Psychedelia.dk

Hej. Vidste ikke lige om jeg skulle plante tråden her i dette forum, eller i medaljens bagside.

Vil lige indskyde at jeg idag er 22 år gammel.

Jeg er i de sidste par år gået rundt med følelsen af ikke at have nogen rigtige venner, jeg har efterhånden kun få jeg skriver med, og det er næsten altid kun i weekenderne.
Når jeg tænker tilbage på mine yngre år, så var jeg altid en del af flokken, og havde det i det hele taget godt. Men jeg begyndte godt at kunne mærke for noget tid siden, at folk begyndte at trække sig lidt fra mig, fordi jeg begyndte at blive aggressiv. Jeg skal ikke kunne sige hvad det kom sig af, men det gjorde jeg.

Nå, jeg lærte at leve med det, og de folk der stadig holdte fast, var dem jeg kunne bruge til noget. Tænkte jeg.
I takt med at jeg blev aggressiv under indflydelse af alkohol, så begyndte jeg også at slå på mine venner, og det var først nogen sekunder efter jeg havde gjort det, at jeg opdagede hvad det egentlig var jeg havde gjort. Som om jeg mistede kontrollen, også selvom jeg overhovedet ikke følte mig så fuld.
Efter det begyndte folk at trække sig meget fra mig, og jeg følte at jeg mistede dem jeg holdte af.
Efter noget tid blev de gode igen, og jeg stoppede med at drikke så meget at jeg nærmeste trådte ud af mig selv.
Det gik så fint i en del tid, hvor jeg kun trådte ved siden af nogen få gange.

Men i de 2 sidste weekender her er det gået galt for mig, forrige weekend boksede jeg en i maven inde midt i et diskotek, UDEN selv at opdage det før jeg røg ud og hoved og røv. Der blev jeg så uvenner med en del af dem jeg var venner med, pga det var deres kammerat.
Det var noget lort tænkte jeg, og tænker jeg stadig. Men sket er sket.

I den weekend der lige har været var jeg så til noget musikarrangement, hvor det endte med at jeg gav ham jeg betegner som min bedste ven en blodtud, og igen hvor jeg først opdagede det bagefter. Der brændte jeg så den sidste bro, og nedturen kom først dagen efter da alkoholen havde lagt sig.

Jeg har i hele den forgangne uge gået og haft den stygge nedtur på over det, især det sidste som var ham som har holdt fast, selvom jeg har fucket op over for kammerater. Jeg har undskyldt over sms, og ringet til ham, men han er ikke til at snakke med.
Jeg sidder nu med selvmordstanker, og virkelig følelsen af ikke at have nogen venner tilbage.
Som i måske kan forstå føltes det ikke som om jeg havde nogen dybe venskaber før, men de folk der var tilbage at snakke med har nu vendt mig ryggen, og det er ikke skide rart. Sidder virkelig og tænker over om jeg bare skal gøre en ende på det hele, for hvad nytter det når der ikke er flere mennesker tilbage der gider én?

Ved ikke om nogen kan sætte sig ind i min situation, eller har prøvet noget lignende, men hører gerne input hvis nogen har noget at sige. Havde brug for at komme ud med det, for er rådvild.

Bemærkninger som at jeg er en idiot og lignende frabedes, det er jeg udemærket klar over.

For det første, så er selvmord noget at det dummeste du kan gøre.
Tænk på dine efterladte din familie, tror du ikke de vil blive ked af det..?

Så vidt jeg kan forstå, så har du ikke været påvirket af andre substanser?
Det virker som om du skal holde dig helt for at drikke alkohol, hvis dette har så stor indflydese på at du bliver så agressiv, at du slår på andre..

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

Det er heller ikke noget jeg har tænkt mig at gøre alvor af lige nu, men når man har brændt de sidste broer der var tilbage, så er det svært at se noget positivt i noget, andet end materielle ting..

Der er to ting jeg gerne vil sige til dig:

1. Tag konsekvensen af din historie. Du ved nu at du bliver aggressiv når du drikker alkohol. Enten accepterer du at det fortsat vil have konsekvenser, som du jo allerede nu kender til, eller også stopper du med at drikke, i hvert fald indtil du har fået løst de problemer som ligger til grund for din aggressive adfærd. Det er virkelig virkelig vigtigt at du ser på hvad der gik galt, og finder en måde at undgå det på fremover, hvis ikke du vil blive ved med at have det sådan der. Overvej at gå i terapi og/eller starte en form for meditativ praksis, som gør dig mere bevidst om dine bevæggrunde. Det kan være yoga, tai chi, meditation, aikido og meget andet.

2. Hvis du virkelig uigenkaldeligt har brændt alle broer, så begynd at bygge nogle nye. Det er formentlig ikke så nemt, og det sker ikke på 5 minutter, men det er vejen frem. Du har bragt dig i en træls situation, men den behøver ikke blive endnu mere træls, og du kan starte lige nu med at ændre den til det bedre. Begynd til noget sport, start en ny uddannelse, arbejde eller andet som giver dig mulighed for at møde nye mennesker. Hvis du støder på vanskeligheder, så accepter at de er der, men giv ikke op. Med beslutsomhed og vilje til at lære kan man nå meget meget langt.

