Psychedelia.dk

For godt og vel et år siden trippede jeg på spids nøgenhat (Har skrevet en trip rapport om det ''ansigter i himlen og helvede)

I et par måneder efter dette trip havde jeg de mest besynderlige visuals når jeg prøvede at lægge mig til at sove. som man kan læse i min rapport så jeg ansigter - ondskabsfulde og godartede, og det lod til at jeg stadig så dem når jeg lukkede øjnene. Det var særlig intenst hvis jeg havde røget cannabis om dagen.

Det jeg så med lukkede øjne var disse ansigter, der ligesom i trippet var gode, og ondskabsfulde. de skiftede konstant ansigtsudtryk, og flød ind og ud af mit synsfelt.

Det værste af det hele var, at de snakkede til mig, nogen gange kørte de mig fuldstændig psykisk ned, hånede mig, skræmte mig, og fik mig til at tro at jeg var blevet rablende sindsyg.
andre gange var de som kærlige vejlederer der guidede mig rundt i deres verden, og engang imellem min verden. De tog mig på lange ture rundt i kosmos (lod det til) Jeg kan stadig se det for mig, at jeg flyver rundt i rummet med en rasende fart, omringet af stjerner.

Efter et par måneder forsvandt det så, det fadede nærmest ud. Efterfølgende har jeg virkelig undret mig meget over den periode. Jeg har tænkt meget over hvad der fik ansigterne til at ''hænge ved''.
evt. en såkaldt psykose eller måske midlertidig skizofreni??? who knows.

Hvis nogen af jer har prøvet noget lignende må i meget gerne komme med jeres historier. Hvis nogen har et bud på hvad der foregik med mig i den periode må meget gerne komme med jeres fortolkning

_________________
''In a world gone mad, only a lunatic is truly insane'' -Homer Simpson

Jeg vil tro det er en form for psykose har selv oplevet at høre stemmerne som skiftevis var gode og onde og faktisk minder din beskrivelse;

"Det værste af det hele var, at de snakkede til mig, nogen gange kørte de mig fuldstændig psykisk ned, hånede mig, skræmte mig, og fik mig til at tro at jeg var blevet rablende sindsyg.
andre gange var de som kærlige vejlederer.."

Hashen forstærkede også stemmerne tog mig ca fem år og slippe af med.
Jeg har forskellige teorier om hvad det var som foregik i starten troede jeg at jeg kunne læse andres tanker senere fik jeg en forståelse af det var mine egne tanker helt uden filter som jeg kunne høre med forskellige stemmer - Alt i alt en grim oplevelse som jeg gerne var foruden, men fuck jeg er glad for at det stoppede. Brugte meditation til og lukke stemmerne ude med og det hjalp over nogle år nu høre jeg dem aldrig måske lidt ekkoer hvis jeg ryger, men det er jeg også stoppet med...

puha, det var sgu da lang tid du har døjet med det? så slemt var det heldigvis ikke i mit tilfælde, det gik sådan lidt i sig af sig selv efter 3 måneder ca.
men da det stod på var det virkelig ulideligt. jeg fattede nada af hvad der skete med mig, og de ondskabsfulde tanker overvældede mig helt og aldeles, hver aften mere eller mindre. jeg prøvede ikke at meditere, men derimod havde jeg heftige skænderier med stemmerne. Jeg forbandede dem og prøvede at få dem til at forsvinde, de insisterede på at blive. jeg prøvede sågar at lave aftaler med dem.... wow. det lyder ret skizofrent når jeg sidder og læser hvad jeg lige har skrevet.

_________________
''In a world gone mad, only a lunatic is truly insane'' -Homer Simpson

Det må vel på en eller anden måde være en del af dig selv, selvom man afviser det.
Har oplevet noget lignende i lange perioder, hvor der bare blev snakket løs oppe i hovedet om alt og intet. og når jeg ville sove, blev stemmen bare ved. jeg kunne SIMPELTHEN ikke stoppe det.
Det irriterede mig helt vildt.
Men okay, nogle gange var jeg også langt nede fordi der hele tiden blev smidt ting i hovedet på mig som "hvor er du grim, hvor er du dum, du kan ingenting" osv osv.
Og det var heller ikke til at styre på nogen måde.
Oplevede også at det blev forstærket nogle gange når jeg røg hash.

Det sjovt, for jeg har slet ikke tænkt på at det er gået væk, er først kommet i tanke om det igen da jeg læste din tråd.
Men anyways, så synes jeg du burde accepterer dig selv lige meget hvad. Hvis du ikke selv gør det, hvem skal så?

Det lyder sku heftigt. Har prøvet noget lign et par gange, men ikke i ædru tilstand.
Det med at acceptere éns virkelighed som den er, netop nu - er et meget godt værktøj, og mere end det.
Jo mere man strider imod noget der ikke kan styres, jo mere vil det overtage kontrollen. Man kan sammenligne det lidt med at være ombord på et skib der gynger i bølgerne, og nægte at acceptere den gyngende bevægelse. I ved hvad man siger om det ikke? - at man skal bevæge sig med, og ikke imod, ellers blir' man syg..
Bare et par tanker

_________________
(YOUTUBE) HardtsOnFire: http://www.youtube.com/Hardtsonfire
(SOUNDCLOUD) http://www.Soundcloud.com/Hardts
Historien om Kvadroskidamid: http://www.Facebook.com/Kvadroskidamid

Hardts: At acceptere ens virkelighed som den er var det der hjalp mig med at komme videre. Men kort tid efter trippet, hvor jeg for første gang oplevede de voldsomme visuals i ædru tilstand var det ufattelig svært for mig at acceptere situationen. Jeg kæmpede imod i et stykke tid uden at komme videre, indtil jeg efter mange trættende nederlag opgav og hengav mig selv til det der skete, derefter forsvandt det gradvist.

Ingenium: Nu var det ikke bare endeløs snak der fyldte mit hoved, det værste var de, ofte groteske, visuals der fulgte med. Det var mest af alt dem der gjorde mig utilpas. Jeg tror ikke nødvendigvis at det har handlet om at acceptere mig selv som jeg var, derimod var det de natlige visuals jeg skulle acceptere.

_________________
''In a world gone mad, only a lunatic is truly insane'' -Homer Simpson