Psychedelia.dk

Er der nogen der har nogen råd mod paranoia?

Mig og en veninde har i længere tid haft de underligste paranoia.
Vi føler os tit forfulgt, og får de underligeste ideer om hvordan folk er efter os, selvom vi godt ved det ikke kan ske, ender det altid med vi ikke kan lade være med tænke over det.
Og det bliver selvfølgelig kun værre, når vi er sammen og kan få det hele helt op og køre..

Det ville være rart, hvis nogen kunne komme med nogle råd, så man kan slippe af med dem .


Ingen af os misbruger noget eller er psykisk ustabile!!!

Mit råd er "jag i stedet for at blive jaget" (fysisk konfrontere digselv med følelsen af lysten til flugt og vende den om til chill) - måske nogle madpakke løsninger som du kan fokusere på (emner/ting/personer du godt kan lide at tænke over og som kan funderes over lidt tid til følelsen af noia er væk) og så skrive dine tanker ned, dele dem. Det gør tit man får det fra brystet.

Kan du prøve at specificere dine ideer om hvordan folk er efter dig? Er det "samme" skabelon i de forskellige ideer eller er det vidt forskelligt?
Har du lagt mærke til hvilke settings der tricker jeres noia?

Ved ikke om det giver nogen mening for dig.

Det er mest mørke og skygger, der starter det. Og det ender altid med vi ikke kan sove..
Og det bliver bare værre og værre jo flere dage der går uden søvn. (logisk nok)

Men det er mest folk, vi egentlig ikke kender, men som er omkring os, vi får noia over f.eks. naboer.

Men tak for rådene, det skal da prøves :].

Deres evt. nysgerrighed kunne udløse din noia. Så måske starte med at vinke til dem? Det lyder måske farout, men et vink og et smil kan ikke skræmme nogle (hvis du holder dig fra det der "jeg fucker dig op når du sover - smil") og viser håndfladen (modsat-dronninge-vinket). Fandt dog rimelig hurtig ud af at et vink måske er lige i overkanten i byen og fik nogle rimelig spøjse ansigter når jeg f.eks. sagde godaften til en forbipasserende på gaden der var på aftentur. Men et vip med øjenbrynene ala ^^ og et anerkendende smil kan måske være kuren på noia rettet mod en bestemt person. Det er sådan jeg forsøger mig når jeg får noia. Det der med knugede hænder og kridvide knoer er selvforstærkende for noiaen og personligt de værste vibes jeg har spredt var på denne facon (non-verbalt) og endte grangiveligt i en række forbandelser (tab af livslyst).

peace.

Det har ikke noget med nysgerrighed, begge vores naboer er enten ligeglade med os eller hader os.

Hvad tror i der vil ske/ de vil gøre? Det synes jeg kunne være meget spændende at vide. Måske skal tanken køres helt ud, så man selv kan se hvor langt ude det er.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Havde engang den samme følelse.
Jeg forstillede mig bare at jeg var var en karakter fra en film, og jeg ville nakke dem hvis de kom.

fjollet som det lyder, virkede det.

Identifikation med den mulige aggressor, er en mulighed. I skal så være i stand til at forestille jer, at I er psykopaterne. Planlæg hvad i vil gøre.

Men lad selvfølgelig være med at gøre noget

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Vi vil ikke gøre dem noget, vi er meget fredelige.

Det er mere følelsen af de overvåger en og vil gøre en fortræd.
Selvom man godt ved de ikke vil, man føler sig lidt halvdum med de tanker

Vi er ikke skæve imens vi har paranoia nej..
Og det var ikke et angreb mod psykisk ustabile. Synes bare tit folk giver det skylden(hvis du ved hvad jeg mener).

Mine naboet er et ældre ægtepar, så tror det er meget usandsynligt, vi får noget nært forhold til hinanden. Jeg har prøvet, at smile til dem, men de er vidst stadig ikke så glade for mig.,

Så længe i ved, de ikke "rigtig" vil gøre noget, så ser det altså ikke helt galt ud herfra. Det går som regel over af sig selv.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

okay det her virker virkelig far-out men det skal skrives ned. Efter at have hørt Terrence Mckenna: "A successfull predator, must think like pray." Tesede jeg lidt. Måske kunne paranoia meget vagt beskrives som uberbevistheden der presser på, fra vores evne til at forestille os muligheder og sætte os i vores byttets sted. Fantasien i virke (underbevist) simultant med bevidstheden (vidende at vi ikke er i fare), under paradokset: en manglende forståelse for underbevistheden, der gør det til noget uforklarligt og iværksætter angst.

