Psychedelia.dk

Jeg er ikke den store lyriker, så er det på plads. I er meget velkomne til at bidrage med noget i selv har skrevet, eller bare kommentere.

Dig.
Vader og vader,
Københavns kolde gader,
Ser silhuetten af dit ansigt på facaderne,
Dit navn hviskes sagte i side gaderne,
Du lukkede mig ind,
Gav mig rum, indsigt og plads,
Alt for længe,
Har jeg knælet,
Ved foden af dit palads,
Mørke skyer danser over mig,
Vores dans,
Uden dig,
Har alting mistet sin glans,
Hvad er du? Jeg ved det ikke.
Hvad er jeg? Jeg ved det ikke.
Jeg ved dog,
At sammen er vi uendelige.

Det gav da i hvert fald mig kuldegysninger.
Jeg syndes om du så er den store lyriker eller ej at det er smukt skrevet.
Jeg ved godt tit at et digt skal man kunne stille mange spørgsmål tegn ved,
dit stiller jeg godt nok mange ved, man at tale som stoffer som om de var damer
er desværre hørt før, dog er det her en del bedre end L.O.C's crap hvis du spørg mig

mere af det.

_________________
Because Im a faggot alright
Skal du have et gok i nøden din skidespræller ?

Hej eskapisme, tak for respons.
Sjovt du siger det med damerne, det havde jeg slet ikke tænkt over. Jeg bruger "dig" og "du" da jeg ikke kunne komme på en bedre formulering. Jeg har været gift med denne sæk et par år nu, og nu vil jeg fandme skilles

Læsser gerne flere tanker af her, som de dukker op hen ad vejen i mit hoved. Først og fremmest for at hjælpe mig selv. Hvis andre kan bruge det til noget er jeg ovenud lykkelig.

Tanker omkring meditation:

Den larmende stilhed.

Jeg overgiver mig,
Lader mig flyde med,
Jeg ved at du er der,
Kom nu frem..
Jeg ved at desto ivrigere jeg jagter dig, desto sværere er du at finde.
Du er uendelig,
Du er både kosmos og kaos på samme tid,
Du er et kæmpe paradoks,
Du sætter min eksistens i perspektiv,
Du giver mig tryghed,
Er det dig der skaber tankerne?
Eller er det tankerne der skaber dig?
Jeg åbner mine øjne,
Du er væk.

Super flot digt, kan selv nikke genkendende til noget af det. Må man spørge hvilket rusmiddel dit digt handler om?

_________________
Jeg ved præcis hvor vi skal hen.. øhh 150 grader mod nordvest, eller nærmere omvendt! Jeg putter det her varmometer i munden og ser at pulsen er 2 millioner grader .. og og jeg er ikk rigtig klog!

men jeg kan jo eller ikke side og suge rohypnoler i bongmix hverdag for så stiger tolerance jo

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna

Jeg tænkte nu mere på det første digt. Er det også om meditation?

_________________
Jeg ved præcis hvor vi skal hen.. øhh 150 grader mod nordvest, eller nærmere omvendt! Jeg putter det her varmometer i munden og ser at pulsen er 2 millioner grader .. og og jeg er ikk rigtig klog!

men jeg kan jo eller ikke side og suge rohypnoler i bongmix hverdag for så stiger tolerance jo

Tror du ikke han spørger til første digt?

Jeg synes også de er gode. Men måske bliver sprogbruget lidt højtragende og direkte. Jeg synes gode digtere formår at bruge symboler og subtil sprogbrug mere end blot at tale om højtragende kosmos der belyser min situation i tilværelsen.
Men fortsæt endelig, du skriver godt.

_________________

Hej. Den "person" jeg omtaler i det første digt er mit favorit rusmiddel, eller der hvor det rusmiddel tager mig hen. JEg vil helst ikke ind på hvad jeg misbruger, jeg syntes egentlig ikke det er væsentligt.

Odden: Mange tak, og ja du har hel ret ang. sprogbruget.

Her er noget jeg skrev forleden, for at bearbejde et mareridt:

Bæstet.

Sammen rejser vi igennem natten,
I fodenden sidder den,
Passiv, ventende,
Med våde tiggende øjne,
Prøver at give den en på hatten,
Men kan ikke nå den,
Eller se igennem dens løgne,
Mine fødder er nøgne.

