Psychedelia.dk

God dag i dag...

Det er 3 ugers jubilæum fra mit tradolan stop og jeg har faktisk ikke været dårlig i dag. Har arbejdet lidt og fået brugt nogle muskler, har tegnet og skrevet - ideerne og inspirationen er kommet tilbage - og så har jeg 90% sikkert fået bolig hvor jeg gerne vil, så jeg kan komme i gang med min pølsevogn i starten af november. Hvis altså alt går efter planen. Det har ting jo så en tendens til ikke at gøre, men nu er jeg i hvert fald på vej...

Udover det, har vi sat Stephen Kings "the Stand" på, og for 20 min. siden sikrede Martin Jørgensen point i parken. Mistede vist stemmen da jeg råbte "jaaaaaaaaaaaaa" - er vant til at gøre det fra lægterne, så resten af hustanden fik noget af et chok.

Nu sidder jeg i yndlingstolen med com på skødet og en kat mellem fødderne. Gyser på tv, pizza i maven og kold cola ved siden af mig. Tør godt sige det højt nu... Kæft jeg har det godt. Virkede uoverskueligt for 3 uger siden og jeg kan sagtens have det af gnu igen i morgen, men det værste er helt sikkert ovre. YES.

Lyder fanme godt!

jaaaaaa

Jeg har lige fået bolig - præcist hvor jeg gerne vil og jeg kan flytte ind om 3 uger. Så kan jeg komme i gang med arbejde og få alt det her misbrug på afstand. Jeg er virkelig glad lige nu.

Det skal nok gå det hele... Og når der er helt styr på det hele, skal X'en vindes tilbage hehe.

Så er det én måned i dag. Egentlig er den gået hurtigt, når jeg tænker tilbage. Samtidig syntes jeg bestemt ikke dagene gik hurtigt i starten... Men nu er jeg fri af de fysiske abstinenser og det må siges at være det værste. Nu har jeg så det problem at jeg keder mig enormt nemt og bliver nemt irritabel. Jeg håber det snart går over, for kan ikke holde mig selv ud på den måde. Men jeg håber det om ikke andet løser sig selv, når jeg flytter for mig selv og kommer til at bo midt i København. Hvor jeg er nu, er jeg mere eller mindre tvunget til ikke at lave noget, andet end at sidde ved computeren og glo/høre på tv'et hele aftenen. Ikke at der er noget galt med det, men når man har gjort det hver eneste aften i over en måned og man ikke er proppet med tradolan, får man bare nok på et tidspunkt. Men når jeg så lige tager mig sammen og tænker på alternativet, så er det ikke så slemt alligevel. Desuden kan jeg jo se en ende på det.

Nå men det jeg egentlig ville ind på... jeg har skrevet og læst lidt inde på den amerikanske side pharmacyreviewer.com og det viser sig at man faktisk ikke må trappe ned eller stoppe med at tage tradolan, som jeg har gjort det. Folk derinde siger det ikke burde kunne lade sig gøre og at abstinenserne hamler helt op med heroin abstinenser. Hmmm... altså enten har jeg været ekstremt heldig, eller også overdriver de en smule derovre. Jeg har tænkt lidt over om jeg mon havde gjort det, hvis jeg havde vidst alt det de fortæller. Jeg ved det ikke. Men en ting er sikkert, jeg ville have tabt lidt af modet, hvis jeg havde vidst det var så farligt. Arghh, jeg havde sgu gjort det alligevel.

Pointen er - hvis nu der sidder en som mig derude og søger på div. fora om hvordan han/hun skal stoppe med sit tradolan misbrug, så er det måske ikke så smart at gøre som jeg. Jeg blev godt nok clean uden de store abstinensture, men hvis det er så farligt, er det nok smart lige at konsultere en læge først. Eller i hvert fald skrive til mig og spørge...

Boys and girls... det regner og blæser, så jeg vil finde min bog frem og se om den kan underholde mig indtil sengetid.

Godt kæmpet

Kedsomheden efter endt misbrug er en bicth.

