Psychedelia.dk

Kort og godt: Herunder følger et længere indlæg, hvori jeg søger råd til og erfaringer med forbrug af hash

Hej til psychedelia.dk's erfarne, såvel som uerfarne brugere.

Hvis denne tråd ikke er i overenstemmelse med det subforummet 'Cannabis Generelt', beder jeg venligst mod'en om frit at flytte den!
-Jeg er spritny i dette fællesskab, så i må bære over med mig, hvis jeg ikke er inde i 'jargonen' herinde.

Om mig: Jeg er i starten af tyverne, er tidligere konkurrencesportsudøver og jeg stiftede mit første bekendtskab med hash omkring årtusindeskiftet i 2009, efter at jeg stoppede med den intensive sport, da den havde drevet mig ud over kanten og hovedkulds ind i en depression.

Min efterfølgende søgen efter grænser (vildere byture hvor jeg røg cigaretter for første gang og tog kokain ved et par lejligheder) stoppede da jeg røg min første joint. Jeg fandt en hurtig løsning på de værste tanker som havde bidt sig fast under depressionen, dem som min terapi hos psykologen ikke kunne fjerne. Samtidig syntes jeg (som så mange andre cannabisentusiaster) at det var meget spændende at være en del af de grupper og sammenhænge cannabis skaber.

Jeg har smidt mange penge i den retning og jeg har røget mine første 500 joints. Jeg fik lavet nogle hjemmelavede tjubanger med min rygekammerat, før vi fik købt vores første rigtige bong. Jeg bryder mig virkelig ikke om at udstille mit forbrug, og jeg gør det da slet ikke for at lyde mere 'rutineret' eller erfaren. Jeg gør det for at vise i tal, hvor meget det drejer sig om på så kort tid.

Mit liv:

Mine ambitioner er væk. Jeg har et godt arbejde, men jeg føler mig fanget i tiden, da jeg er ude i et dagligt forbrug af hash. Lad os bare kalde det misbrug fra nu af. Jeg har en meget sød kæreste og et rigtig godt netværk af venner, men de er alle begyndt at glide væk fra mig (kæresten undtaget samt de få kammerater jeg ryger med). Jeg træner slet ikke mere, og jeg har meget dårlig samvittighed over det, når jeg ikke er skæv.

Jeg har en let fysisk afhængighed og en meget stor psykisk afhængighed af hashens virkning. Det har været et stykke tid siden min sidste pause, mest for at nedbryde min tolerance overfor stoffet. I denne periode havde jeg brug for at være stærk i både sind og krop og tvang mig selv til at gøre noget ved mit liv (arbejdsløshed som primære motivator), men nu hvor jeg har et fint arbejde (en fast månedlig løn), en dejlig kæreste (en person at holde af, og en person der giver din kærlighed igen) og et godt forhold til familien, så har jeg svært ved at lade røgen være dagligt.

Jeg siger ofte til mig selv at jeg skal stoppe, og jeg har gjort det mange gange før. Alle mine t-breaks er startet under negative ydre påvirkninger (som arbejdsløshed) der har tvunget mit misbrug til et stop. Lige nu er alle ydre påvirkninger positive og jeg har et tåleligt liv, men indeni er jeg helt tom. Jeg har inden ambitioner, og hjernen er kun slået til når jeg er på arbejde.

Jeg vil frygtelig gerne stoppe og komme i gang med at træne, være til stede for min kæreste og mine venner og komme ud og opleve livet. Tidligere drømte jeg om at rejse, men med den ene fod i bonghovedet på så lidt som månedlig basis, er mine integritetsfyldte ambitioner skudt i sænk.

Men hvordan skal jeg stoppe, når jeg er så påvirket af andres forventninger, og ikke mine egne?

Du sidder måske og tænker 'Sikke en noob, han kunne bare have brugt søgefunktionen eller lyttet til hvad alle misbrugseksperter siger om hash. Han er en idiot at han ikke stopper sit misbrug'

og du har helt ret! Jeg ved at jeg har det meget bedre når jeg ikke ryger og fører mit liv fremad, men den daglige eller ugentlige pind er, for mig, ekstremt svær at modstå. Den giver ro i et ellers turbulent sind.

Jeg prøver aktivt at afhjælpe mit problem og vil derfor høre hvad de 'rigtige' eksperter på området har at sige. Jeg er ikke forudindtaget omkring hash, da det også har givet mig positive oplevelser.

Måske håber jeg at få en smule opbakning og forståelse, eller måske bare kold, hård kritik. Uanset hvad håber jeg i vil læse hele mit indlæg, før i tager til genmæle.

I må alle have en rigtig god lørdag!

mvh. DH24

.

Tror rigtig mange på psy er misbrugere, så du behøver ikke frygte manglende empati i din situation.

Du må under ingen omstændigheder bruge cannabis (og i det hele taget narkotika) til at "løse" dine problemer.
Depressioner skal afhjælpes med terapi, og hvis nødvendigt, SSRI'er.

Det er ikke det sværeste i verden at komme ud af et cannabismisbrug, selvom det selvfølgelig er sværere, når man bruger stoffet mod en depression.
Dog er cannabis ikke løsningen på psykiske problemer, du kommer blot væk fra verden. Få hjælp til at komme ud af dit misbrug, gå i terapi for din depression, og få hjælp til at få nye eller genfinde ambitioner.
Både depressioner og cannabis gør dig ugidelig og gør, at du står det samme sted i dit liv i meget længere tid end du ønsker.

Jeg har ingen erfaring med depression, og den eneste misbruger jeg har med succes har hjulpet, er mig selv, så kan ikke fortælle præcis, hvordan du gør, men to ting er sikre:
-Stop med at ryge cannabis
-Få hjælp til din at tackle og komme af med din depression.

