susannemoller skrev:
Tak skal du ha John Doe
Men skal da i den grad love for at abstinenserne kom igår. Er vildt syg nu - altså sådan influenza, mavepine, urolig, alt gør ondt og feberen raser. Men jeg NÆGTER at tage tradolan. To panodil that's it. Ringede til lægevagten og spurgte om jeg kunne tage panodil eller om det ville være ren placebo. Han var sød - og spurgte faktisk om jeg ville have sovemedicin. No fucking way.
Nå det var lige dagens opstød. Tror jeg har fået svar på mit oprindelige spørgsmål, hvor syg bliver man *LOL*
Hæhæ, så ramte "influenzaen"?
Dog stadig ret dejligt at det var muligt for dig at trappe så hurtigt og langt ned før du begyndte at opleve problemer, især efter et så langt misbrug. Nu har jeg ikke stået i præcist samme situation som dig, selvom jeg også har prøvet en meget kort udtrapning af opiater som nærmest grænser til en kold tyrker. Det var dog efter en meget kortere brugsperiode end din, men da det en dag gik op for mig hvor stor en tolerance jeg var ved at have opbygget; så måtte jeg indrømme overfor mig selv at opiat misbrug ikke er økonomisk holdbart i længden som fattig studerende som køber på det sorte marked. Der er nok en masse andre mere "rigtige" grunde til at stoppe, men det var hvad der fik mig til at genoverveje hvad jeg havde gang i. Især da det er vigtigt for mig, at et forbrug af stoffer aldrig må komme til at blive det primære i min tilværelse, og første skridt mod at bryde det løfte ville i mine øje være hvis jeg begyndte at nedprioritere nogle af de ting jeg normalt brugte penge på for at få råd til at vedligeholde mit forbrug.
Nu handler det jo ikke om mig - jeg fik bare lyst til at give mit lille besyv med da jeg læste din historie her i tråden. Så for ikke at blive beskyldt for at skrive fuldstændigt off topic vil jeg forsøge at give nogle små råd sammen med mine egne erfaringer som du måske selv kan bruge (kan jo være nogle af vores oplevelser ligner hinanden).
Min oplevelse kan nok deles op i 3 faser som i alt strak sig over en uges tid:
De første 2 dage var for mig klart de værste. Det kan bedst beskrives som en god gammeldags influenza hvor man er bundet til sengen. Mit største problem var nok at jeg intet kunne spise overhovedet - og forsøgte jeg så røg det op igen samme vej. Husk dog at drikke en masse vand! Når jeg ikke havde det alt for skidt, så tvang jeg mig selv til at spise nogle et par bider af noget med højt og hurtigt optageligt energi. Her tænker jeg på noget som chokolade barer - som i hvert fald i mit tilfælde - var en nem måde at få en smule energi ind i kroppen. Derudover kan du også drikke noget sodavand (ikke light) ved siden af alt dit vand for på den måde at få noget sukker i kroppen. Snickers og Fanta ligner måske ikke de normale anbefalede kostråd, men i tilfælde hvor du ikke har mulighed for at spise normalt handler det bare om at få så mange kalorier (energi) i kroppen på en så nem måde som muligt.
Det eneste jeg fik spist de første 3 dage tror jeg var en snickers og en twix samt nogle sodavand det eneste jeg tvunget i maven. Det lyder måske voldsomt - men var ikke nær så slemt som det måske lyder, nok fordi jeg havde held med at sove mig igennem mange af de første 48 timer.
Derefter begyndte det at blive bedre, og lysten til at spise begynder at vende tilbage. Det der fungerede bedst for mig de næste par dage var at indtage suppe. Ikke noget med en masse kødstykker i osv. men noget som nærmest kunne drikkes - det er bedre end ingenting og samtidigt en dejlig fornemmelse at få noget varmt i kroppen. Udover suppen er mit største råd nok at købe en "spand" eller to med ½ liter flødeis som du godt kan lide. Det var en lille underlig "craving" jeg fik selvom jeg normalt ikke spiser meget is eller generelt bare søde sager for den sags skyld haha.. Det fungerede dog super godt for mig og samtidigt føler man lidt at man "forkæler sig selv" og giver et lille mentalt boost. Derudover er det også bare endnu en nem måde at få fyldt energidepoterne lidt op igen.
