Følgende læsning vil for nogen være lang og kedelig og hvis du i sidste ende ikke har noget positivt i det mindste så please, bare lad være med at kommentere, du valgte jo selv at læse den i første ende

Men det er om en følelse af mørke, mystifistiske og totalt ubegrundede tanker, humør m.m
Hej psy's, well titlen siger sig selv, jeg vil gerne skære ned på mit forbrug af hash, eftersom jeg her den seneste tid, (uden selv rigtigt at lægge mærke til det) er blevet meget afskåret og asocial og nedtryk og generelt bare gråt humør.
Jeg har røget stort set på daglig basis det sidste 1½ år og der har aldrig været noget før, men her den sidste tid har jeg især udfordret mine lunger, med alt det pot mine kammerater høster for tiden, og nu, hvor jeg ligesom er kommet ind i en periode hvor jeg stort set ingen penge har og hashen er blevet mangelvare, (bor hjemme og går på folkeskole så har ingen former for indtægter) er mit humør begyndt at svinge stort, jeg sidder pludselig bare herhjemme og bekymrer mig om alt og intet, hvorfor ved jeg ikke.
Jeg har ingen intentioner om nogensinde at stoppe, eftersom jeg ikke ser nogen reel grund, men jeg er langsomt begyndt at blive nervøs for at ende i en depression eller det der var værre, men jeg ved også at jeg hverken kan eller vil kvitte hashen helt, blot skære drastigt ned.
Så sent som i dag, sad jeg for første gang og havde den her totalt forvirrende hjælpeløse følelse, havde bare lyst til at knække sammen og hulke, hvorfor aner jeg ikke, og det var der det gik op for mig, det ikke kunne fortsætte sådan her, går der bare en dag hvor jeg ikke ryger, går det virkelig udover både min nattesøvn og mit humør, (deriblandt en anden grund til jeg ikke vil lade et fuldstændig stop komme på tale og det at jeg egentlig ikke er endt i den her situation pga. hashen men mig selv, kan ikke bare give hashen skylden, for havde jeg bare taget det roligt fra starten var det slet ikke sket) men dog skære så langt ned som overhovedet muligt, og der var det jeg tænkte, hvis jeg holdte mig til en lille pind inden jeg smider mig under dynen, og blev ved med det et par uger måske, så må ens krop jo vænne sig til et væsentlig antal lavere thc i kroppen, og på den måde vænne sig af med abstinenserne og den enorme trang og komme af med de frygtelige tanker, depressioner og andet pis, jeg frygter ligger på lur eller om jeg bliver nødt til at kvitte det helt, for at vende det til vinden til det bedre?
Jeg har snakket med en fra min familie om det, vedkommende forslog lægen, kommunen eller misbrugscenter, men eftersom jeg bor alene med min fatter, er jeg bange for de vil se det som et skidt signal og måske ende med at snakke om pleje familie og andet shit, de har været inde på før, bare pga. jeg boede alene med min fatter. Hvad vil de så ikke sige til at jeg pludselig er "misbruger" og andet lort..
Derfor kære, vise, psyfriends, spørger jeg jer til råds:
Nemmeste og mest smertefri måde at komme ud af det her på, inden det starter?
Det sidste jeg har brug for er en depression, jeg har en søster, der havde en depression for et par år siden (forårsaget af noget helt andet end hash godt nok, dødsfald inden for helt nær familie) og af samme grund frygter jeg en depression for tanken om afdøde, har altid gjort mig nedtrykt og deprimeret, og hvis jeg så blev ramt af noglen former for depressive sindstilstande, tror jeg ærligt talt bare det ville blive for meget.
Jeg undskylder den lange læsning men følte bare ikke det var nok bare at skrive "Jeg har røget min forstand halvt væk, hjælp mig.)
Det var i det hele taget dejligt at komme af med alt det der, og hvis det ikke siger noglen noget, så slet det eller whatever, nu fik jeg hvertfald rystet en af de dystre krager af skulderen,- og det lettede mig faktisk meget! Men har i nogen erfaring, råd eller bare i det hele taget støtte (remember to appreciate the little things too) så takker jeg meget.
Tak for din tid, mvh AnotherGanjaFarmer