Prøv at finde en hoppy du kan fylde din fritid ud med. Motion er selvfølgelig åbenlyst da den ikke bare fylder tom rummet ud, men også skaber velvære og selvtillid.

Godt gået og held og lykke frem over.

_________________
Citat: "Jeg lå heldigvis (på en passende dose syre) i min skurvogn alene på landet hvor ingen kunne nå mig, da jeg blev lullet ind i en syg Truman Show / The Matrix agtig virkelighedsdelusion."

Så er det 5 uger i morgen Med fare for at gentage mig selv, så synes jeg godt nok tiden er gået stærkt. Har fået det sociale liv tilbage. Har været sammen med veninder to gange i denne uge og skal på stadion i morgen og i Djurs Sommerland på mandag. Og jeg glæder mig rigtig meget. Har også malet et billede igen og behøver ikke sove 12 timer i døgnet længere. Jeg griner sådan rigtigt igen, så tårerne triller og det gør ondt i maven på den gode måde.

Jeg tænker ikke på medicinen længere. Det hele virker som om det var i et helt andet liv, selvom det kun er 5 uger siden jeg stadig poppede 24 tradolan i døgnet. Jeg læser en del tråde på det amerikanske forum, hvor der er ekstremt mange mennesker som sidder hvor jeg sad, men som ikke kan give slip på misbruget. Ikke så underligt. Man ved hvad man har, men ikke hvad man får. Og uanset hvor skidt man har det, kan det være meget svært at tage skridtet fuldt ud. Jeg håber dog at de som læser hvor relativt hurtigt jeg er blevet fri, vil prøve lykken alligevel. Specielt fordi tradolan/tramadol abstinenser efter sigende skulle være værre end de allerstærkeste opiater, og hvis man har fulgt min tråd kan man se, at jeg faktisk ikke har haft det voldsomt skidt.

Jeg har dog en meget stærk fordel i og med jeg aldrig har lidt af depression eller andre psykiske lidelser. For jeg kan læse mig frem til at det de fleste frygter mest, er tomheden og for mange - depressionen - som følger et misbrugsstop. Jeg kan kun give mine egne erfaringer og håb videre... Bare gør det!!!!

Knus til jer - og tak for alle de virkelig opmuntrende svar jeg får. Tro mig, det har betydet/betyder SÅ meget.

Jeg bliver virkelig glad af at læse denne tråd. God vind fremover, og tak for en velfortalt beretning.

Hvor er det fedt for dig, og også kudos til folkene bag psychedelia.dk - denne historie, er en af grundende til at sitet er berettiget (og imo burde få statsstøtte )

_________________
- Spis ild
Støt Psychedelia
Psychedelia.dk på facebook

Tak skal i have det er virkelig fedt med de kommentarer og jeg vil også takke psychedelia for jo selvfølgelig havde jeg også gjort det her uden, men det at have nogen som ved hvad det handler om, at fortælle det hele til, gier altså en helt anden energi !!!

Jeg har været i Djurs Sommerland i 7 timer i dag. Været i alle rutchebaner flere gange og i det hele taget haft en dejlig dag. Blev træt den sidste time, men bed det i mig. Nu er jeg SÅ træt. Men utrolig glad og lettet. Det var min første lange tur ude i verden siden jeg stoppede mit misbrug og vidste faktisk ikke om jeg fysisk ville kunne holde til det. Fem års forbrug af selv svage opiater, sætter altså sine spor. Min højre hofte gør mega ondt nu. Har den aldrig gjort før så overvejede lidt at blive bekymret. Men valgte at tro det er fordi jeg har siddet og ligget i døgndrift de sidste fem uger, så der er lige nogle led som skal vækkes igen.

