Citat:
Rygning koster 2,8 mio. sygedage årligt
05. apr. 2010 08.40 Indland
Rygerlunger, iltapparater, flere forkølelser og lungebetændelser.
Prisen for danskernes rygning er ikke kun skidt helbred og tidligere død men også store samfundsmæssige omkostninger, viser tal fra Sundheds- og Skatteministeriet.
Rygning koster årligt 149.000 hospitalsindlæggelser og giver sundhedsvæsnet udgifter for 3,9 milliarder kroner.
Samtidig forårsager rygning 2,8 millioner ekstra sygedage om året.
Op til 20 Mia. kr. årligt
Det samfundsøkonomiske tab er - alt efter hvordan man opgør tallene - mellem 3,5 og 20,8 milliarder kroner årligt. Det fremgår af et svar fra sundhedsminister Bertel Haarder (V) til Folketingets Sundhedsudvalg.
Oveni kommer en række andre udgifter til bl.a. praktiserende læger.
Kommer ikke hjem igen
Samfundets udgifter modsvares ikke af statens indtægter på rygning.
Ifølge Skatteministeriet hiver staten årligt 6,5 milliarder hjem i tobaksafgifter.
-Tallene illustrerer nødvendigheden af at hæve tobaksafgiften af hensyn til både folkesundhed og samfundsøkonomi, siger skatteordfører Nick Hækkerup (S).
Han peger på, at ud over, at rygere lever 10 år kortere end andre, så koster rygningen også et voldsomt antal sygedage.
Vil ikke øge grænsehandlen
- Det er barokt, at regeringen afviser markante stigninger i tobaksafgiften, når vi samtidig kæmper for at øge produktiviteten på arbejdsmarkedet. Det kan i den grad betale sig at nedbringe 2,8 mio. ekstra sygedage om året, siger Nick Hækkerup.
Socialdemokraterne vil hæve afgiften med 10 kroner per pakke smøger, mens regeringen kun har hævet prisen med tre kroner og lovet at se nærmere på området. Hidtil har frygt for mere grænsehandel bremset regeringen.
Sakset herSå kører PR maskineriet igen igen - og de forudsigelige læserkommentarer skuffer da heller ikke, med alt fra trusler om fysisk vold til at sammenligne med jødeforfølgelser... Sjovt at rygere (jeg er selv antiryger) altid farer sådan op når deres eksistens er truet; men spørges samme personer om det er okay at forbyde forskellige, næsten ukendte kemiske substanser på intet (eller et meget lille) grundlag om risiko for misbrug - så skal det djævelskab forbydes og igår er for sent + straffene skal op... Vi er en nation af egotrippere
