Christiania er vel noget sandt kvindeligt, der ikke vil dø, medens det forvrængede eller falske kvindelige breder sig i form af reklame-ånden, der lokker alle, men underforstår, at nogen kun lokkes for at frustreres, for på dén lumske måde at sortere uduelige personager fra.
- Uduelige ifølge reklame-åndens definition på duelighed, der er en hån mod dybderne i det menneskelige.
Når nu Christiania fastholder noget originalt kvindeligt, da skulle man tro, at sådan én som jeg, bandlyst af reklame-ånden, kunne komme til Christiania og dér pleje omgang.
Men desværre inficeres Christiania-ånden uundgåeligt af reklame-ånden, der jo har bredt sig over store dele af verden og altså har en enorm psykisk masse i sin drift mod fagre nye helvedes-kultur.
Christiania inficeres, hvad man grundlæggende må tolerere; en anarkistisk konstitution og det originale kvindelige vil jo altid være præget af omgivelserne, fordi 'modtagelighed' er en nøgle-faktor.
Jeg har så hashen mistænkt for at være 'en varm linie' til reklame-ånden. Derigennem kan samme emotionelt korrupte sindsstemning i det kollektive kanaliseres. Skønt hashen måske "ville noget andet", er den nok blevet
slave af reklamens intertelepatiske felt.
Christiania...er altså blevet slave af den vestlige værdi-dekadente/værdi-inflaterede kultur, fordi man dér knytter sig stærkt til og udbyder til mange et særligt drug, hvis egenskaber er programmerbare.
Hash-ånden er som et dyr, der kan dresseres til alt muligt.
Reklame-ånden er en dressør, der har vokset sig stor og kraftig og ligesom
smugler sin emotionelt korrupte/dybde-forflygtigende mentalitet ind i christianitterne, uden at de kan forholde sig til det på andet end et teoretisk plan.
Men i Christianias målsætning står, at man skal bekæmpe den fysiske
såvel som den psykiske forurening i samfundet.
Når sådan én som jeg kommer forbi utallige gange og tager notater og tegner sære ting, medens jeg plejer mine behov, for the, kaffe, og cannabis - jamen, så er jeg på den ene side én af dem.
Jeg ryger joints, altså er jeg én af dem - det er en kode for imødekommenhed.
Men jeg skriver altid. På Månefiskeren oplevede jeg for nylig (i juni) det underlige, at en af de mandlige medarbejdere ved afrydning og aftørring af mit bord flyttede en lysestage og en blomstervase til side med en vas mine.
Jeg tænkte...hvad mon han vil signalere derved?
Ja, det er netop sproget, at signalere ting gennem symbolske handlinger, når sproget har en intuitiv karakter, hvor intuitionen er handicap-hjulpet af THC-molekyler.
Han vil sige noget med, at "det her er egentlig ikke beregnet for dig".
- Nå? Og jeg kunne ikke modreagere, fordi jeg var både træt og skæv og var jeg-svag. Jeg-svag har jeg så tit været på Christiania på grund af min kærlighed til stedet - kærlighed som respekt, der gør én tilbageholdende.
Så er det, som om der kommer en dæmon forbi og udnytter min jeg-svage tilstand, slår til med et eller andet suspektgørende signal, f.eks. via at behandle mig på en sær måde som café-gæst.
Det oplever jeg andre steder. Og det er såmænd
kun små ting, jeg taler om. Kun detaljer. Men detaljer kan have en kraftig indvirkning på en jeg-svag tilstand.
Jeg har da også oplevet en ikke ubetydelig mængde sympati og imødekommenhed i området. Jo, det har jeg.
Der er endvidere spændinger diverse mellem mig og nogle bestemte personer, altså nogen, der ser skævt til mig, hænger ved en tekst, jeg har runddelt, eller noget, jeg har skrevet i Ugespejlet...nåja, sådan er livet, man kan ikke være lige gode venner med alle.
Men der er noget i Christiania-åndens dybde, som ligesom 'programmeret'/'dresseret' af noget større udenfor Christiania...
- nægter mig kvinder.
Og så er det jo dumt, når jeg stort set ikke kommer andre steder for at finde dem.
"Når vennerne forsvinder
og når livet bliver betrængt,
ser man alt med ganske andre øjne..."
- man øver sig og lærer efterhånden at skelne mellem sandheder og løgne i de fineste nuancer, man registrerer dybderne og forstår, hvilke roller, der bare mangler at blive besat - hvor min rolle er blevet rollen som den evige filosof, der bliver ved med at vende tilbage for at forløses som menneske.
Det skal være slut - jeg erklærer
psykisk krig mod alt og alle, i den grad, de står i forbindelse med reklame-ånden, og tilpasset hvilken måde, hvorpå de står i kontakt med reklame-ånden.
Og man kan være nødt til at angribe dem, man elsker for at bevare sin evne til at elske.
[ 02 2003: Besked ændret af: Skatzo ]
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
