Psychedelia.dk

Edit: Ok det blev en rimelig lang tekst for sådan et kort spørgsmål. Hvis du ikke gider at læse det hele kommer spørgsmålet her igen. Er religion en god eller dårlig ting i nutidens samfund?

Hey Psy
Lad mig starte med at sige at jeg er atheist. Jeg er åben for at der er mere end himmel og jord end vi kan se, men jeg skal bare have håndgribelige beviser før jeg er overbevist.
Jeg har mange muslimske venner, og mange af dem hævder at kunne bevise at gud findes, og at koranen er guds direkte ord. Dette kan de bl.a. bevise ved videnskabelige facts nedskrevet i koranen for 1400 år siden, som vi ellers først har fundet frem til for nyligt. Igennem lang tid har jeg fået fortalt flere og flere af disse beviser. En dag tænker jeg så, "Ok, der er et eller andet der ikke stemmer her. Enten er lyver de, eller også er islam virkelig en religion fra gud."
Jeg begynder at undersøge tingene på egen hånd. Som jeg lidt havde forventet er beviserne enten: Direkte løgn, stammer fra vers der kan tolkes på 1000 forskellige måder eller også videnskabelige facts der allerede var kendt før koranen blev nedskrevet.
Jeg finder så ud af at det ikke er mine venner der har løjet over for mig, men derimod at højere muslimske instanser har løjet for mine venner.
Her kommer jeg så frem til mit spørgsmål til jer: Er religion en god eller dårlig ting i nutidens samfund?
Jeg er lidt splittet omkring spørgsmålet, da dem der følger en religion faktisk opfører sig på en hensigtsmæssig måde (Næstekærlig, deler sine ting osv.). Men jeg tænker også, kan det virkelig være rigtigt at det er en løgn der skal til for at menneskeheden kan opfører sig på en uselvisk måde.
(Dette indlæg er på ingen måde skrevet for at nedgøre islam, men handler derimod om alle religioner. Jeg tager udgangspunkt i muslimer, da det er de eneste religiøse mennesker jeg kender fra min hverdag.)

Peace out
JuJu Monstah

Jeg er selv overbevist om at verden ville være et bedre sted, uden religion.
I min vennekreds ikke er dem som er religiøse der er de 'bedste mennesker' - Tvært i mod!

Jeg tror at religion til sammen skaber mere had, end kærlighed her i verden.
Men det er jo selvfølgelig umuligt at gøre op.

_________________
Har festen varet for længe? Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm. Tryk på mig!

Jeg plejer at dele det sådan op, at tro og tvivl er sundt i lige mængder... Religion er designet til at give dig noget at tro på, men siden det kun er tro, kan det bruges til at styre mennesker. Ethvert individ har brug for noget at "tro" på, for at trives i livet - det virkelige spørgsmål synes at være, hvor dyb skal den tro være og findes der en højeste moral som vi alle kan sigte efter? Jeg tror det ikke. Religion i sin nuværende form er skadeligt for verdenssamfundet, det står vist klart for enhver. Jeg tror dog på, at religion sagtens kan have sin berettigelse, men hvis vi skal tro på noget fælles, skal der indgå langt mere tolerance overfor det ukendte, endda opfodres til at sondre det og give værktøjer dertil - Jeg tror på en ny åndelighed

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna

Både ja og nej. Visse mennesker finder en dybere mening med deres tilværelse, ved at være tilknyttet en religion, og leve efter dens retningslinjer. Man bliver på en måde, automatisk, en del af et ligesindet fællesskab, hvilket kan være gavnligt for visse mennesker. Man kan få udfyldt et eksistentielt tomrum. Men på mange måder, er det IMO en slags pakke løsning. Der bliver i mange religioner dikteret, hvorledes man burde leve sit liv. Ens måde at anskue livet på, ens mellemmenneskelige og private handlen ud. Man behøver ikke længere bruge sin tid på at gruble over tilværelsen, eller overveje hvordan man burde agere som menneske. Det hele er pakket og klart, skrevet sort på hvidt. Det lægger heller ikke ligefrem op til den store tankevirksomhed, for som en god kristen f.eks. Kan man godt filosofere over ting, men man vil blive begrænset af ens kristne verdensbillede. Overbevisningen om, at et verdensbillede er sandt, udelukker muligheden for, at kunne overveje dets modsætning, uden at fordømme det på forhånd. Ens nysgerrighed og lyst til at undre sig bliver indskrænket, unødvendig meget. - Men hvis religion kan hjælpe nogen mennesker igennem deres liv, og fylde det med mening, er det fint med mig.

Det dårlige ved religion er de fanatiske tilhængere. Dem som ikke accepterer, at andre tænker anderledes. Dem der med vold og magt tvinger deres overbevisninger ned over hovedet på andre. - Og så de knap så ubehagelige, som tropper op foran ens dør med en bibel i hånden og et ønske om at konvertere.

