Psychedelia.dk

Hej Psychedelia, det er dejligt at se at der er andre mennesker der går ind for Psychedelika, for har i et par år kæmpet en kamp mod både systemet og familien jeg ikke har kunnet vinde.

Jeg er en ung gut i midt i 20érne, og har siden jeg var teenager været facineret af bevisthedsændrene stoffer, og da da jeg blev 18 røg jeg min første joint.
Det var dog ikke lige noget for mig, jeg syntes jeg blev ubehageligt svimmel af canabis, så jeg stoppede hurtigt igen.
I en tid prøvede jeg ikke noget udover alkohol, som heller ikke rigtigt tiltaller mig, men elskede det sociale liv med mine venner, og den accept jeg fik for at være en del af gruppen, en accept jeg kun ville kunne få med lovlige rusmidler, det er gennem årende blevet til nogle vilde byture.
Men desværre har jeg ingen accept fundet i psychedelika.

Da jeg så blev 21 fik jeg fat i noget salvia Divinorum, som skulle vise sig at være et "gateway drug" til mit nuværende brug af psychedelika.
Selvom det edenlig bare var noget jeg ville prøve én gang, så blev jeg noget så grusomt positivt overrasket, en dag jeg var alene hjemme(jeg boede stadig hjemme ved de gamle) satte jeg mig ud på min græsplæne, og tog et ordenligt hiv fra en bong jeg havde købt på Christiania.
Det var i det øjeblik jeg blev forelsket i Entheogener og andet Psychedelika, den åndelignene oplevelse jeg fik med Salvia, og sidenhen med andre substanser, følelsen af lykke, og ikke mindst de smukke rejser ind i mit sind jeg har oplevet, og alle de glade ansigter jeg har set, jeg faldt pladask for dem, slevom jeg ikke er religiøs, så er jeg blevet overbevist om at der er mere mellem himmel og jord.
siden da har jeg tager forskellige Entheogener cirka 2 gange om måneden.

Nu er der gået et par år, jeg har formået at leve et "normalt" liv, jeg passer mit arbejde, mine venner og min familie, intet at klage over der, jeg har aldrig gjort noget ulovligt, udover at have min interesse, og mit indtag af psychedelika, men her i foråret 2010 opdagede min Mor en af mine Bongér på et besøg hjemme ved mig.
Hun forlangte at jeg stoppede med at ryge hash, det er nok det hun troede jeg røg=P men det var jo min salvia Bong.
Siden da har politiet været på besøg 2 gange hjemme hos mig, de fant kun lidt salvia, heldigvis kunne de ikke genkende at et var en salvia divinorum der stod i min vindueskarm.
de gav mig en advarsel og truede de med at sende mig på afvænning, derudover krævede min familie at jeg holder mig fra psychedelika og Entheogener, de siger det er MEGET MEGET farligt(jeg har dog aldrig oplevet noget særligt slemt med mine stoffer, kun tæmmermænds agtige symptomer dagen derpå, samt en snert noia fra tid til anden.
Men min familie ville ikke have noget med mig at gøre hvis jeg fortsatte mit "misbrug".

Jeg vil gerne gøre min familie glad, jeg elsker dem, så jeg er stoppet med at indtage psychedelika.
Men jeg føler mig uretfærdigt behandlet, jeg holdt min passion hemmelig, fordi jeg ved den er kontroversiel og delvist ulovlig i Danmark.
Jeg har i stor grad prøvet at skaffe mine ting uden for rocker milijøet og har groet mine egne kaktusser og planter til mit eget forbrug, samt købt ind på internettet for at undgå at støtte dem.
Jeg er kort sagt harmløs, jeg kan kun skade mig slev, alligevel får politiet mig til at føle mig beskidt, lidt ligesom en Pedofil, de siger begge dele er slemt, de siger misbrug er misbrug, men at det i dette tilfælde er mig der bliver fucked i røven ...de vil ikke acceptere mig for den jeg er, og næste gang bliver det brummen sagde de.

Jeg føler mig som en diskremineret minoritet.
Hvad skal jeg gøre, er der ikke en måde jeg kan bekæmpe dem på? foreninger, hjemmesider, love?
Eller skal jeg bare holde mig fra én af de ting jeg holder allermest af?
Jeg elsker min familie, men jeg er et voksent menneske, og har el også lidt Say so?
Jeg ved godt min interesse er ulovlig, men den er også noget af det smukkeste jeg nogensinde har oplevet.