Men må indrømme at det undrer mig hvor meget det påvirker mine ben. Havde forventet lidt vrøvl fra maven og de indre organer, men det er jeg heldigvis sluppet for. Men benene derimod. Har fra fødslen haft "restless legs" så at de konstant hopper er helt normalt for mig. Hæhæ faktisk blev jeg engang opereret for blindtarmsbetændelse og da jeg lå på opvågnings afdelingen, troede sygeplejersken at jeg havde kramper. Men min mor kunne berolige hende med at mine ben altid hopper. Også når jeg sover. Så det bekymrer mig ikke. Men hvorfor de gør ondt, ikke helt er til at stole på og generelt føles lidt underlige, forstår jeg ikke. Og hvorfor er det kun benene og ikke armene? Har sagt det før men tror virkelig at både det aktive stof og hjælpestofferne i tramdol er giftigt på sigt. Har tænkt på at spørge lægen om de ben men hvad kan hun næsten gøre? Det skal nok bare arbejdes væk. Har ligesom en pølsevogn som helst skal være bemandet af mig i ti timer om dagen snart

Anyways det var alt fra mig nu. Har siddet og læst gamle tråde herinde og øv hvor er der meget sørgeligt!!

Knus til jer

7 uger i morgen. 7 uger... det er for vildt som tiden går. Har været ude og shoppe, har været på stadion, handlet, lavet mad, solgt et par billeder, skrevet en tekst, og ja - alle de ting jeg kunne inden mit stop. Jeg får stadig sådan lidt influenza symptomer i ny og næ, men det vil vist blive ved i helt op til 9 måneder. Og så længe det kun er et par timer her og der, så går det nok.

Jeg har fundet en side på et amerikansk forum som udelukkende handler om tramadol stop. Holy crap der er mange som mig derude. Men det er virkelig fedt. Kan følge de andre, som er samme sted som jeg selv og se forskellene. Af de ca. 20 som stoppede samme uge som jeg, er jeg den eneste som ikke har søvnproblemer og som ikke er deprimeret. Det må være rædsomt ikke at kunne sove i den situation. Har så ondt af de mennesker. Der er en kvinde som er i militæret og skal til Irak den 7. december. Hun har indtil nu spist 40!!!! tramadol om dagen, men har på de sidste to uger fået sig ned på 7. Det er godt nok også flot klaret synes jeg. Men jeg begriber ikke hvordan hun har kunnet arbejde på 40 tramadol. Hun trapper ned, så hun er fri af dem når hun er i Irak. Uha - virkelig dum beslutning hvis man spørger mig. For selvom hun er trappet helt ned og langsomt, så kommer abstinenserne alligevel. Der er jo folk som kun har spist 1-4 tabletter om dagen og som får ligeså slemme og endda værre abstinenser end jeg. Men jeg krydser mine små fedtede fingre for at hun klarer den. Og så deres sundhedssystem derovre altså... Tramadol er på recept, men når først lægen har skrevet den, er der bare frit slag. De kan købe alle dem de vil uden der er kontrol. Så er det sgu ikke så underligt at der bliver mange misbrugere. Nogle læger siger endda at de ikke er afhængighedsskabene. Og det er også de færreste som ved at der er puttet antidepressiver i. Så pillen består af halv smertestillende opiat og halv antidep. Hvordan de så kan bilde sig selv ind at man ikke bliver afhængig... nå lægerne herhjemme er ikke meget bedre. De skriver dem nu også gladeligt ud. Men det hænger nok også sammen med at når folk kommer så langt ud som jeg, så går man ikke til lægen og erkender. Så ordner man det selv med en kold tyrker, og så bliver det ikke indrapporteret. Nå nok lomme analyse af sundhedssektoren fra min side nu.

Har kun ti dage tilbage af mit rekreations ophold hos forældrene, så vi skal lige hygge med noget Krimi og slik og en kat på skødet.

Pas på jer !!!! Knus

Dejlig opløftende tråd at falde over godt holdt ud, det overrasker mig, at du har kunne være så positiv igennem det hele.

Mit eget misbrug var noget mere vanvittigt, men kan følge mange af de ting du skriver. Den udfordring jeg stadig står overfor 1½ år og 2 små tilbagefald senere, er det spørgsmål junkien fra serien Scrubs også stiller: How do you celebrate whithout heroin?