_________________
''In a world gone mad, only a lunatic is truly insane'' -Homer Simpson

Religion påvirker os på mange måder i dag, for at sige det kort og kontant så synes jeg at det eneste gode ved religion er eks. når jeg ser min kæreste der laver julemarked og samler ind til fattige og sådan noget...
Ergo så kan religon godt bidrage med lidt i form af hjælpe arbejde og psykisk støtte, men prisen for hvad religon ellers indføre er for stor til at jeg synes det er det værd. Der er jo mange andre org der kan tage sig af det ligesom rødekors.
Self kan jeg ikke forudse alle fordelene ved religion, historisk set kan jeg godt se fordelene af det.
Men men men, det ville self være katastrofale kosekvenser hvis vi prøvede at fjerne al religion, så det er self heller ikke en løsning.
Derudover skal folk også havde lov til at tro på hvad de vil, så længe de ikke skader nogen.

Hvis religionen indebærer tolerance for andre holdninger end ens egne (at man accepterer andres tro og holdninger), så kan jeg ikke se noget problem med det.

Problemet kan til gengæld være meget missionerende religioner og mennesker, som har travlt med at overbevise og "redde" alle andre.

Religion kan også være positivt, hvis det indebærer etiske fordringer, som for eksempel næstekærlighed.

Jeg synes det er forkert at give religion i almindelighed, ansvaret for verdens problemer. Det er mere de mennesker som fortolker og udøver religionen, der er problemet. Det er lidt ligesom den der med, at nationalstaten er skyld i krige.

Jeg mener det er manglende respekt for grænser, både mellem lande og mennesker, som er skyld i krig og ufred.

Jeg tror alle religioner indeholder elementer af sandhed, men bliver "mudret til" af fejltolkninger. Eksemplet med Muhammed er meget godt. Han mødte ikke det øverste, men en personificering af et et højere princip, som han ikke kunne begribe. Med andre ord, så mudrede han noget potentielt godt til, med sine egne vrangforestillinger og tolkninger.

For mig er alle religioner udtryk for det samme, men da vi ikke kan begribe "altet", så reducerer vi det, til noget vi kan begribe og skaber dermed et forenklet og forvrænget udtryk for det samme.

Videnskaben reducerer i øvrigt også virkeligheden og deler den op for at begribe den.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Sådan har jeg det også et langt stykke af vejen. Jeg er ikke en af dem der siger at religion er roden til alt ondt.
Jeg har bare svært ved at se hvordan vi skal stå sammen som mennesker, hvis vi har helt forskellige virkeligheds opfattelser. F.eks. hvis en politiker baserer sin politik på noget der står i biblen, hvordan skal man så få en fornuftig diskussion ud af det.
Jeg ser det også som et problem når religion går imod udvikling. Når f.eks. når Paven fordømmer brugen af prævention, eller kristne i USA prøver at forbyde abort.

Jeg er helt enig. Det jeg skrev er en utopi, som ikke findes i praksis. Derfor deler vi os ind i grupper, i isolerede områder. Det gælder ikke engang kun lande. Gruppedannelser sker i selv meget små grupper med små forskelle i tankegang. Dybest set er vi stamme mennesker og derfor lever vi hele tiden lever med truslen om krig og ufred, når vi blander alle mulige holdninger sammen. Selv de mest åbentsindede viser sig ofte, at være pisse intolerante, når det kommer til stykket. Det er helt naturligt.

Derfor skal verden deles op i zoner, så hver stamme har sin zone og suverænt bestemmer, hvem de vil ha ind, hvor længe og på hvilke betingelser.

Og så er det, de fleste synes jeg er langt ude, men det er jeg sgu ret ligeglad med. Det er den eneste måde at sikre fred på. For det er selvfølgelig fred, sammenhæng og mening, som er målet. Vi kan jo besøge hinanden.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Jeg har også leget med den tanke, men hvordan skulle man så fordele zonerne til de forskellige stammer? Der er jo nogle steder på jorden der er mere attraktive ift. frugtbarhed, og indhold af mineraler.

Hvis man tager et kig på mange krige, så er de fleste faktisk opstået pga. religion men jeg synes nu ikke kun det er en dårlig ting, jeg er selv katolik ( kristen ) jeg er godt nok ikke utrolig troende, men stadig troende. Men må indrømme nogle ting som katoliker mener er jeg dybt uenig med og andre enig i. Men religion er både godt og ondt,

Ja, det er selvøflgelig præcis der problemet opstår. Det kræver en nogenlunde lige fordeling af jord og ressourcer og respekt og accept for hinandens grænser. Det kan jeg vist ikke komme nærmere.