Håber det går jer bedre end mig, Hilsen Mr lonely

Der er mange måder at bekæmpe på. Spørgsmålet er mere om det er det værd i sidste ende når du nu har et udmærket liv.
Der er blant andet den her hjemmeside, hvor du kan finde div love og opbakning omkring fri benyttelse af psykedelia.

Tror du mest skal gøre op med dig selv hvor meget aktiv du vil være på omrødet, da det kan koste dyrt. Men man kan også vinde meget i sidste ende.
Gør op med dig selv om hvor synligt du vil kæmpe og hvor meget at omkreds og familje du er villig til at ofre på det samt social status.

Jeg gav den fuldt ud, det var en stor fejl. Havde et nogenlunde rimeligt liv som kunne haft blevet bedre om der var fri tilgængelighed til visse stoffer, nu ønsker jeg bare at jeg havde holdt mig til det rimelige liv, for mig var det ikke det værd.... jeg mistede det hele og ser ikek ud til at jeg får nogle af dele igen, men er nødt til at opbygge mig et nyt liv i nye sociale omkredse for at kunne blive bare lidt accepteret som den jeg er i dag, efter at have gjort min del til det ydeste hvor jeg ikke kan mere.

Med de erfaringer jeg har fået mig, vil jeg sige.. ryg fortsat i hemmelighed og lad andre tage kampen, det er ikke det værd.

Håber det går dig bedre end mig og du træffer andre valg eller at du er omgivet af bedre folk end jeg var.

Det lyder til, at det er familien, der er det største problem (og årsagen til dine besøg af politiet :S ). Mit bedste bud er, at du tager en snak med dem. Vær stille og rolig, og hav overvejet så mange scenarier som muligt hjemmefra. Evt skriv dem ned, så du har haft dem formuleret. Jeg kan selv huske angstens sved, da jeg i sin tid fortalte min mor om min fritidsinteresser (hun var/er anti-drugorienteret), men det var det hele værd. Vær rationel og argumenter for din sag, gør det klart for dem, at du ikke laver indbrud/røverier for at finansiere dit beskedne forbrug (_IKKE_ misbrug!), at du ikke omgås rockeragtige typer, at du har et normalt liv ved siden af (hvis du da har det) osv.

Der er en del tråde om det at fortælle sine forældre om sit forbrug, og mange af dem ender lykkeligt, så der er håb forude!

Held og lykke!

Hej LonelyWolf.
Pak historien ind! 80% af den danske ikke-rygende befolkning, har svært ved at acceptere hash. Desværre. Jeg skal ikke kunne sige om salvia eller alm. hash er det "farligste", men hvis salvia er det farligste, så sig da til familien at det er hash du ryger.

Jeg er en snart 18-årig student, og jeg har sagt til min familie at jeg ryger hash. Inden jeg sagde det, havde jeg sørget for at læse meget, meget grundigt på emnet (fra begge sider selvfølgelig: både det negative og det positive).
Der er en masse hjælp at hente her på hjemmesiden: artikler, tv-programmer på nettet, bøger etc. Jeg printede det ud, og sagde til mine forældre, at hvis de ville forsøge at få en indvirken på mit forbrug istedet for at skubbe mig længere væk, syntes jeg at de skulle læse dette. Resultatet var (og det skal siges at mine forældre er skilt, og begge har kæreste):

Mor og stedfar:Accepterede, bare jeg ikke røg mere end 1 gang i ugen/14 dage og festivaller. Det viste sig faktisk at de begge var enormt nysgerrige for at prøve det selv. Min stedfar har røget en masse jordfed til roskildefestivallerne da han selv var ung, men har så ikke gjort det siden. Til sidst endte det med at vi alle bagte hashkager sammen (SKIDE hyggeligt!), og dagen derpå skulle de så spise dem, men jeg tog 2/3 dele med til Jelling festivallen.

Far og stedmor:Accepterede det, men var stadigt meget skeptiske, hvilket nærmest udviklede sig (fra min fars side) til en form for paranoia. Han troede simpelthen at jeg røg hash hver gang jeg var sammen med drengene. Men det lagde sig efter en måneds tid, og alle har det fint nu. De ved det, og de ved at jeg passer på, så vi snakker ikke om det.