Husk at du har måske 60-70 år tilbage at leve i(hvis du da ikke tager dit liv som du er inde på). Du kan nå at opleve masser af glæder og sorger både alene og sammen med en hel masse mennesker på den tid. Det starter i dette øjeblik. God vind herfra

_________________
Der er ingen planet B.

Mange tak for dit indlæg, det hjalp mig til at tænke lidt udenfor boxen. Har ikke snakket med nogen om det her, så det er nemt at blive i sit eget tankespind hele tiden.
Jeg ville også ønske at jeg vidste hvad grunden var til min opfarende adfærd pludselig, da jeg ikke altid har haft det sådan.

Jeg mistænker lidt min gamle depression for det, da jeg har været depressiv før for år tilbage. Det kom jeg så ud af med medicinsk behandling, men jeg synes at det er begyndt at komme lidt tilbage i det daglige. Lidt for mange mørke skyer hele tiden, osv.

Kan være at det er noget der kommer op i mig når alkoholen kommer ind over. Godt at jeg ska starte på SSRI igen til den første, så må jeg se om det hjælper, og selvfølgelig holde en pause med alkoholen indtil da.

Igen, tak for dit input!

Tager du testosteron eller steroider?

Nej, jeg er ikke i krudttønden. Jeg havde nok givet det skylden hvis jeg var, men sådan hænger det ikke sammen.

Det lyder lidt weird, det lyder ikke som om du rigtigt bliver hidsig, men bare lige pludselig slår folk, som et slags tic, er det rigtigt forstået?

Dine venner bliver sure på dig fordi du tæver dem. Du tæver dine venner fordi du bliver fuld. Hvad med at stoppe med at drikke?

Den tanke har jeg selvfølgelig tænkt, men jeg synes at det kunne være mere interessant at finde roden på problemet, og få det behandlet på en eller anden måde.

I så fald bør du nok se dig om efter noget mere end blot SSRI'er. De kan være gode nok i en periode, men hvis du vil have mere varige resultater virker det bedst at kombinere med noget terapi af en art.

_________________
Der er ingen planet B.

Du kunne jo stoppe med at drikke så du ikke mister flere venner og så derefter finde roden til problemet?

Jeps. Det overvejer jeg også kraftigt at gøre!



Det var også det jeg tænkte. Nu var jeg til et lille grillarrangement igår, det forløb fint, og min ven som jeg ragede uklar med forrige weekend tilgav mig da jeg fik en snak med ham. Så langt så godt.

Derudover har jeg kodet selvmordslinien ind på mobilen, hvis det hele nu ramler sammen en dag..

Jeg kom også op at bokse med nogen af mine kammerater bl.a. min bedste ven hvor det endte med at jeg stod og tæskede løs på ham... Kommer til mig selv et øjeblik efter og får det afhelvedes til over hvad jeg gjorde specielt fordi det har været min bedste ven i 13-14 år... Og jeg var også ved at miste en anden gruppe venner fordi jeg kom ud på et skråplan med opiater hvor det endte med at jeg mistede min barndoms ven + en anden gruppe venner (som indtager knark).. Min anden gruppe venner som inkluderede min barndomsven har jeg ikke snakket med ham i over 2 måneder og jeg har også prøvet at få stablet en hygge aften op men der er altid en dårlig undskyld så jeg er simpelthen stoppet med at forsøge... Så må de kontakte mig hvis det er. I det sidste stykke tid har jeg haft det på samme måde som dig... Dog uden selvmordstanker da det er way over the line...

Jeg vil anbefale dig at finde en masse nye venner og blive en del af et "fællesskab" igen.. Der er sku ikke noget dejligere end at have et fællesskab med nogen pisse gode omsorgsfulde, grinern og samtidig intilligente venner... Så det er i hvertfald det jeg vil anbefale dig... Ens venner og omgangskreds har en kæmpe rolle for ens personlighedsudvikling (og forældrene self) så det er bare med at komme igang og finde nogen nye friske og venner... Samtidig prøve at virkelig bevise overfor dine gamle venner at du er pisse ked af hvad der er sket, at du vil ændre dig og bevise overfor dem at du kan være en god kammerat... Så hold dig til et par øl ikk mester?

Lykke til

PS. Få de selvmordstanker ud af hovedet og begynd at værdsætte det du i forvejen har også tænk over hvad du gerne vil have.. De fleste mennesker oplever at gå hen at blive små depri så du skal nok klare den!

Hey Champ..

Det lyder som noget af en omgang du er ude i..

Men det er godt at du selverkender at du har et problem, det næste ville så være at forklare dine venner og din familie at du har det rigtig skidt og gerne vil i en form for behandling, for det er jo tydeligt at du ikke kan kontrollere din brandert... Har du fået konstateret nogle former for psyk. lidelser? ADHD eller noget?

Du mener selv at du har brændt nogle broer mht. dine venner og dem du har såret, men hvis de var sande venner, ville de også kunne forstå, at du ikke har "gjort det med vilje"... For hvis du konfronterer dem med situationen, beviser det jo bare at de er venner du ikke ønsker at miste HELT..

Jeg håber virkelig at der kommer styr på sagerne..