Måske er krige uungåelige, før menneskeheden lærer, at være tilfredse med det de har og måske er fred en utopi.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Personligt mener jeg at: Religion opstår p.g.a. frygt. Fra den udvalgte til da kulten blev udviklet, over præsteskabet og senere den dogmatiske religion HAR al religion siden drejet sig om. at "være på den sikre side" - "at gøre det rigtige" - osv. osv.

Modsætningsvis har Mysticisme altid været individets søgen mod UNO MAGNA - (den eneste ene)

Der er og har altid været: "den brede og den smalle sti"

Religion har altid differentieret....adskilt menneskeheden...DEM og OS...os inden for cirklen og dem uden for cirklen. Deraf ordene: esoterisk og eksoterisk.

Selv har jeg været meget "religiøs" og dyrket religion...MEN...måtte også forlade ALT religiøst efter 20 år's studier. I dag betegner jeg mig som "spirituel"....eller når jeg bliver direkte spurgt eller konfronteret siger jeg:

Jeg er en MUSLIMSK JØDE der har fået en KRISTEN opdragelse og har en BUDDISTISK fred i mit sind.

Så kan de sgu bare komme an...ha ha ha... Selvfølgelig er jeg også blevet FANATISK imod FANATISME.....

Såååeee svaret på spørgsmålet må være: Religion KAN være godt for en periode...men dårligt hvis du ender med at blive "enøjet"...og rigtigt slemt hvis du bliver fanatisk.

_________________
For enhver regering er den farligste mand ham, som selv kan regne tingene ud... Han
kommer uundgåeligt til den konklusion, at det styre han lever under er uærligt,
sindsygt og utåleligt.

Jeg er neoplatonisk agnostiker.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

det er da fedt Arpheus så er du jo "på vej" - men hvad med trådens spørgsmål?

_________________
For enhver regering er den farligste mand ham, som selv kan regne tingene ud... Han
kommer uundgåeligt til den konklusion, at det styre han lever under er uærligt,
sindsygt og utåleligt.

Ja, det er dejligt. Men jeg er selvfølgelig netop "på vej" og ikke ved vejs ende. Måske er vejs ende, når jeg konfronteres med døden, men jeg tror nu døden er en indvielse, til næste fase. Jeg glæder mig meget.

Jeg mener. at jeg har svaret på trådens spørgsmål, tidligere i tråden, men hvis jeg skal uddybe noget, eller ikke har svaret fyldestgørende, så præciser endelig hvad du vil høre.

Jeg mener din definition af religion er snæver, men historisk har ordet haft mange betydninger, så jeg vil mene at det er meget frit spil, så længe man definerer ens forståelse af begrebet. Jeg vil for eksempel også mene, at shamanisme er en religion, fordi der antages at være andre og højere kræfter på spil, end de umiddelbart fysiske.

Klichéen "der er mere mellen himmel og jord", mener jeg betyder, at man er religiøs. Bruges den definition vil mange, som betegner sig selv som spirituelle, reelt være religiøse.

Jeg mener heller ikke religion behøver, at handle om frygt (men det kan selvfølgelig gøre det). Det kan også handle om et behov for mening, eller måske ligefrem om, at man har haft religiøse oplevelser (erfaringer). Jeg har for eksempel haft religiøse oplevelser og er religiøs, men tilhører ikke nogen trosretning og er ikke bundet af dogmer eller ledere.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Hej igen

Langt hen af vejen tror jeg faktisk at vi er enige og ud fra Wikipedia's definition har jeg selvfølgelig et forhold til det religiøse fænomen, uden dog at dyrke religion som trosretning.

At du kalder dig for religiøs er helt ok for mig - men jeg tænker jo at det så må være i en snæver defineret retning (måske fejlagtigt af mig)
At jeg selv bruger begrebet "spirituel" - er vel et udtryk for at jeg ikke vil være bundet af dogmer eller bestemte "retningslinier".

Jeg har fundet "friheden" på shamanens vej da den efter min opfattelse er den mest lokalpræget udviklingsvej og giver individet mulighed for selv at definerer sine oplevelser for omverdenen. Akkurat lige som alkymien og kabbalaen personlige oplevelser.

Selvfølgelig kunne jeg kalde mig for religiøs (da jeg har oplevet enheden) men har desværre også oplevet at dette ord sætter mig i "en bås" i debat med andre religiøse...

_________________
For enhver regering er den farligste mand ham, som selv kan regne tingene ud... Han
kommer uundgåeligt til den konklusion, at det styre han lever under er uærligt,
sindsygt og utåleligt.

Jeg er ekstremistisk ateist og alle der er uenige med mig har forkerte holdninger som ikke burde accepteres.

På det punkt er du meget lig de fleste andre ateister.

_________________
Der er ingen planet B.

Og fundamentalistiske religiøse.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Bortset fra at jeg har ret og de tager fejl.