--- Det du bliver nødt til at overveje er, om det er risikoen værd. Det kan have en enormt negativ effekt, men samtidig også en positiv effekt ---
Håber det var brugbart - jeg er klar over at man ikke kan sammenligne mine forældre med dine, men det var da et troværdigt eksempel på to almindelige danske familier

Hilsen GanjaBus

Jeg har alt for ofte set folk i min omgangskreds der ikke har taget snakken, og set hvor besværligt livet er blevet af det. Jeg tror på ærlighed er den bedste vej frem. Men ja ærlighed kan være mange ting. Du behøves ikke udpensle alt, for at være ærlig, bare man ikke er uærlig.
Jeg mener det er gode råd der kommer, hvis du altså ikke har lyst til at opgive din hobby, så snak med dine forældre. Jeg kender selv til en ven der havde en bekymret familie. Resultatet blev at ham, og hans forældre undlod at indtage noget i 2 måneder, ingen vin, kaffe og øl til dem, ingen psykedelika til ham. Det gjorde at de kunne se han ikke var dybt afhænging.
Jeg tror på det betaler sig at kæmpe, men tror også at den mest effektive kamp, sker ved direkte kontakt. Så tænk dig om, og prøv at forudse hvilken indstilling dine forældre har til stoffer. Hvis de ikke ved noget, så er oplysning en god vej, hvis de ved noget, så overvej om der er ny viden de også bør kende til. Jeg tror det kan hjælpe at gøre dem opmærksom på at det her faktisk er stået på i noget tid, og at de har kendt dig mens du har røget salvia, eller hvilken substans du vælger at fremhæve. Så vil de forhåbentligt kunne indse at du ikke er en fortabt narkoman der ikke har kontrol over sig selv og sin adfærd, eller hvilke skræmmebilleder der eksistere i deres bevisthed. Jeg tror det bedste du kan gøre er at finde ud af hvad deres afstandstagen bunder i, og så forsøge at modbevise dem.
Jeg er lidt nysgerrig efter at hører om du generelt har et åbenhjertigt forhold til dine forældre. Kan i eksempelvis snakke følelser og sex. Kan i snakke om modstridene politiske holdninger og stadig forblive i en behageligt tone, etc?

Hej Lonelywolf, det er da lidt af et dilemma du står i. Personligt har jeg taget snakken med mine forældre og de tog det rigtig pænt - men det betyder jo ikke at dine forældre vil gøre det samme.
Jeg vil anbefale dig at læse denne tråd: Fortæl dine forældre om psykedeliske stoffer!

Jeg tror også det ville være en god ide at snakke med min familie om det, sådan helt i dybten, har kun haft korte samtaler om det intil vidre da min Mor især bare siger
"det orker jeg ikke at snakke om" tror på en måde det har taget hårdt på hende at hun fandt ud af at jeg interreserer mig for for den slags.
vil dog vente til efter jul, vil ikke ødelægge julefreden;)
Tak for de gode svar alle sammen, tror jeg vi loprette en bruger herinde en af dagende, og gå i gang med noget læsning

Jeg tror det er en god konklusion du er kommet frem til - både mht. at oprette en bruger og til at tage en ordentlig snak

Kom lige i tanker om noget der faktis gjorte det værd og grunden til jeg gjorte de valg i første omgang.

Jeg kom på psykofamica. De 2 første år af min datters liv kan jeg ikke huske, men de efterfølgende 6 år som "narkoman" kan jeg huske min datter. Dem ville jeg ikke undvære for alt i verden, ligesom at jeg også gerne vil kunne fortælle min søn om hvordan han var som barn, og det kan jeg nu hvor jeg ryger fede, frem for den anbefallede behandling fra psykriatisk og systemet.

Prisen for at huske mine børn var at jeg kun må se dem hver anden weekend og blive dømt som misbruger af systemet og min sociale omkreds. Men jeg kan få et nyt liv og nye venner, men mine børn er ikke til at skifte ud

"derudover krævede min familie at jeg holder mig fra psychedelika og Entheogener" jeg har da nærmest aldrig hørt noget lign. Hvis det virkelig er som du præsenterer det her, så er det da godt nok en ærgelig situation du står i. Hvis jeg må være så flabet at spørge; Hvor er respekten for dit private rum og liv henne, fra din families side af? Jeg kan slet ikke forestille mig at skulle finde mig i den slags der, så det må virkelig være svært. Du bor ikke hjemme, du er et voksent menneske - men alligevel "kræver" din familie at du stopper dit 'misbrug'. Der findes det man kalder 'hard love' (lad være med at misforstå betydningen..) men altså dette her er jo ikke gavnligt for noget som helst.

Jeg føler med dig, og den firkantede verden du finder dig selv i.

_________________
(YOUTUBE) HardtsOnFire: http://www.youtube.com/Hardtsonfire
(SOUNDCLOUD) http://www.Soundcloud.com/Hardts
Historien om Kvadroskidamid: http://www.Facebook.com/Kvadroskidamid