Jeg har en arbejdsuge på mellem 40-50 timer, ikke meget fritid, og stadig når jeg skal være ekstra god ved mig selv er opioder det første der sniger sig ind i mit hoved. Jeg skal altid vælge den næstbedste løsning, for ellers er jeg på vej til tilbagefald.

Tomrummet efter er ikke værre end abstinenserne, men det er en større udfordring. Men med lidt held er tramadol ikke slemme nok, til at du skal hjemsøges så meget af det spøgelse.

Undskyld for at være lysseslukker, men livet bagefter kommer i sagens natur bagefter.

Mvh
Anarkrig

Så nåede jeg 8 uger uden tramadol synes faktisk tiden er gået meget stærkt siden mit første indlæg. Men der er selvfølgelig også sket meget. Vigtigst af alt - jeg er fri. Det er et overstået kapitel at gå i panik fordi jeg har glemt mine piller hjemme og at lyve for folk fordi pillerne var vigtigere end en bytur osv. Fantastisk.

Jeg var ude og få juleøl igår - første gang i 2 år jeg har drukket alkohol. Og jeg havde det bare så sjovt. Var altså bare dejligt igen at være en del af det "normale" liv.

Jeg skulle være flyttet til København denne uge, men det er blevet rykket en uges tid. Det gør ikke helt så meget, for jeg kunne alligevel ikke gå i gang med at arbejde med det samme, pga formaliteter. Så jeg nyder den sidste tid herhjemme hos mor og far. Energien er tilbage og jeg kan gøre stort set alt som før igen. Dvs. jeg bliver lidt hurtigere træt end før, men det opdager jeg altid først bagefter, så det er ikke noget der bremser mig. Alle de fysiske abstinenser er efterhånden væk. Og jeg har så småt fået et fornuftigt forhold til sukker igen. Det kostede vist lige nogle kilo på den konto, men har allerede meldt mig ind i fitness.dk i Kbh

Nu hvor jeg sådan både ser og tænker klart igen, forekommer det fuldstændig vanvittigt at jeg har været så afhængig af et stof i 5 år uden at reagere. Men med fare for at gentage mig selv, må det simpelthen være fordi jeg ikke har været klar til at stoppe før nu. For nu hvor jeg lige tænker mig om, har jeg faktisk haft længere perioder uden tramadol og altid i forbindelse med rejser. 3 måneder i Grækenland uden (hvilket jeg ikke engang tænkte over dengang - havde ingen abstinenser) 3 uger i Irland uden og igen uden abstinenser. Flere måneder i Caribien uden og heller ingen abstinenser. Men kan så også huske at hver gang jeg kom tilbage til Danmark, var stort set det første jeg gjorde, at få fat i nogle tramadol. Undtagen i Caribien hvor jeg opdagede at de kunne købes receptfrit på apoteket ved et tilfælde - der ventede jeg ikke til jeg kom hjem. Så faktisk har jeg været stoppet flere gange uden at opdage det. Men har tydeligvis ikke haft lyst til at stoppe, siden jeg begyndte igen hver eneste gang.

Jeg er med i et forum kun for tramadol afhoppere på et amerikansk site og der er en kvinde som var på +50 tramadol om dagen. Når jeg tænker på hvor langt ude jeg var med mine 20-24 om dagen, så kan jeg ikke i min vildeste fantasi forestille mig hvordan hun har kunnet få en hverdag til at hænge sammen. Men samtidig er det en kæmpe lettelse at jeg ikke selv kom helt derud.

Nå søde venner - det var lige en update fra mig. Still going strong og stadig med masser af håb og drømme om fremtiden. Det kan lade sig gøre...

Rigtig godt gået Susanne jeg bliver glad hver gang jeg læser om din udvikling.