Endvidere så kunne man bryde det op og se på hvad noia gør, i stedet før hvorfor det gør. De gange jeg har haft noia, i den seriøse stil hvor jeg ikke kunne ignorere det, har det ført til social eksklusion hvor adfæren først blev accepteret (tilgivet) da jeg jeg dagen efter, stadig med lidt noia på, måtte konfrontere de indvolverede og sige, sorry. Det stank, jeg fatter det ikke, jeg tænker over det. Måske en måde at nedbryde stolthed? (hvis man ikke kan side den ud) - Hvad tænker i, hvis i skal tænke over hvad paranoia forårsager, fremfor hvordan det opstår? Jeg kan jo egenlig kun snakke for mig selv. Men det synes at have tendens til at isolere, ekskludere, sætte negative tanker frem for de positive, forvirre og mistænkeliggøre personers motiver - sådan bredt set.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=S_qx5Pd9Z-M&NR=1[/youtube]

Mckenna har også en spændende ide om fænomenet ufo'er. Efter at have lyttet den gik det op for mig at, om ikke hallusinationer i paranoid tilstand, men også tanker af paranoid kaliber kunne være en reminder til individet om vores plads i det miljø vi er "underlagt". e.g. systemets nuværende krænkelse af frihed (overvågning for at konkretisere min tese på netop dig usling), manglende inklusion i fælleskab (karriere-prestige illusionen der polariserer hveranden, som i, meget basalt sagt, jeg frem for andre).

Giver det overhoved nogen mening for jer? lidt kogt aften filosofering.

Jeg føler mig aldrig forfulgt, og mærker aldrig at der måske er nogen der overvåger mig. Men tilgengæld har jeg perioder, hvor jeg føler at alle lyver overfor mig om alt. Ikke generelt set og aldrig med mennesker jeg ikke kender, men dem som jeg regner for at være mine nærmeste venner. Jeg kan spørge dem om hvad som helst og uanset hvad svar jeg får, så har jeg konstant tanken i baghovedet om at der er en god chance for at vedkommende forsøger at snyde mig. Det hjælper heller ikke når jeg får den samme forklaring fra to forskellige personer, tværtimod får jeg det værre og tror at de har rottet sig sammen for at holde mig udenfor.

I de perioder jeg oplever dette bliver det bare værre og værre, og så til sidst så er det eneste der hjælper at konfrontere sine omgivelser direkte, istedet for at gå rundt med det alene. (eller bare blandt to mennesker)

Det er ihvertfald det der virker for mig.

jeg ryger ca. en gang om dagen, men er langt fra skæv hele tiden. (og tager slet ikke andre stoffer)

Vi er nogle små fredelige bumser, vi gør ikke folk noget . Dont worry.
Paranoiaen er jeg overbevidst bare er i en periode, og jeg er overbevidst det skyldes mange ændringer i mit liv lige pt. (både gode og dårlige.)


Tror godt jeg forstår hvad du mener. Har ikke lige set filmen endnu. Men det har givet mig noget, at tænke over.

har selv haft det på samme måde i længere tid og jeg er ihvertfald kommet frem til at hvis man ryger bong så er det altid en god løsning at droppe den og KUN ryge joints. Hvis du/i stadig har paranoia ca 14-1 måned efter i har droppet bongen vil jeg foreslå at holde en pause på ca 12-4 måneder.
men i bliver også nød til at finde ud af hvad det er der gør jer bange for naboerne. er det hvis de skulle opdage der blev røget hash ?

Vi er ikke bange for, at de skal opdage vi ryger hash. Og vi bor forresten ikke sammen.
Det er mest hendes.. Men det er mest fordi de har kastet fjernsyn ud af vinduerne og fremmede sover i fælleskøknet.. Det kan vidst give alle lidt noia...