afslører sjældent hvad deres næste handling er, de for komplekse i stor flokke, foretrækker skoven og andre lignende naturlige omgivelser hvis jeg skal være der uden musik, men vil helst være der med musik, skoven bliver smukkere og mere enkel, lettere at betragte:)
Tilmeldt: 30 sep 2003 01:01 Indlæg: 3460 Geografisk sted: Nord for københavn
Hej CoA, godt at høre at du reflekterer over hvordan du reagerer på omverdenen, og at du måske oplever ting anderledes end andre. Men pas på at du ikke stirrer dig blind på at finde en "kemisk" løsning. Du kører meget tit rundt i tanker om at afprøve den ene kombination efter den anden, for at selvmedicinerer dig, men det er et blindspor. Det ved jeg, for jeg har kendt andre, der af lægen havde fået diagnostiseret en psykisk afvigelse og som blev fikseret på ideen om at den rette "narko-kombo" kunne redde dem. Det ender i misbrug og jagten på det rette stof. Det bliver en flugt fra virkeligheden. Seriøst, jeg tror hverken ketamin eller MDMA kan "kurere" dig eller gøre dig lykkeligere i længden. Face dig selv, og aksepter at du er den original du er. Det vil give dig den største ro med tiden. Vi har alle mulighed for at udvikle os derfra hvor vi står, og tro mig, der er ingen som er fuldstændig "normale". Hjernen er plastisk og ændre sig hele livet, alt efter hvad man fokuserer på og hvordan man takler de indtryk man får. Selvom du får stillet en diagnose, betyder det ikke at du ikke udvikler dig og kan lære at takle din hjerne gennem tiden.
Hav det godt Hilsen Fanny
_________________ Carpe Diem ~ Memento Mori Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller
Fanny jeg tror du har misforstået mit mål med min søgen efter en narkokombo - det jeg leder efter er kun en kombo som jeg kan feste på når jeg er til tramp uden det påvirker min hverdag pga min tilstand - det er det eneste. Jeg har ikke taget stoffer i hverdagene i over 1 år og har ikke rigtig taget så meget narko i den periode:)
Det heller ikke en jagt, jeg får det nok bare til at lyde mere dramatisk end det er - jeg gider bare ikke trampe rundt uden der er farver og striber overalt - det sjovere til tramp på den måde.
Min hverdag går med kreativitet - intet andet - ja og så kæmper jeg med at komme ud af et hash forbrug som overhovedet ikke gavner min tilstand.
Nu kender vi hinanden ret godt efterhånden og jeg må sgu sige at jeg VIRKELIG undrer mig over den diagnose. Stadigvæk! Det virker bare helt forkert at du skulle have nogen former for problemer andet end at du ikke kan se meningen med det "almene system og hvordan verden og vi mennesker i den, nu har valgt at behandle hverdagen". Ja, du ved hva' jeg mener.. vi har snakket om det mange gange efterhånden
Hvorfor ikke bare omfavne din originalitet, som Fanny siger og så få det bedste ud af det? For mig at se er du super rar, venlig, hjælpsom og intelligent - med et twist. Lær dog at elske det twist istedet for at hagle det ned med en eller anden etikette. Etiketter er så negativt ladede og gør syg imho.
Har du prøvet at lade være med at ryge hash i et halvt år og så se hvad det gør ved tankespindet?
Har du tænkt på hvor du ville være og hvordan du ville have det hvis du aldrig havde prøvet nogen form for narko? Sjov tanke...
Det jo ikke et problem at være asperger, jeg ser det som en række fordele der er blevet præsenteret for mig lidt for sent i mit liv - men det er dog fordele. Du glemte lige at jeg pisse lækker Ellers passer det meget godt........
Inden jeg tog narko, der var jeg ikke meget anderledes, jeg var noget mere opfarende og indadvendt, men mine tanker var nogenlunde lige så fucked som de kan være nu, der var bare ikke noget "liv" til at stresse mig, da jeg jo dengang boede hos mine forældre og de nærmest sørgede for mad osv, var jo barn dengang......
Jeg har også tænkt på hvordan det havde været HVIS jeg havde vundet 80 millioner i lotto..... der er så mange hvis'er.... Et godt gæt på hvis jeg aldrig var begyndt at ryge den fede, så havde jeg haft nogle voldsdomme fordi den hjalp mig virkelig da jeg begyndte at ryge den, altså med at få det psykisk godt og smadre mit liv..... på samme tid.... ikke fordi jeg gik ned af den fede, men fordi omverdenen bare ikke kan håndtere at man ryger hash, så er man labeled, af de selvsamme mennesker der har ordsprog som, man skal ikke skue hunden på hårene... my ass.
Hash er jeg ved at stoppe med, men jeg ved godt hvad det gør ved mig, jeg bliver mega indadvendt og det sucks, men gider ikke ryge mere, får ikke det samme ud af det som jeg gjorde engang - det bare svært at stoppe når man ikke rigtig har det vilde at lave.....
Jeg ved også godt at man udvikler sig hele tiden, man lever for at lære har jeg altid sagt....... jeg er heller ikke gået i stå - jeg er bare ved at finde ud af nogle ting om mig selv som er ret vigtige at vide;) Uanset hvad, så er jeg den jeg altid har været, dog med lidt mere omtanke.
Tilmeldt: 30 sep 2003 01:01 Indlæg: 3460 Geografisk sted: Nord for københavn
Child of Aum skrev:
Fanny jeg tror du har misforstået mit mål med min søgen efter en narkokombo - det jeg leder efter er kun en kombo som jeg kan feste på når jeg er til tramp uden det påvirker min hverdag pga min tilstand - det er det eneste. Jeg har ikke taget stoffer i hverdagene i over 1 år og har ikke rigtig taget så meget narko i den periode:)
Ok, cool
_________________ Carpe Diem ~ Memento Mori Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
Min fætter er en af de øverste i en skole for autister, som nok er 100 x mere følelsesmæssigt indskrænkede end dig selv. Asperger er jo en af de mildeste former for autisme, og man behøver ikke have asperger bare fordi man ikke fatter ironi og den slags, jeg kender skam mange 
hehe. Det ændre jo ikke noget, og du er jo stadig den samme som du hele tiden har været. Jeg kan godt forstå det er mærkeligt at få diagnosticeret, men sådan er det jo bare. Du kan måske ikke blive psykolog, men det er så det eneste. Jeg håber du tager det cool, og jeg ved godt mit indlæg er ubrugeligt 
Kan jo altid suge keta sammen med det, men alligevel.... kommer til at savne syre - men ender nok ud i jeg tripper rundt til sommer alligevel, kender mig selv for godt.