Tias skrev:
Demokratiet er en skøge der lader sig omforme og anvendes som det passer sig af de egentligt herskende interesser - vi har ikke rigtigt nogen folkeafstemninger af betydning udover parlamentsvalget, og "vi" (hvem? Regeringen?) tilskynder ikke borgere til at tage personligt stilling til politiske spørgsmål.
Hvorvidt demokratiet fungerer efter hensigten eller ej (og det mener jeg ikke selv at det gør), ændrer ikke ved det faktum, at det nu engang er den styreform vi lever under. De 'herskende interesser' er så bare kloge nok til at gennemskue, hvordan de kan få systemet til at arbejde for sig.
Citat:
Det fælles valg har ikke skænket staten den autoritet den har. En opstand i en dårligt erindret fortid på grund af omstændigheder vi aldrigt hører om bragte os parlamentarisk demokrati. Stat, erhverstop og regering har siden arbejdet uafladeligt for at koncentrere magten i egne hænder igen.
Her bliver jeg nødt til at spørge, hvilken autoritet du synes er legitim. Var det parlamentariske demokrati oprindeligt en god idé, der siden er blevet udhulet af korrupte ledere, som malker systemet for egen vinding? Eller har demokratiet så mange medfødte defekter, at det efterfølgende forfald var et naturligt følge?
Under alle omstændigheder vil jeg mene, at en folkeafstemning, for eller imod, vort nuværende demokrati, ville producere et imponerende resultat i demokratiets favør. Om fællesskabets valg skænker staten legitim autoritet eller ej, er i så fald ligegyldigt. Fællesskabet vælger stadig sin stat, i kraft af den omfattende tro på systemets kvaliteter -om disse er nok så indbildte. Flertallet foretrækker stadig demokrati, frem for, eksempelvis, fascisme eller socialisme.
Citat:
Min kobling taler om menneskelig natur. Mennesket er af natur et social væsen (få er det ikke, men som udgangspunkt), og vi trives når vi danner fællesskaber. Disse fællesskaber kan sagtens være dårlige, men er som vilkår bedre for os end ingen overhovedet.
...og manifestet siger absolut intet om, hvorvidt fællesskabet er godt eller dårligt i sig selv -for slet ikke at tale om menneskelig natur, som ikke bliver behandlet overhovedet. Det synes derimod at repræsentere et synspunkt, som ikke selv kan danne basis for et fællesskab. Det pointeres jo, at 'Vi' ikke står inde for nogle 'samlende værdier'. Manifestet går ikke imod tanken om et naturligt og gavnligt fællesskab -men det går heller ikke ind for den.
Citat:
Det med individet er især derfor jeg synes det er noget vrøvl. Manifestet anstrenger sig for intet at sige, og påstande som "Mangfoldig enighed betyder intet fællesskab" er dybest set meningsløse uden uddybning.
Manifestet siger måske intet, men det siger intet om nogle helt bestemte ting. Dit eksempel synes jeg ikke er så problematisk: At mange individer deler én præference af forskellige årsager, betyder ikke, at de mange individer derfor er et fællesskab.