I dens blå øjne ser jeg længsel,
De er fikseret på mig,
Som et hængsel,
Måske er det den,
Der bærer nøglen,
Til mit fængsel?

I dens blå øjne ser jeg frygt,
I det underbevidste,
den dvæler trygt.

Sorry, freudian slip

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna

Nærmere et freudian slide, hvis du spørger mig.

_________________

_________________

^^^

Med bjergene som tag,
Og havet som fundament,
Ligger den,
De tusind guders by.

I gader så smalle som nåle,
Flyder mælk og honning,
Abernes silke sko,
Laver musik på tagryggene.

Både skabere, ødelæggere,
Og elefanter med to ben,
Er velkomne her.

Vand risler sagte,
Ved foden af det store tempel,
Som det har gjort,
Gør,
Og altid vil.

Vandet risler ned i dalen,
Hvor buskene brænder,
med evig ild,
Hvor træerne griber efter mere,
End bare himlen.

Dalen hvor kun dem,
Der har set gennem tiden,
Og smagt på stjernerne,
Dvæle kan.

Hermed en hyldest til Michael Strunge (1958-1986). Manden der formåede at anmelde sin egen digtsamling i Politiken
Et kæmpe tab for os alle, da han døde i en alt for ung alder, RIP!

Tidsvagten.

Så dig på gaden under uret

som om alt dette var dit.

Og du stod med nøglen i hånden

og ville åbne til rum

med afklaret stilhed og støv

eller blanke flader

af stadig forandring.

Så gik du og lod mig alene om

at holde øje med tiden

og fylde disse timer

med en omarrangeret tomhed

hvis støj er uforklarlige lyde

og åndedrættet

der kun et mit

og altid det samme.

Nu kan jeg ikke se det i øjnene mere.. I dag har jeg hentet forsyninger til 14 dage. Er forberedt til helvede på jord. Nu skal nødden knækkes.

Abstinenserne melder sig nu. sveder og fryser samtidig. Føler mig underlig konfus og ude af stand til at holde styr på tankerne i mere end få minutter ad gangen.

Universitetet

Kold tyrker. Trænet I det shit efterhånden. Nu skulle det være. 150 nye ansigter, klemt sammen på meget lidt plads. Alle tydeligvis ligeså spændte og usikre som jeg. 5 år lå foran os med uendelige muligheder for fordybelse og indsigt. Så mange muligheder at det snurrede I mit hoved.

RUS tur. Står og observerer dem. Hoppende, dansende, lallende, grinende, snakkende. Prøver at være en del af det, prøver virkelig at give slip. Lade mig rive med. Men jeg kan ikke. Selvom jeg er stang vissen er min hjerne stadig kold og kalkulerende. Tør jeg ikke? Er jeg blevet for gammel til Crazy Daisy stemning? Det går op for mig, at det er år siden jeg har følt noget. Hverken glæde eller sorg. Somom mit hjerte var blevet belagt med brosten. Er ræd for at nogle skal se at jeg ikke passer ind. Skal jo arbejde sammen med de her mennesker senere! Jeg tænker at jeg er verdens kedeligste menneske.

Gruppe arbejde. Kan ikke bryde dette tankesæt. At jeg er anderledes. Uden faktisk at vide hvem/hvad jeg er. Der bliver sagt noget. Jeg vender 3-4 mulige acceptable svar i hovedet, men vælger som sædvanlig at holde kæft. Jeg er anderledes. De vil ikke forstå mig. Jeg ryster af kulde, mine tænder klaprer. Kan de andre høre det?. Selvom der er 15 grader uden for og jeg er pakket grundigt ind i bomuld. Jeg må hjem. Hjem i tryghed. Jeg hader at være hjemme.

Tror jeg har udviklet social fobi.

Når jeg læser mit eget topic, syntes jeg det ligner et kæmpe ego trip men frej være mæ'et.
Det hænger nok også sammen med, at min bærbare er det eneste vindue jeg har til omverdenen pt. Og at Psychedelia er den eneste afkrog af nettet jeg kan forlige mig med.
Hvor er det fedt at man kan få lov til at lave et topic herinde, og bare gå amok på tastaturet. Pøse følelser ud.

Hvor er det her forum bare great.

Længe leve Psychedelia.dk og længe leve du danske frisind!

Hehe, synes bare du skal give den gas! Superfede tekster Pøs bare videre