Quaz >
1) Måske er alle mennesker på et punkt ens, men vi har alle sammen vores måde at takle ting på/tænke på. Desværre er jeg en af de dumme på det punkt.
Jeg siger da heller ikke at jeg er sur på mig selv, eller gør jeg?
Jeg hentyder måske til at jeg ikke har kunne overholde, det med ikke at være selvdestruktiv.
Det er derfor jeg er sur, fordi jeg vil da gerne ha’ det lykkes for mig.
Det har jeg ville i mange år, men bliver ved med de tilbagefald.
Så jeg har da min gode ret til at være sur på mig selv, når sådan nogle ting ikke lykkes for mig.
’’Sur på dig selv..? Hvad er det ved dig du er sur over?’’
Ja det det står øverst oppe, at jeg ikke kan holde mig for at skade mig selv.
Og jeg er bange for at en dag, så rammer jeg forkert.
2) Hvis jeg havde overskuddet til at læse bøger, ville jeg gøre det med glæde, men det har jeg ikke.
Indtil videre har jeg været 1 år om at læse ’’Positiv Energi – Judith Orloff.’’
Det kræver i sig selv meget overskud og energi at læse, mere end hvad jeg har. Jeg kan dårlig nok overskue simple ting som at vaske tøj, lave mad etc., når jeg endelig kommer hjem fra arbejde.
BeHindMind >
Jeg trækker skam også vejret, ellers ville jeg jo ikke kunne skrive
Du siger at jeg ofte nedgør mig selv i mine ’’udtalelser’’ , det vil jeg ikke modsige sige dig i. Jeg ved jo at jeg har ret i det, dvs. de ting jeg siger de tanker og følelser jeg har er sande nok.
Det er jo det jeg altid har fået af vide, det indtryk folk har givet mig, kan man vel sige.
Du snakker om succesoplevelser. Hmm tjaa.
Det er jo også det jeg prøver på, det lykkedes bare ikke rigtigt.
F.eks. ved at ligge kniven på hylden, kontrollere hvad jeg spiser. Dvs. generelt min selvdestruktive adfærd.
Nu bliver jeg forvirret. Hvor er det rigtige sted at starte?
- At ændre sin tankegang er jo en rigtig svær del for mig, at kunne gennemføre med succes.
Jeg er også i gang med at finde ud af mulighederne for at få noget professionel hjælp, da det jeg havde givet en chance, har 2 års venteliste. Ikke noget jeg kan eller vil vente på. Det skal være imens jeg har selv har lyst og viljen til at gøre noget ved det.
Jeg vil jo gerne have kontrollen over mig selv mine tanker og følelser, og det har jeg bestemt ikke, det må jeg erkende. Selvom jeg måske føler jeg har det, så er det ikke tilfældet.
Men for at komme tilbage til det med succesoplevelser, så har jeg mere eller mindre givet op på det punkt.
Dr. Philbes >
Jeg lurede lidt på dit link, men stod af da det handlede om hunde :S
Sammenligner du mig med en hund eller hvordan skal den forstås?
For mig virker det som du hentyder forskellige grupperinger.
De motiveret, dem der gør noget ved det, dem der er noget værd.
De umotiveret, dem der vælger som mig at ynke og ikke ser værdien i sig selv.