Derefter var min oplevelse at min lyst til fast føde så småt begyndte at vende tilbage, og stille og roligt begyndte jeg at spise brød til suppen samtidigt med et par lette måltider i løbet af dagen. Ret hurtigt kom jeg på benene igen og følte jeg kunne genoptage min normale hverdag igen.
Det var i hvert fald sådan jeg oplevede mine dage med en hård nedtrapning(/"kold tyrker") - men sæt ikke næsen op efter at kunne dyrke sport de første par dage bagefter, selvom du føler dig normal igen haha! Jeg lavede den fejl at deltage i en strandfodbold turnering sammen med nogle venner, og efter hver kamp måtte jeg ligge ned med en hård omgang kvalme i 10 minutters tid før jeg overhovedet kunne overveje at rejse mig op. Endte med jeg måtte stå af efter halvvejs igennem semifinalen - fordi jeg til sidst dårligt kunne løfte mine fødder længere. Til sådan et arrangement hører det sig jo også til at man skal drikke en masse alkohol og i byen - det måtte jeg også opgive totalt. Ikke fordi jeg decideret havde det dårligt (efter jeg havde fået min 10min i græsset efter hver kamp
), men lysten til at indtage alkohol og bare generelt blive beruset ligger bare en så fjernt efter sådan en omgang. Jeg er ellers normalt typen som kan tvinge mig selv til at drikke om jeg har de største tømmermænd eller bare er halv syg - men denne her gang kunne jeg ikke engang presse en somersby saftevand ned.
Så giv lige kroppen nogle dage til at restituere efterfølgende inden du stiller store fysiske krav til den igen - du har trods alt lige udsat den for nogle hårde dage
Generelt var det slet ikke så slemt som jeg havde frygtet - men det afhænger jo også af hvor store ens fysiske "withdrawal" symptomer er, og i meget høj grad af ens psykiske afhængighed. Jeg tror det hjalp mig utroligt meget, at jeg var afklaret omkring hvorfor jeg skulle ud af afhængigheden og de konsekvenser ens mis-/forbrug nu engang har.
Men vigtigst af alt var nok at det for mig også kom til at handle om kontrol - at bevise for mig selv at jeg havde kontrol over mit eget liv. Så det blev samtidigt også i mit hovede en personlig udfordring; en kamp mod sig selv - sind over krop (den fysiske afhængighed). Det er derfor motivationen og en stærk mentalitet betyder utroligt meget hvis det skal lykkes, for er den psykiske afhængighed stor så kan man ikke på samme måde gå ind til nedtrapningen på samme måde.
Når jeg sidder her og kigger tilbage på den oplevelse så føler jeg faktisk lidt at jeg kommet ud som et stærkere menneske - det lyder måske meget kliché agtigt, men er nok den følelse som mange rekreative brugere sidder med efterfølgende. Om man så bruger det som en bekræftelse i at man uden problemer ville kunne genstarte et forbrug eller vælger at sige det var dét er så en helt anden ting
Nu endte denne her post med at blive meget længere og mere personligt end jeg havde intention om da jeg startede med at skrive. Skulle måske have lavet min egen tråd, men jeg håber indlægget får lov til at stå i din tråd - da den også dedikeret til dig og de oplevelser du går igennem nu. Håber i hvert fald at du kan bruge mine oplevelser og råd til noget - selvom du måske ikke oplever det samme som jeg. Bottomline er nok, at det bare skal overståes hvilket jeg håber lykkes !
Hold os endeligt opdateret om hvordan det går, og vær ikke bleg for at indrømme hvis du oplever tilbagefald. Det er slutresultatet som tæller !
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
