Da jeg skrev det med automathandlinger mente jeg ikke de rutiner man skaber sig i hverdagen, men mere de overspringshandlinger jeg opfattede at en asperger måtte have, for at undgå at åbne op for den emotionelle, empatiske og intuitive side af dem selv.
Nu da jeg har jeg googlet lidt mere om emnet, kan jeg godt se, at Asperger fænomenet er noget mere komplekst end jeg først antog.. Her er en god side som giver en bedre forståelse om fænomenet:
http://www.astro-service.dk/astromate/A ... skema1.htm(Til de skarpe kritikere som ser, at skemaet ligger på en hjemmeside om astrologi, vil jeg sige, at der ikke er nogen astrologiske referencer er i skemaet, samt at man på startsiden ikke kan trykke sig ind til skemaet. Det ligger som sådan "usynligt" på hjemmesiden, og kan kun findes hvis man bruger en søgefunktion til at finde det, eller kender den direkte adresse. Jeg vil tro at personen der har denne Astro-siden, er Asperger selv, og derfor har lagt skemaet ud. Iøvrigt synes jeg at kildehenvisningen ser fine ud, men bedøm selv.)
Citat:
Det normale barn, specielt det meget unge barn, som står i et passende forhold til det omgivende miljø, flyder instinktivt med strømmen. Her gøres der ikke brug af bevidste vurderinger, og faktisk kan de kun forekomme, når man lægger en vis distance til den verden, som består af konkrete objekter. Distance fra objektet er forudsætningen for abstraktion og for begrebsdannelse. Høj grad af personlig distance, som karakteriserer personer med autisme, og som også er kernen i deres forstyrrede instinktive affektive reaktioner, er på en måde årsagen til deres gode intellektuelle håndtering af verden. Deres ’klarsyn’, som varer hele livet igennem, kan føre til exceptionelle præstationer, som andre aldrig ville kunne opnå. Evnen til abstraktion er forudsætningen for videnskabelig stræben. Man finder da også adskillige autistiske personer blandt fremtrædende videnskabsfolk. Kontaktforstyrrelsen, som resulterer i hjælpeløshed hvad angår det praktiske liv, er typisk for den fraværende ’professor’ og har gjort ham udødelig i vittigheder og tegneserier.
Uheldigvis opvejer de positive aspekter ved autisme i langt de fleste tilfælde ikke de negative. Vi har nævnt, at autisme forekommer på forskellige personlighedsniveauer. Skalaen omfatter alle niveauer af færdigheder fra det højst originale geni over den sære excentriker, som lever i sin egen verden og opnår meget lidt, helt ned til det meget kontaktforstyrrede, automatagtige, mentalt retarderede menneske.
Jeg ser at der her er to måder at opleve verden på: den emotionelle, intuitive og til tider empatiske måde, hvor man lader sig flyde med af sine og andres følelser uden nødvendigvis at være sig det bevidst men alligevel opnår resultater (socialt), og så den måde, hvor man oplever mønstrene bagom "scenen" og oplever verden som en udvidet logisk og kalkulerbar størrelse. Disse to sider kan groft set også knyttes til den venstre og højre hjernehalvdel.
Jeg tænker at den mest optimale udnyttelse af de to "verdensanskuelser" må være, at kunne skifte ligeligt i mellem dem, således at man kan gøre brug af følelser, empati og intuitive fornemmelser, og samtidig kunne skifte og forstå deres bagvedliggende mekanisme. Dette vil gøre, at man kan ryde op i uhensigtsmæssige følelsesreaktioner, og arbejde på at fremelske andre som er givende for en selv og andre.
Min opfattelse er at en asperger ganske enkelt har
undgået at udvikle sine emotionelle og intuitive evner, fordi der i hjernen fra starten af har ligget andre redskaber til rådighed, som var mere ligetil at bruge for personen. Disse redskaber er bevidstgørelse af tingenes bagvedliggende mekanismer, men "bivirkningen" er en medfølgende distance til objektet (verden), og en manglende følelsesmæssig deltagelse i andre.
Så her er jeg kommet tilbage til hvad jeg startede med at skulle uddybe:
Citat:
Jeg tror at hvis vi først begynder at tænde bevidstheden omkring vores egen adfærd og bryder koden til "automathandlingerne" (og det kræver at du tør gå ind til ubehagets springspunkt), er der i teorien ingen grænser for hvilken retning du kan udvikle dig i.
Jeg tror at der i en Asperger person ligger evnen til empati og følelser, men at personen har automatiseret den handling, at benytte en anden vej, hvor man distancerer sig fra verden og fortolker den, istedet for at flyde med og "være i verden". Hvis en voksen Asperger skal lære at "flyde med" nede i vandet, i stedet for at stå oppe i det sikre kontroltårn hvor der er overblik men ensomt, kræver det at personen overvinder sin angst og ubehag for følelser. At stige ned fra tårnet (overblikket) er et voldsomt kontroltab, hvis man hele livet har navigeret gennem at distancere sig og forstå verden intellektuelt. Derfor kræver det en voldsom overvindelse at turde kaste sig ud og "mærke den anden" (empati) fordi det vækker en (døds)angst for at miste sig selv.
Analogien om kontroltårnet og vandet under, blev egentlig beskrevet af en ven jeg havde for en del år tilbage. Idag ved jeg at han var Asperger, men man kendte vist ikke til den diagnose dengang.
Spændende emne
. Glæder mig til respons.
Hilsen Fanny
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
. Som udgangspunkt tror jeg vi alle er lidt forskellige fra hinanden. Der findes som sådan ikke nogen "norm".
) Hjernen er plastisk, dvs. konstant foranderlig og hjerneceller bygger nye broer hver gang vi lærer noget nyt. Jeg tror at hvis vi først begynder at tænde bevidstheden omkring vores egen adfærd og bryder koden til "automathandlingerne" (og det kræver at du tør gå ind til ubehagets springspunkt), er der i teorien ingen grænser for hvilken retning du kan udvikle dig i. Men som udgangspunkt kan det være godt at lære lidt om de yderpunkter vi mennesker befinde os imellem: turette, ocd, Adhd, skizofren, og så også asperger er alle yderpunkter som mange "normale" kan have en snert af, - specielt når de bliver pressede. 