Godaften alle.
Jeg har fået fat i en flaske GBL, som jeg har testet idag, og sweet baby jesus man sover tungt på denne substans
Jeg har dog nogle spørgsmål, først:
Er der overhovedet nogen idé i at omdanne GBL til GHB, udover at smagen, og doseringen bliver justeret? Er der nogle venlige sjæle der gider at skrive en liste med Pro/cons af en hydrolyse af GBL til GHB? Der må gerne være nogle personlige argumenter.
Dernæst så har jeg lidt svært ved at finde ud af om der overhovedet er nogle bivirkninger ved at tage det her stof, udover psykisk afhængighed/tolerance , på eworid.com står der:
"Safety Issues
As has been emphasized, the overall safety of GHB is well-established, and no deaths attributable to GHB have been reported over the thirty year period that this compound has been in use [Vickers, 1969; Chin and Kreutzer, 1992]. In fact, as of 1990, only forty-six adverse reactions had been reported in the United States surely constituting only an infinitesimal fraction of actual usage, all followed by rapid and complete recovery [Chin and Kreutzer, 1992]. Unlike a large proportion of other drugs including alcohol and even Tylenol, GHB has no toxic effects on the liver, kidney or other organs [Vickers, 1969; Chin and Kreutzer, 1992]. One program of sleep therapy using six to eight grams daily for a period of eight to ten days produced no side effects. Vickers [1969] even reports that doses as high as twenty to thirty grams per twenty-four hour period have been used for several days without negative consequences (don't do this at home kids!). In the Canadian studies of narcolepsy mentioned earlier, the nightly use of two to six teaspoons (one teaspoon equaling roughly 2.5 grams) for several years resulted in no reports of long-term adverse effects, or problems with issues of addiction or dependence. In one of these studies, one patient inadvertently ingested fifteen teaspoons without adverse consequence "other than deep sedation and headache the next day" [Chin and Kreutzer, 1992]. And in France, sub-anesthetic oral doses were used by "a large number of patients for about six years" without untoward effect [Laborit, 1972].
Side Effects
According to Dr. Gallimberti [1989], the action of GHB is "without serious side effects." Some research programs have reported no side effects at all. Nonetheless, it's clear that some minor side effects can occur. Those most commonly experienced are drowsiness, dizziness, nausea, and sometimes vomiting. As a sedative-hypnotic, GHB's effects bear some similarity to those of alcohol and tranquilizers. GHB not only "may cause drowsiness" like these other drugs, IT WILL ALMOST INVARIABLY DO SO. Ataxia, or incoordination, can also be a side effect of GHB. DO NOT DRIVE A VEHICLE OR OPERATE DANGEROUS MACHINERY WHILE UNDER THE INFLUENCE OF GHB. As mentioned, clonic movements (muscle contractions or "seizures") have been observed during the onset of GHB-induced sleep. Headache is sometimes reported. A moderate slowing of the heart rate is a consistent effect, and small changes in blood pressure can take place. Likewise, orthostatic hypotension (a sudden drop in blood pressure caused by standing up quickly) has also been reported. Sometimes this is experienced as brief dizziness, and rarely people can briefly lose consciousness. At very high doses, cardiac and respiratory depression can occur. Sufficiently large doses of GHB can cause sudden sedation and loss of consciousness. Do not take such doses except when reclining on a bed or sofa. It is also a bad idea to take such doses in the presence of people who don't know anything about GHB. You may alarm your family or friends and wake up in an emergency room (with a large medical bill). More unusual and extreme reactions have included diarrhea, lack of bladder control, temporary amnesia, and sleepwalking. Whatever side effects may be noted, they are often much more severe when GHB is combined with other central nervous system depressants [Chin and Kreutzer, 1992, Gallimberti, 1989; Takahara, 1977; Vickers, 1969]. "
Men på vores wiki side under GHB står der:
"Afhængighedspotentiale
Afhængighedspotentialet af GHB kendes ikke så godt, men ud fra adskillige personlige rapporter må man antage, at GHB er både fysisk og psykisk/mentalt vanedannende. Der er adskillige eksempler på personer, der har oplevet et snigende og eskalerende forbrug af GHB. Det skyldes nok til dels, at der er utroligt nemt at tage stoffet og der er ingen tømmermænd som ved alkohol. Dette kan lulle brugeren ind i en falsk sikkerhed i takt med at forbruget langsomt eskalerer.