Mvh

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

hej susanne..
det er bestemt en stor udvikling du har være igennem på menneskelig plan, at kunne erkende man har et problem og gøre noget ved det er de færeste der har styrken til, så det syns jeg bestemt er rigtig flot gjord, men når man har tage et valg og kan stå ved det så skal man nok finde styrken i det man gør,
det med utålmodighed kender jeg godt, man vel gerne hen til sit mål med det sammen, men husk vi kan kun gå et skridt af gange og det er vejen derhen der får os til og vokse ikke målet,
ønsker dig forsat lykke til

Tak drenge

Så gik der endnu en uge. Denne gang lidt mere drøj at komme igennem end de forrige. Er blevet ramt af post acute withdrawel syndrom og har lige et par dage hvor alting gør ondt og jeg har sådan lidt abstinens symptomer. Heldigvis i en helt anden målestok end for 9 uger siden så har lige taget det roligt et par dage og set Grease, Pirates of Caribbean, Harry Potter og en masse andet jeg ikke behøver forholde mig til. Og så er jeg noget nær lykkelig over at det ikke er mig som først skal til at starte en nedtrapning, som nogle af de folk jeg skriver med på den amerikanske side som har en tramadol tråd. Der kommer ca. 3 nye om dagen som leder efter råd til at stoppe med tramadol. Nogle er på +30 piller om dagen og andre tager kun en enkelt. Men sjovt nok får dem på kun en enkelt pille, ligeså slemme abstinenser de første dage, som dem der tager mange. Det er nu engang nemmere at komme med gode råd, være støttende osv. når man selv er kommet over på den rigtige side. Uha bare tanken om at skulle igennem det projekt en gang til...

Jeg håber alle har det godt. Pas nu på derude...

Hej Susanne har skrevet en besked til dig.

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

Sej tråd, sej tøs!! =)

husk, halv pris på bøfsandwich til psychedelia-brugere...

Og til bøfsandwiches skal der selvfølgelig serveres sovs.

_________________
"I'm a man of honour, a truthful person, a gentleman of absolute morality."

selvfølgelig er der billig cocio og franske hottere til jer drenge.

I dag er dag 70 helt uden noget. Det er sgu vildt nok. Jeg er så småt begyndt at vænne mig til denne "frihed" igen. Men så sent som igår, syntes jeg at der manglede noget i min taske, da jeg skulle ud af døren. Er så vant til at have pillerne med mig

Kom i tanke om hvordan jeg kunne gå fuldstændig i panik, hvis jeg havde glemt at tage dem med mig. Ikke fordi jeg skulle bruge dem, men hvad nu hvis der skete noget uforudset. Det er en fantastisk frihed, ikke at skulle bekymre mig om den slags længere.

Ellers ikke så meget nyt. Jeg skulle være flyttet til Kbh for 2 uger siden, men der er lige opstået et problem, så bliver først pr. 1/12. Så jeg keder mig lidt - vil så gerne i gang. Synes jeg har en frygtelig masse energi som jeg spilder. Og er blevet totalt afhængig af cola og sukker, så jeg bliver sgu også fed af bare at sidde her. Så snart jeg flytter hedder det 0 cola, træning hver anden dag og gulerødder. (ja ja det lyder i det mindste godt )

Men for lige at være seriøs, så er jeg virkelig lykkelig. For jeg har opdaget at jeg ikke er nødt til at være doped for at fungere og for at være glad. Jeg troede faktisk at jeg ville mangle det. Men det er lige stik modsat. Det er så fedt at kunne tænke klart igen og ikke at have dårlig samvittighed konstant. Jeg kan stadig blive rastløs, men hvis jeg nu skal være helt ærlig, så har jeg vist altid været sådan. Der er jo røget noget af hukommelsen de sidste år, men indtil jeg begyndte at spise tramadol som bolsjer, blev jeg altid kaldt dampbarn som joke, fordi jeg var så energisk og til tider rastløs. Og det var jeg faktisk ret glad for at være, for fik altid en del fra hånden, så jeg tror det bliver virkelig godt når jeg kommer i gang med at arbejde Og hvis der er stilstand i kundestrømmen, kan jeg jo altid løbe en tur med min pølsevogn hihi.

Det var vist alt for denne uge. Pas på jer selv !!!!