Citat:
I dag kom EU-kommissionen med en række ønsker om ensretning af strafferet i EU-landene. Der er bl.a. fælles minimumsstraffe for overtrædelse af EU-regler og ens fortolkning af retslige begreber. Det kan bringe retssikkerheden i fare, mener Nikolaj Villumsen, nyvalgt EU-ordfører for Enhedslisten.
- Vi er nødt til at holde fast i, at det er domstolene i Danmark, der skal vurdere strafudmålingen ved overtrædelser af loven. Ellers piller man for meget ved grundlæggende principper og bringer retssikkerheden i fare.
Fælles standarder vil få store konsekvenser
Ifølge Nikolaj Villumsen og Enhedslisten skal vi i Danmark være glade for retsforbeholdet.
- Det giver os mulighed for selv at bestemme, hvilken lovgivning vores domstole dømmer efter, og hvordan domstolene fortolker loven. De europæiske landes retssystemer er utrolig forskellige, og det vil få store konsekvenser, hvis man forsøger at presse fælles standarder igennem på kort tid, som EU-Kommissionen i dag lægger op til, forklarer Nikolaj Villumsen.
Samtidig pointerer han, at der er alt for megen lukkethed om de store ændringer på retsområdet, som EU gerne vil gennemføre. Derfor vil Enhedslisten stille spørgsmål i Folketingets Europaudvalg for at få afdækket, hvilke konsekvenser kommissionens forslag kan få, og hvordan den nye regering stiller sig.
RETTELSE - Link:
http://www.enhedslisten.dk/artikel/strafferet-skal-ikke-styres-fra-euGodt de reagerer! Forslaget er ren galskab hvis i spørger mig, det bliver interessant at høre de andre partiers reaktioner - Post gerne hvis i finder udtalelser