I rapporterne nævnes bl.a kraftige abstinens-symptomer. Disse symptomer, der ligner alkoholabstinenser, kan give en stærk lyst til at tage mere GHB, f.eks. for at afværge alvorlige søvnproblemer, svimmelhed og bryst-smerter. Det er f.eks. ikke unormalt, at en person med et eskalerende misbrug pludselig ser sig selv stille små doser af GHB klar på natbordet, således at vedkommende i løbet af natten kan indtage GHB for overhovedet af falde i søvn.
Der er ikke tegn på længerevarende abstinenssymptomer.
[redigér]Helbred
Når GHB af og til tages som et ordineret sovemiddel, er det et forholdsvis mildt (og lavt giftigt) kemikalie. Når det tages som et nydelsesmiddel, kan det derimod være meget farligt. Ufrivillig indtagelse, ufrivillig overdosis, særegne reaktioner og blanding af GHB med andre substanser kan resultere i opkastning, kramper, bevidstløshed (GHB-koma), slemme tømmermænd og i ekstreme tilfælde døden.
Regelmæssigt brug af GHB og lign. kan resultere i en tydelig psykisk afhængighed. Ved 4-6 indtagelser om ugen (1 dosis pr indtagelse) har folk rapporteret, at de har brug for at forøge dosen for at opnå den samme rus, og mange siger også, at de ofte har brug for en lille smule GHB for at føle sig normale.
Ved et meget stort forbrug (en dosis eller mere pr dag) har mange folk rapporteret om en stor og alvorlig fysisk afhængighed. At tage en kold tyrker resulterer i panik, søvnproblemer og stort ubehag, og det kan føles, som om ens hjerte slår uregelmæssigt. Mange storforbrugere siger at de har kunnet nedtrappe deres forbrug til nul, ved at tage mindre og mindre doser hver dag i 2-3 uger.
Når GHB tages uregelmæssigt i nøje opmålte doser og uden risiko for overdosis (denne risiko mindskes naturligvis ved, at man kender koncentrationen), synes mange folk, at GHB er en behagelig alkohol-erstatning. Ufrivillig indtagelse kan ske, da det som regel opbevares som en klar væske i vandflasker og lign. - mange løser dog dette problem ved at hælde fx blå frugtfarve i opløsningen. Desuden sker ufrivillige overdoseringer også tit, da GHB oftest er flydende (og folk er for dårlige til at tænke sig om), og det derfor er en besværlig proces at bestemme koncentrationen i væsken.
GHBs effekter varer kun et par timer, hvorunder det nedbrydes til H2O og CO2. Derved efterlades ingen giftige rester [Vickers, 1969, Laborit, 1972]. GHB kan ikke spores i urinen 4-5 timer efter intravenøs indtagelse[Laborit, 1964]. Dog kan GHB spores 10-20 timer efter oral indtagelse.
Som et sovemiddel fremprovokerer GHB søvn. Søvn fremprovokeret af en normal dosis GHB er relativt sikker, når man ikke har indtaget andre kemikalier men vær opmærksom på, at det er svært at overbevise nogen om dette, hvis du falder i søvn på et offentligt sted og er ude af stand til at blive vækket. Bar-ejere, politifolk og beredskabspersonale (ambulancefolk osv.) har derfor behov for at blive undervist i GHBs effekter for at kunne mindske problemerne ved misinformation.
GHB i sig selv kan godt være dødeligt. Tinka Porrata har forsøgt at lave en liste over GHB-relaterede dødsfald opstillet efter tid og sted"
Hvad skal jeg tro på her? Smid helst nogle videnskabelige links fra nogle troværdige kilder. Men hold jer heller ikke tilbage med personlige erfaringer, jeg læser det hele.

Mvh.