@Erkendelsens døre
Jeg frygter at statslige og kommercielle magthavere vil begrænse den fri kommunikation på Internettet - som det jo allerede i et vist begrænset omfang praktiseres. Og det kan man forvente at de gør, for fri kommunikation er altid farligt for de med stor indflydelse, som ikke har nok kvalitet at have den i. Lad os udvikle hvad vi kan inden det evt sker og derefter bruge, hvad vi har lært, ikke? Om denne globale kommunikationsbegrænsning overhovedet vil indtræffe, og det er jo trods alt ikke sikkert.
Den politiske indfaldsvinkel er ikke min primære; jeg har ikke megen tiltro til færdigtænkte samfundssystemer. Det er for nemt at sige: "Kapitalisme er ond, vi må erstatte den med anarkosocialisme (eller hvad man nu skal kalde det). Dén metode er fra før den kvalitative informationseksplosion, der er en del af, hvad Internettet er: En direkte forbindelse fra you-name-who til hvem som helst

I den sammenhæng kan ingen længere være Kloge-Åge (der jo er en form for illusion om de få kloge versus alle de dumme). Og på det overordnede plan er demokratiet ok; videst muligt reguleret, så dum magt taber indflydelse!
De begrænsede muligheder for at ændre i topstyrede systemer gør mennesker apatiske, vi taber modet. Jeg tror på en langt mere direkte form. At de, de vil alternativer, straks forsøger at implementere dem personligt i sig selv og sammen med ligesindede. Vi man anarki, så lav en gruppe hvor det fungerer. Vil man kunst, så vent ikke på musik- og bog-udgivelser, gør det selv, hvor end du bevæger dig, med de, du møder. Gør det selv. Livskunst.
På den måde bliver de problemer, du beskriver med facebook-chattere, nynarcissisister, tv-bombardement og massemusik også mindre væsentligt. Vi må træde ind i verden som de forgrundsfigurer, vi rent faktisk er i vore egne liv

Skide være med "folk". Det begreb eksisterer i virkeligheden ikke. Lige så snart du og dine pappenheimere ved deres eksempler kan fremviser bedre måder at være, vil det brede sig som ringe i den stille, bundløse skovsø (og her føler jeg mig kaldet til at referere til en video vist mig første gang af en inciterende kvinde, som jeg havde et kort og betydningsfuldt forhold - sådan ét af dem, der egentlig aldrig slutter - til:
http://www.youtube.com/watch?v=VeeQSJ_xDg4). Jeg føler kærlighed, længsel. Ja, kald det bare et tekstuelt sidespring, men det giver mening, synes jeg. Noget i retning af at udtrykke sin natur både i det ydre og i det indre, samtidig.
Vi ér allerede kernen i os selv, respektive, så lad os finde pappenheimhere, så vil vi uafvendeligt gøre, hvad der skal til.
Og de dér "folk" er jo mennesker som os, de skal bare lige have befriet sig selv fra negativ systemtænkning. Ganske som vi

Hvad siger du/ I til det?