Tilmeldt: 25 nov 2010 00:22 Indlæg: 5 Geografisk sted: Århus
Jeg vil starte med baggrund om mig selv. Jeg er 16 år og går i 1.g på STX. Jeg ryger lidt tjald i ny og næ og vil gerne indenfor en ikke så fjern fremtid påbegynde min spirituelle rejse (eksperimentere med psykedeliske stoffer) Den oplevelse som jeg nu vil beskrive er sket for mig tre gange, alle inden de seneste måneder. Den seneste af de tre oplevelser forløb således: Jeg havde fået fri fra arbejde, det var hundekoldt og sneede lidt. Jeg skulle cykle hjem (en tur på omkring 3,5 km). Imens jeg kører filosofere jeg lidt over -tiden- en masse tanker og ideer som jeg ikke vil remse op nu, farer rundt i mit beskedne hoved. Da jeg er lige ved at være hjemme, stopper alle mine tanker - vitterligt, jeg kigger op og følelser af klarhed? og glæde strømmer igennem mit hoved (det skal siges at jeg på det tidspunkt ikke er under påvirkning af nogen rusmidler) Jeg blev virkelig glad og det var som om jeg så tingene for hvad de virkelig var/er det var som om alt negativt (kulde, gråvejr, grimme lejlighedskomplekser og dårligt humør) blev vendt fuldstændig rundt og blev positivt. Jeg ønskede at jeg kunne beholde den følelse, da jeg kom op fortalte jeg min mor om det, men hun lod ikke til at forstå det rigtigt. Jeg finder det også utroligt svært at beskrive med ord, så jeg tænker på om der er nogen der har prøvet det eller om det måske er et velkendt fænomen?
Undskylder for eventuelle fejl og hvis jeg har postet forkert. Skriv endelig hvis jeg skal uddybe noget.
Tilmeldt: 02 feb 2011 01:48 Indlæg: 109 Geografisk sted: Empty space
Hej Kasper. Det lyder som om du har det super fedt.. Jeg kan sagtens følge dig. Har netop selv opnået samme følelse, en følelse af spirituel orgasme i sindet. Tilstanden kan ikke beskrives med ord som du siger, den er simpelthen for fantastisk. Jeg mener selv, at jeg opnåede tilstanden ved at give rigtig meget positivt ud i universet hvorefter universet sender alt det positive energi tilbage. En slags "karma" eller hvad man kan kalde det. Du kan evt læse min tråd jeg netop har smidt op på dette forum: "Det bedste "narko" - positiv energi". Prøv at se om du har nogle af de samme følelser, som jeg beskriver der.
Noget andet er, hvad var det for nogle tanker du havde på vej hjem på cyklen? hvad handlede de om? er det noget du vil uddybe.. Smid evt en pm til mig
Hun stod i en kø og ventede, da en lille indisk dreng på ca. syv år kom kravlende hen mod hende og rakte tiggende hånden frem. I Inger Spindlers dagbog beskriver hun, hvordan hun med øjnene signalerede:
»Nej, ikke her, gå din vej.«
Inger Spindler skriver selv:
»I samme øjeblik blev min irritation afløst af en ubeskrivelig oplevelse af nåde. Samtidig rejste en energi sig som et elektrisk stød op gennem min krop, og mit hoved og ud gennem mine øjne. Jeg blev fuldstændigt overvældet af kærlighed og kunne ikke få øjnene væk fra den lille dreng…«
Oplevelsen af kærlighed og enhed varer ved, og en indisk vejleder på stedet forklarer, at man kalder det, Inger Spindler har oplevet, for en kundalinirejsning.
»Jeg lavede et brainmap på Inger både før og efter, hun havde den oplevelse i Indien, og der var blevet langt større symmetri mellem den højre og venstre hjernehalvdel,« fortæller Erik Hoffmann.
Den højre hjernehalvdel Netop forbedret balance mellem de to halvdele er en af de ting, Erik Hoffmann har set gentagne gange i sine studier.
»Det ser ud til, at folk får en bedre adgang til den højre hjernehalvdel og det vi kalder underbevidstheden, når de er i dyb hypnose, når de mediterer eller tager bevidsthedsudvidende stoffer såsom ayahuasca eller LSD,« forklarer Erik Hoffmann.
De to halvdele arbejder med en form for overordnet funktionsdeling, der gør, at man snakker om den venstre halvdel som den verbale, sproglige og analytiske, mens den højre går for at være den kreative hjernehalvdel, der er visuel, opfatter rumlige relationer, og håndterer følelser. De motoriske nervebaner krydser, sådan at venstre hjernehalvdel styrer højre side af kroppen og den højre hjernehalvdel styrer venstre side.
»Jeg mener, det er vigtigt, at vi får bedre adgang til den højre hjernehalvdel. Hos rigtig mange mennesker er der en stor ubalance mellem de to halvdele, der viser, at den venstre hjernehalvdel er stærkt dominerende i forhold til den højre. Det kan man måle, når man måler hjernebølger.«
Hvorfor er det vigtigt?
»Groft sagt er det den højre hjernehalvdel, der gør os til mennesker. Jeg tror, det er her, vi får kontakt til det, som virkelig tæller: fred, glæde, kreativitet og det spirituelle. Hvis du bliver låst helt fast i den venstre hjernehalvdel kan du være nok så dygtig, men jeg er sgu bange for, at du lever et kedeligt liv.«
Tilmeldt: 25 nov 2010 00:22 Indlæg: 5 Geografisk sted: Århus
Godaften og tak for svarene
Jeg har sendt dig en pm Machoveli og læst dit indlæg og hold da kæft.. det var sku interessant. Tak for det! og tusinde tak til dig QuaZ for at dele linkene både til artiklen og til de fabelagtige videoer, de er virkelig gode og ikke mindst forbandet interessante, de vil virkelig noget. Jeg synes det er så fedt at der nogen der deler de samme tanker og opfattelser af livet som jeg-selv. Mange tusinde tak!!