Jeg gider ikke lige finde et link, der viser, hvad jeg mener. Det drejer sig om, at jeg som en meget tænkende person iagttager et ubevidst forbud mod tænkning i det sociale felt.
Jeg iagttager, at vores vestlige kultur er ved at udvikle en kollektiv skizofreni, der er relateret til områderne: 1. Kærlighed og køn, 2. Kontakt og socialt samvær, 3. Mode, udseende, signalering, 4. Popularitet, opmærksomhed, 'være på', 5. Penge, status, prestige, 6. Magt, styrke, dominans, 7. Retfærdighed, straf, hævn,
Det er den måde, vi opfatter disse områder som værende kombineret på, der er syg; der er sket store forandringer, og vi kan ikke finde ud af at definere vore værdier på en opdateret måde.
Vi holder fast ved en syg sammenblanding af nævnte områder - syg, fordi vores opfattelser skaber store problemer, der kulminerer i retssalen, indenfor område 7., med henvisning til det enorme udbud af amerikanske film, hvor meget væsentlig foregår i retssale.
Der eksisterer en norm, en tilstand i det sociale felt, som jeg kalder Reklame-ånden. Dette er en syg og destruktiv ånd, der kendetegnes på, at alle de følelser, man ikke tør føle rigtigt, de fremstår spillede.
Man tror, at hvis bare man kan være skør for sjov, så er man hævet over vanviddets sande tilstand - men dette er et bedrag.
Det, vi ikke tør føle i vor moderne, vestlige kultur, der går for at være 'frigjort', er denne hersens syge sammenblanding af, hvorledes vi opfatter de nævnte områder af tilværelsen.
Dog kan vi i det mindste betragte os selv, fortolke os selv og forstå, hvad det er, der er vores sande meninger. Problemet er bare, at det er ubehageligt, hvad der er at forstå.
Da bliver vi angste for at forstå os selv og prøver bare at være i det, spille de følelser, vi ikke tør føle rigtigt, men føle, hvad vi SKAL føle for ikke at blive definerede som outsidere.
Vi låser hinanden mere og mere fast i bestemte attituder. Vi bliver ubevidst enige om IKKE AT FORSTÅ, hvad der foregår.
Vi udvikler normer, hvor STØJ ER POPULÆRT. Jo mere, vi kan støje, des mindre koncentrerede er vi om at forstå disse her vigtige, men ubehagelige ting.
Vi udskyder og udskyder at komme til erkendelse af, hvordan en kollektiv mentalitet kan ride os som en mare, hvordan meninger og opfattelser, vi tror er vore egne personlige, i realiteten er ubevidst tvang - sådan SKAL vi mene, opfatte og føle, for ikke at blive definerede som udstødte.
Når sådan én som jeg kommer og skriver om alle mulige filosofiske ting, der måske INTET har med den syge tilstand at gøre, så "kan ingen forstå, hvad jeg skriver".
- Hvis man kunne forstå Relativitets-teorien, hvad kunne man så OGSÅ forstå? Uha, nej. "Jeg snakker sort" - det vil sige: Koncentrationen slår automatisk fra, idet et socialt induceret tanke-program allerede ligger klar til at frakoble koncentrationen.
Vi underforstår, at DET ER SLET IKKE SÅ SMART AT TÆNKE, FORTOLKE, FORSTÅ. Hvis man er dybsindig og KRITISK på måder, der går imod de ubevidste programmer for, hvordan vi skal opfatte bestemte ting, så "har man et problem".
Javist. Det har man da: Et kommunikations-problem - dem, man henvender sig til, er underkastet et socialt induceret forbud mod at tænke, og véd I hvad - jeg synes, det er skide trist, at I er underkastet denne her syge reklame-ånd og hele det udstrålings-felt omkring hvilken, der breder sig langt ind i de nævnte områder.
Det er nøjagtig ligeså trist og tragisk, at I hverken kan eller vil forstå mig, som at jeg fremstår isoleret og gal på dén konto.
Men måske kan vi blive mange, mange, alt for mange, der trods alt godt tør tænke alligevel?
I hope so!
|