Njaaah, man kan diskutere om du er helt smart og snakke om karma og selvmord i samme sætning.
Misbrug er en psykisk sygdom... Hjernens fungerer ikke normal, hvis den ikke er normal er den syg, den sygdom kan kureres sådan at den går væk...
Din psykiater er ikke misbruger - hun har et forbrug af koffein og nikotin... Du ligger og er ensom hver morgen og gerne vil dø og ryger dig derefter i hegnet (gætter bare) - du angriber din psykiaters forbrug af 2 stimulanser og tillader dig at kalde hende misbruger.... Se nu på hende, hendes morgensmøg og hendes kaffe gør hun møder hver dag og passer sit liv, så det altså blot et forbrug.
Du gemmer dig hjemme bag din hash fordi dit liv er hårdt ved dig.... Well wake up boy, så må du fandme rejse dig op og ændre på det... Flyt væk fra hvor du bor, find en ny start et sted der ikke er så hårdt ved dig at du har lyst til at dø men kun modig nok til at ryge dig skæv.....
Holder dig i live? Kan du ikke se du har nogle problemer og hashen overhovedet ikke hjælper dig hvis du sidde og ryger den hver evige eneste dag? Det er altså fucking misbrug at gøre sådan noget.... og så kan du sige hvad du vil, argumentere hvad du vil, kalde alle andre for misbrugere for at retfærdiggøre dit eget.... men et misbrug er det... fordi har selv siddet der og ved du hvad, der ikke nogen der fucking begynder at tage dig seriøst før du tager dig selv og dit eget liv seriøst, ked af jeg skal sige det på den her hårde måde, men det virker virkelig ikke til at du har særlig meget indsigt i din egen psyke og i sidste ende heller ikke har kontrol over den...
Ingen vil nogensinde elske dig hvis du ikke elsker dig selv, det samme med respekt... Hvis du ikke opfatter dig selv værende en person man skal respektere hvordan vil du så nogensinde ha du skal føre det over på andre?
Prøv at stop med at ryge den fede i bare 1 måned og så tag dit liv lidt mere seriøst, fordi tjald brugt på den måde der, gør dig bare mere syg end det gør dig rask.
Håber virkelig du klarer den og opfatter at high on life intet har med at flyve at gøre..... Tag din behandling seriøst, ellers står du ude på den bro en dag... High as a kite, nothing left to loose and instead you choose to fly and die?
Og jeg ved godt ikke alle er som mig, jeg er autist... Jeg har det ca 100% sværer socialt end alle andre mennesker og ret sikkert også mere end 100%. Jeg føler mig ensom selv når jeg sidder blandt alle mine venner og det selvom jeg ikke kan undvære de mennesker. Hvis den mindste ting i min daglige rutine ændrer sig, så ændrer alt sig... Intet må afvige fra MINE planer ellers fucker min hverdag op... Men verdenen er sgu ikke indrettet efter mig, vil sgu ønske den var så jeg havde det pisselet hver dag og ikke tit sku føle mig udenfor, det vil være så genialt hvis min hjerne bare gad fucking stoppe med at tænke, bare 15 minutter nogengang, noget stilhed i hovedet, fuck alle de tanker, er tvunget til at gå med musik i ørene udenfor og ret tit også solbriller for at isolere mine tanker, få dem til at stoppe og bare ku gå.. Men det ka jeg ikke, min hjerne tager altid alle beregninger med negative neutrale og positive... Der findes ikke en situation i min opfattelse der ikke har ret mange mulige og umulige resultater og jeg tænker på dem alle sammen... Thats fucking hard....
Og hvor længe man kan leve uden at leve? Indtil jeg blev 29 følte jeg mig ikke særlig meget i live og gemte mit sind i en fucked up blandning af hvad chems jeg ku finde... og dammit jeg har blæst hjernen ud og været igennem et utal af misbrug - alt sammen for ikke at føle mig ensom og alene, utilstrækkelig, forkert, udenfor.. Ulempen ved misbrug er at det som regel giver en slags fællesskabs fornemmelse og så var jeg jo med i noget...
Jeg bruger stadigvæk kemikalier og tripper ad helvede til nogengange - når jeg kan mærke jeg har brug for det, det er lavet om fra et potentielt farligt misbrug til et forbrug som ikke generer min hverdag. Det eneste jeg ændrede for at nå hertil var min opfattelse af mig selv.... Jeg begyndt at træne, spise sundt, dyrke mine kreative sider, fandt mig selv inde i alt det kaos af tanker og vil ikke sige jeg er så lykkelig som jeg kan blive nu, men det på vej opad for første gang nogensinde og nogen gange føler jeg mig stadigvæk død indeni.... Så du kan leve længe uden egentligt at leve.... og den eneste der kan ændrer på det er dig selv... Du kan få hjælp til at lyse stien op hvis du har en god terapeut, men der kommer ikke nogen og tager dig i hånden og leder vejen for dig... og det lyder det bare til at du gerne vil ha, men hvis du gir op imod dig selv, så gør andre det også... Ingen kan kæmpe din kamp for dig, ingen kan forandre dit liv... Du kan kæmpe din kamp, du kan forandre dit liv og nej det ikke skidelet, det pissesvært, men det sjovere end at sidde og være ensom kan jeg godt fortælle dig.
Håber virkelig du lærer at smile til dit liv så det smiler tilbage til dig

P.L.U.R