Psychedelia.dk

Hey Psy.

Her de sidst 2 uger ca har jeg haft svært/bange for at lægge mig til at sove da jeg er bange for ikke at vågne igen? Har være til lægen igår, og blev der efter henvist til psykiatrisk skadestue, hvor jeg fik 3 stk truxal 15 mg.
Jeg fik afvide af lægen på psykiatrisk skadestue at jeg skulle spise 1 truxal ca 1 time før jeg skulle sove, men syntes ikke det hjalp mig igår, så derfor vil jeg høre om der er nogen her inde som har nogen forslag til hvad jeg skal gør?

På forhånd tak.

Det kunne godt lyde som panikangst. Nævnte de ikke noget om det på psykiatrisk afdeling?

Men ellers kunne du da få en henvisning til en psykolog eller en psykiater. Vedkommende kan nok lidt bedre give dig til nogle tips til, hvordan du kan komme det til livs. Det kunne f.eks være i form af kognitiv terapi.

De kaldte det både socialangst og dødsangst, pga. det med at jeg ikke tør at sove.

Men har du nogen forslag til noget medicin som jeg måske kan forslå min læge de jeg skal der ned igen her på mandag. Men ja som du siger har der også været tale om en psykolog eller en psykiater..

Jeg har ikke indgående viden til hvilken medicin som ville kunne hjælpe, og jeg vil heller ikke anbefale dig det som første valg.

Prøv istedet, at arbejde med at finde ud af hvorfor du får disse angstanfald. Jeg vil derfor hellere anbefale dig, at få en henvisning fra lægen, så du kan komme igang med dette.

Edit: Alternativet kunne måske være, at få lidt benzodiazepin af lægen indtil får en tid til behandling, så du kunne sove roligt om natten.

Ja det kan du have ret i, lægen idag sagde sådan set også at jeg skulle prøve lykkepiller, men det takkede jeg pænt nej tak til.

Jeg har selv gået med tanken om at se om de kunne udskrive rivotril til mig? Men det er min læge vidst ikke så meget for desværre da jeg tror de kan hjælpe mig

Benzodiazepiner, specielt dem med længere halveringstid som rivotril, er de blevet ret tilbageholdne med at udskrive. Og det med god grund, afhængigheds/misbrugspotentialet er ganske stort.
Som andre foreslår, så er vejen ud nok noget kognitiv terapi/psykolog. Her kan medicinsk behandling hjælpe dig med at få åbnet op (f.eks. antidepressiver, der typisk udskrives til angstbehandling), men det kan ikke stå alene, da det kun er symptombehandling. Det eneste, der virkelig kan komme problemet til livs er terapi.

Tager du nogle stoffer for tiden?

Jeg har spist nogen rivotriler her på det sidste, og en del hash, men det med hashen er jeg stoppet med da det er det som fucker min psyke..

Men ellers ingen stoffer her på det sidste.

Jeg skal ned og snakke med min læge har igen på mandag.


Mange tak for hjælpen, det er sku rart at der er nogen som kan give en nogen gode råd når man er nede for tiden

Bange for ikke at vågne op igen? Hvordan mere specifikt - ligger du og tænker at der er risiko for at dø mens du sover?

Som noname skriver, kan medicin ikke stå alene. Du skal ind og arbejde med din angst, og turde rumme den, så den ikke kan "løbe efter dig".
Er der noget som har udløst din angst? Eller er det bare en "fiks ide" der pludselig er skudt ned i dig? Prøv at finde ud af hvor den kommer fra.

Det er godt at du er standset med hashen, for den kan godt forstærke angst kraftigt, hvis man har det i forvejen.

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Det er ikke unormalt at have det sådan som du har det, det sker tit for folk der lider af depression (ikke at du nødvendigvis har det). Det kan hjælpe ikke at sove alene, måske du skulle overveje at spørge en god ven om du kan sove ved vedkommende i en periode?

Ja det er sådan set sådan jeg har det: men som sagt vil jeg søge psykolog.

jeg tog en test hos lægen idag som viste at jeg også var depressiv....

Ved bare ikke hvad jeg skal stille op, og bare rolig gutter jeg har ikke tænkt mig at gøre noget dumt!!!

Nu kender jeg dig personligt og opfordrede dig til at lave dette topic, men glemte at nævne en tråd jeg synes du burde læse: Den udefinerbare angst

_________________
Citat: "Jeg lå heldigvis (på en passende dose syre) i min skurvogn alene på landet hvor ingen kunne nå mig, da jeg blev lullet ind i en syg Truman Show / The Matrix agtig virkelighedsdelusion."

Jeg har selv lidt af panikangst og jeg vil gerne sige at jeg mener at Fanny har fat i det rigtige.. det som hun skriver er ligepræcis det jeg selv har gjort med min egen angst..

Selvfølgelig har jeg stadigvæk en lille smule angst indimellem.. men det er ligesom om at jeg har lært at ta et panikanfald i optrækket.. jeg fandt ud af at jeg ikke skulle overdrive det og bare lade det komme og være ligeglad med det på en eller anden måde.. og man føler en slags stolthed idet man kunne styre angsten uden medicin.. jeg føler mig meget mere glad end før jeg havde angst.. det er somom jeg sætter mere pris i det at have det godt når man så også har det godt.. altså du ved ikke tager det for givet nærmest.. det giver sjovt nok også lidt en følelse af at være i live

Hey day-tripper!

De ting du oplever skete for mig første gang for tre uger siden.
En hel tirsdag aften uden påvirkning fra andet en en halv joint.

Som en lyn fra en skyfri himmel siger jeg jer! Lige pludselig. Bang sagde det! Som en pumpgun skød mig i brystet og jeg blev slynget bagover. Jeg mistede fodfæstet og tabte alt hvad jeg havde i hænderne. Min hjerte gjordet ondt. Det eneste jeg kunne tænke på var at nu skulle jeg dø. Jeg var overbevist! Som om mit hjerte er træt af at slå. Hvis jeg prøvede at synke mit eget spyt føles det som om jeg sank det lige ned i lungerne istedet for mavesækken. Stort ubehag. hvad ellers? Koldsved, rysten, sitren i fingerne og fødderne (oga hyberventilation) og kæmpe panik.

Grunden til det er uden tvivl amfetamin. En vild weekend kunne stadig mærkes på psyken da det skete.
Jeg tager amfetamin om lørdagen hvis jeg skal give den gas. Noget stærkt stads på 92 % sidste gang. Jeg har aldrig følt det gik ud over mit liv og arbejde i de 2 år jeg har kørt i weekenden. Hash derimod er flere gange i ugen, nogle gange dagsbasis. Mere eller mindre. Altså 1-2 joints om dagen. Fuck nu det. Det svinger sku lidt hehe. Ryger for at holde tankerne nede når de køre med topfart efter en weekend.

Det jeg fik er dødsangst. Det sker kun når jeg er selv så omvendt andre angst former ser jeg helt jeg er sammen med folk konstant. Har prøvet det 3 gange hvor det kommer ud af den blå luft. 2 af gangene kom jeg med ambulancen til syghuset med 112. Så voldsomt var det.

Jeg har lyst til at ryge hash. Så sent som for 5 minutter siden men jeg ved at jeg ikke kan tåle det så har holdt mig fra det sidrn anfald nummer 3. 100 % at det er pga stoffer det kommer.