Hej alle sammen..
Jeg ved ikke om dette skal være en advarsel, eller hvordan folk vil tackle det, men det her er min historie fra de sidste år.. Jeg tænkte det var under den rigtige kategori at placere denne tråd i.
Jeg har i det sidste 1½ år haft så mange underlige tanker og idéer, at jeg snart ikke kan klare det mere, jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre, og om det nogensinde stopper
Det hele startede for 2 år siden da jeg stod sammen med nogle venner en aften og fik en drink i det fri. Jeg kiggede så op i himlen og pludselig var der en masser tanker der ramte mig som et lyn. "Hvad er vi? hvorfor er vi her? hvem er vi? hvordan kan vi være her? hvad er
sandheden?".. Det var nogle tanker jeg aldrig rigtig havde tænkt over før, men som min hjerne pludselig begyndte at tænke over meget seriøst, uden jeg sådan selv havde lyst til det. Derefter skete der en masse ubehagelige ting, jeg har vågnet om natten og troet jeg skulle rive min hud af, vågnet om natten og skreget jeg var djævlen.. tankerne fortsatte med at komme konstant. i starten var det kun nogle gange om ugen, det blev så til nogle gange om dagen, til nogle gange i timen og til sidst var det min konstante tankegang. Der kom så mange spørgsmål inden i mig hele tiden, som om min hjerne var en boks og den bare blev mere og mere fyldt. Som om den var ved at springe i luften hele tiden. Jeg begyndte at tænke meget på hvad virkeligheden/universet bestod af. Jeg kom frem til den konklusion, at vi ikke var andet end atomer, celler og energi, så alt faktisk var lige meget. Verden var meningsløs og alt virkede trist. Jeg begyndte pludselig også at se mit liv som et cirkus eller et fjernsyn, altså hvor jeg sidder inde bag mine øjne og betragter mit liv uden jeg selv har nogen magt til at gribe ind. Jeg er konstant splittet mellem den normale tilstand jeg før befandt mig i og så den nye tilstand fyldt med tanker og idéer om alting. Har det som om det er en dæmon jeg er besat af, som fortæller mig alle de her ting i form af tanker. Jeg tænker simpelthen så meget hele tiden, kaldes også myldretanker.
Tankerne har hele tiden udviklet sig og udfoldet sig i forskellige grene af idéer. En idé jeg også har fået er, at jeg er udvalgt til at rede menneskeheden og få dem til at forstå sandheden, at livet ikke er noget andet end en illusion. Jeg kan nemlig ikke forstå, hvorfor jeg er blevet sat i den krop jeg er. Det må der være en grund til. Jeg forstår ikke hvordan jeg kan forstå min bevidsthed. En meget kringlet tanke og svær at beskrive. Derudover tænker jeg hele tiden på, hvad tiden er for noget. Jeg kan ikke forstå tiden, det kan ingen, men min hjerne vil gerne. Den tænker over begrebet "tid" hele tiden.
I det hele taget, er de her tanker ikke nogle jeg gerne vil tænke, men min hjerne gør det hele tiden. Jeg vil geren fries fra alle de her tanker, de plager mig og jeg er ved at blive tosset. Jeg bliver mere og mere mistroisk til at de skal forsvinde igen, jeg føler jo at jeg har fat i noget af sandheden. En del af mig siger mine tanker er rigtige og sande, mens den "normale" del af mig fortæller mig jeg er ved at blive tosset.
Nu har jeg det også mere og mere som om der er noget galt her i verden. Vi bliver snydt alle sammen på en eller anden måde, og det er mig som skal finde ud af hvordan. Verden kan ikke være skruet sammen på den måde, som den er.
Jeg startede til psykiater et halvt år efter de her tanker begyndte at komme. Siden har jeg prøvet forskellige former for medicin, truxal, abilify, solian osv.. Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre mere? Jeg har fået afvide jeg lider af en paranoid skitzofreni og har også modtaget anti-depressivt medicin i en kort periode.
Det skal også nævnes at jeg har indtaget stoffer før de har tanker startede. Det var kokain, amfetamin, xtacy og en del mephedrone. Kan de være skyld i det eller er det fordi jeg har fået en slags "åbenbaring" lige pludselig?
Håber der er nogle som måske kan "genkende" de her tanker eller har nogle råd til hvordan jeg kommer videre og væk fra dette kæmpe helvede.
mvh mr. machoveli
