Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 22 jul 2025 09:53

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 6 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 16 nov 2011 16:41 
Offline
Stodder
Brugeravatar

Tilmeldt: 26 jun 2007 15:19
Indlæg: 716
Citat:
Rygning øger trangen til kokain
Af: Kristian Sjøgren, Journalist, miljø- & molekylærbiolog
16. november 2011 kl. 13:38 0 kommentarer
Emner: Genetik, Hjernen, Kroppen, Stoffer, Sundhed

Nikotin påvirker dine gener, så du lettere bliver afhængig af kokain. Ny international forskning skaber banebrydende viden om afhængighedens biokemi.
Når du først har påvirket din hjerne med nikotin, reagerer den kraftigere på kokain. Det kan måske kaste lys over, hvad der gør folk til misbrugere, melder forskere. (Foto: Colourbox)

Flere studier har foreslået, at nikotin og alkohol kan være rusmidler, der biokemisk åbner døren for afhængighed af andres stoffer.

Nu har et internationalt forskerhold fra blandt andet Colombia University fundet ud af, at det er netop, hvad der sker. Forsøg på mus viser, at når hjernen får nikotin, reagerer den efterfølgende kraftigere på kokain end ellers.

Resultatet, der giver ny indsigt i biokemien bag afhængighed, er netop offentliggjort i det velansete videnskabelige tidsskrift Science.

Den danske professor Ulrik Gether fra Københavns Universitets Institut for Farmakologi og Neurovidenskab, der selv forsker i blandt andet kokains indvirkning på hjernen, kalder studiet for »meget interessant«.
Nikotin aktiverer gener

Når kokain kommer ind i hjernen, aktiverer den vores belønningscenter, der er bl.a. er påvirket af genet FosB. Forskerne bag undersøgelsen har nu fundet ud af, at aktiviteten af FosB kan øges af nikotin og gøre den stimulatoriske effekt af kokain endnu større.

På den måde føler rygere muligvis en langt større nydelse ved at indtage kokain, end folk der ikke ryger. Den forøgede nydelse kan være fremmende for et eventuelt misbrug senere hen.

Ydermere mener forskerne bag undersøgelsen, at gener som FosB, der koder for nydelsen ved kokain, bliver ’låst fast’, således at effekten af nikotin fortsat er til stede, efter nikotinen er ude af kroppen igen. Det vil sige, at selv lang tid efter du er stoppet med at ryge, er nydelsen ved at indtage kokain stadig større end normalt.

»Det er interessant, at nikotin kan åbne op for sådanne epigenetiske ændringer – det vil sige ændringer i den måde, den genetiske kode kommer til udtryk på. Det kan så igen påvirke signaloverførslen mellem nerveceller og forskellige centre i hjernen og dermed have indflydelse på vores risiko for at blive misbrugere. «

»Forskernes fund bekræfter, at nikotin kan forstærke signaloverførelsen efter indtagelse af kokain ved at ændre de biomolekyler, der styrer hvordan generne bliver udtrykt,« fortæller Ulrik Gether.
Man skal være varsom med at trække paralleller fra mus til mennesker

Selvom studiet er overbevisende i sine resultater, har Ulrik Gether dog et lille forbehold.

»Man skal passe på med at drage paralleller mellem mus og mennesker. Det er meget sandsynligt, at det også er gældende for mennesker, men man skal nok ikke uden videre konkludere: Sådan er det bare,« siger han.

Det kan dog blive svært at lave et tilsvarende studie på mennesker. For det første er det ikke etisk korrekt at give kokain til forsøgspersoner, og for det andet vil det kræve en hjernebiopsi for eksempelvis at måle aktiviteten af FosB-genet.
Hjerneskanninger kan måske give svar

Flere studier har vist, at kokainbrugere også er rygere, hvilket også bekræftes af det nuværende studie. Men der kan også være andre faktorer involveret, der ikke har noget med generne at gøre.

»På nuværende tidspunkt har vi ikke mulighed for at teste på mennesker. I kraft af at vi kun kan kigge på personer, der i forvejen har et kokainmisbrug, er det meget vanskeligt at filtrere for andre faktorer, som eksempelvis miljø.«

»Dog kan vi muligvis designe forsøg, der kan se på nikotins påvirkning af hjerne ved hjælp af bl.a. PET-scanningsteknikker. Måske kan man på denne måde komme tættere på at konkludere, om mekanismen for nikotin-disponeret trang til kokain er gældende for både mus og mennesker,« siger Ulrik Gether.

Kilde: http://videnskab.dk/krop-sundhed/rygnin ... til-kokain


Top
 Profil  
 
Indlæg: 16 nov 2011 16:44 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 13 jun 2007 18:56
Indlæg: 3533
Geografisk sted: Outside
nice - så er der vitterligt noget om "trædestens-teorien" men på statsnarko!!!! :O FORBYD FORBYD FORBYD!

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna


Top
 Profil  
 
Indlæg: 17 nov 2011 04:03 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 11 nov 2011 14:56
Indlæg: 177
Geografisk sted: Danmark
Så er det jo altid en god ting, at nikotin er et ulovligt stof, ikk'?

_________________
Ever since I was a child I have had this instictive urge for expansion and growth. To me, the function and duty of a quality human being is the sincere and honest development of one's potential.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 17 nov 2011 10:53 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 28 okt 2011 10:37
Indlæg: 1231
Tænker lidt om kokain øger trangen til rygning?

For i så fald ligger der jo sådan set allerede en skjult afgift på kokain..

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 18 nov 2011 11:25 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 13 nov 2008 23:36
Indlæg: 287
Geografisk sted: På bunden af havet
er jeg den eneste der ikke kan se noget dårligt i at rygere eller tidligere rygere får mere ud af at tage kokain

_________________
"if a law is unjust a man is not only right to disobey it he is obligated to do so" Thomas Jefferson


Top
 Profil  
 
Indlæg: 18 nov 2011 11:42 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 28 okt 2011 10:37
Indlæg: 1231
Der er måske lige en detalje med øget risiko for afhængelighed for det er jo ikke en billig last at have...!

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 6 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Google [Bot] og 14 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team