Mvh.
BNB

_________________
there is someone in my head and it's not me

Hej DH24.
Først vil jeg gerne sige, at jeg er rigtig glad for at du poster dette indlæg: dels fordi du sagtens kan nå at stoppe endnu, dels fordi at jeg ved at du er den person jeg formodentligt ender som om et halvt år (hvis jeg bliver ved).

Selv er jeg 18, og har som dig selv, brugt hash som et weekendligt- og i perioder dagligt middel i 2 år cirka. Jeg er selv en flittig motionsudøver, og som du selv siger, bliver det også sværere og sværere for mig at komme afsted. Har som dig selv også en sød familie - rare, sociale og pålidelige venner - en sød kæreste, og et godt liv generelt.

I modsætning til dig mærker jeg ingen fysisk afhængighed - det har jeg dog i cigaretterne - men en let psykisk afhængighed når jeg drikker mig fuld eller ligger alene inden jeg skal sove.

- En fjern slægtning som jeg ser en gang imellem, er dybt afhængig af hash, og har tilbragt en stor del af hendes tid på Christiania. Jeg fortæller tit mig selv at jeg på ingen måde har lyst til at ende i den retning, men jeg kan som dig mærke at jeg bliver mere og mere fjern - kun fokuseret på hvad der sker af dårlige ting i min psyke - og selvfølgelig: HVORNÅR SKAL JEG RYGE IGEN?

Men er der andre måder at stoppe rigtigt på end at søge professionel hjælp i form af døgnbehandling, sovepiller mm., eller selv at lave den 'kolde tyrker'?
Hvis du skulle være officielt "stoppet", ville du så stadig ryge på et månedligt basis fx?

Jeg bakker dig op 120%, og glæder mig til at høre fra dig igen.
Hilsen GanjaBus

DH24, jeg har desværre ikke tid til at læse hele dit indlæg igennem, men jeg vil give dig props og respekt for ordene i overskriften - de 5 ord sat sammen er nogle af de sværeste at få sagt!

_________________
"Men hvorfor er det du så absolut vil spise MDMA på en nutellamad?"

Tak for et uddybende og tankevækkende svar BNB.

Lidt om depressioner:

En depression er svær at forklare overfor andre mennesker, da mange aldrig har prøvet en lignende følelse. Alt føles meningsløst og melankolsk. J.K. Rowling som skrev Harry Potter bøgerne, har selv været igennem en depression. Hun beskriver sygdommen som 'En kronisk sindstilstand, hvor man ikke ved om man nogensinde bliver glad igen' - Det er det bedste citat som jeg har hørt i forbindelse med depressioner.

Tilbage til tråden..

Du lægger stor vægt på at jeg ryger mig ud af min psykiske tilstand, hvilket jeg højest sandsynligt også gør. Ellers tror jeg ikke det ville friste mig i en så høj grad som det gør.

Det er også helt i tråd med påstanden at psykisk lidende / tidligere psykisk lidende, er prædisponerede for at falde for eksempelvis hash og bruge det dagligt. Jeg bilder mig selv ind at jeg er glad og tilfreds med mit liv, og ja terapien har fået mig igennem det meste (psykiske problemer kan, sandt som det er sagt, ikke ryges væk). Herefter har jeg tænkt at hash blot forøger min livskvalitet, men nu hvor jeg finder det svært at lægge på hylden, får det mig til at tænke på om jeg i virkeligheden stadig er syg.



Hej GanjaBus

Jeg sætter pris på dit indlæg og jeg skal lynhurtigt svare på dine spørgsmål.

Behandlings / selvbehandlingsredskaber, som jeg er bekendt med:

Man kan bruge misbrugsekspert Henrik Rindoms(?) opskrift på guldkakao, samt daglig motion, ordentlig kost og normale sengetider. Daglig motion, kost og sengetider har været nok til at gøre det for mig før.

Ellers kan man henvende sig i et misbrugscenter, hvis man bor i én af de større byer. De har hovedsageligt med hashmisbrugere at gøre.

Jeg har mange gange taget 'den kolde tyrker' som du nævner. 1 joint har som regel været nok til at starte mit forbrug op igen. Enten har den ene ikke været nok til en aften, eller også er det en rest fra den foregående aftens hashtåger.

Regnestykket hed for mig: Ryg rest-jointen, vær utilfreds med at du ikke har mere, køb mere. Nu hvor jeg ser det på skrift har hele det menageri blot været stillet op fordi mine rygervenner og jeg har villet undskylde vores misbrug.

Hvis jeg skal have styr på mit liv, så tror jeg end ikke jeg kan ryge på månedlig basis. Jeg har opbygget et belønningssystem der kæder hash sammen med mange dejlige ting: En fantastisk sjov aften med vennerne, en større oplevelse når jeg ser medier og sindsro når jeg ryger alene.

Hvis jeg skal sige noget om det indtryk du giver mig, i henhold til hvorvidt vi er ens, så lyder du til at være en skarp 18-årig. Du argumenterer godt og jeg ser mange lighedspunkter mellem os to. Desværre er jeg ked af at se (baseret på din profils avatar) at du er så fascineret af hash, hvis du ligesom mig tænker på at stoppe. Jeg tror at jo mere man integrerer hashen i sin person (som en livsstil) jo nemmere er det at blive afhængig.

Jeg håber det er en onlinepersona du bruger, og at du kan få tilbudt professionel hjælp før du 'formodentlig ender som mig efter et halvt år' - terapi er helt klart vejen frem.

mvh. DH24