Når det handler om indtagelse af svampe (og de fleste andre svampearter/planter) som de er, dvs. ikke et rent eller næsten-rent molekyle, kan dosis kun siges i bedste tilfælde at være vejledende. At råde folk til at starte ud med meget små doser og stille bygge op, handler i høj grad også om, at forsøge at undgå at en nybegynder får en for stor dose. Desuden er der mange faktorer, kendte som ukendte, der spiller ind i trippets styrke. Eksempelvis drak du svampete, hvilket gør at optagelsen foregår hurtigere. På samme vis kan en tom mave også øge hastigheden af optagelsen.
Mit personligt mest utrolige svampe-trip lå kun lidt over din dosis (også Spids Nøgenhat), så dvæl ikke for længe over dette. Hvis du vælger at trippe igen og igen, som mange andre, så vil du med tiden kunne bruge din egne erfaringer til at dosere ud fra. Husk også hvordan du indtager svampene osv. osv. (her i form af te).
Det at glemme sin egen identitet, er noget som godt kan ske på vildere svampetrip, og det skal du ikke bekymre dig for meget om. Hvordan det, at du mister din identitet, får dig til at føle når du tripper, er dog en anden og vigtigere sag. Det lader dog til ud fra hvad du skriver, at du oplevede en tilstand af total forvirring... eller rettere vil jeg gætte på du nok oplevede en slags nedbrydning af virkelighed, identitet og idéer/koncepter. Det er oplevelser jeg selv føler ligger meget tæt knyttet til svampe samt LSA, da det er her jeg mest af alt har oplevedet det, selv ved mindre doser.
Hvordan du forholder dig til de oplevelser i selve trippet, er afgørende for om de kommer til udtryk som noget positivt eller negativt. Det er her det er meget vigtigt at give slip og flyde med. Du er nødt til at give afkald på de idéer du har om hvordan verden, dig, og det imellem hænger sammen. At kunne give slip kan være meget svært... og især på svampe og LSA oplever jeg tit, at trippet forsøger at tvinge en til at give slip især hvis man stritter imod. Dette skaber en indre konflikt, og du kan føle dette som at der sker noget ubehageligt, du vil have det til at stoppe, men der er ikke nogen måde at stoppe det på. Til tider kan det bliver
meget ubehageligt, dit sind og din krop, som delvist eller helt begynder at have skiftende betydning, forsøger at flyde med på den ene side, samtidig med at dit ego prøver at trække i land. Konflikten kommer så til udtryk som angst, angst for at de forskellige barrerier ophæves, trippet i sig selv forstærker angsten, og der opstår en ond cirkel. Når man tripper kan det godt virke som om, at den eneste måde at bryde den onde cirkel på, er ved at stoppe ubehaget/angsten gennem helt at stoppe med at trippe, da det jo er dette som lader til at være det ubehagelige. Desværre kan du som nævnt ikke stoppe (medmindre du har stærke benzoer el. lign. dog ikke noget jeg selv har forsøgt med), men kan være nødt til at "ride it out", altså bare klemme ballerne sammen om komme igennem det. Der er dog den mulighed, at du kan ændre opfattelsen af trippet. Altså at du får lyst til at flyde med og give slip. Det kan virke meget svært når man tripper, mens ens tanker kører i cirkler og man fatter hat og briller, ofte sker det ved tilsyneladende tilfældigheder - man ser en smuk himmel, griner af en sjov plante, en god sang kommer på - og det kan altså ændre opfattelsen, lidt ligesom hvis man ser noget som normalt gør en glad og gør at man kommer i en anden stemning, kan dette altså også lade sig gøre når man tripper. Så husk at forsøge med dette! En anden mulighed er bevidst at forsøge at forholde sig til angsten. Spørge sig selv, under trippet, hvad gør at jeg føler denne angst/dette ubehag? Dette behøver ikke være noget specielt konkret, og i en lettere syret tilstand, kan det meget vel være utrolig abstrakt. Hvis du finder 'hvad' der skaber følelserne, så undersøg videre og forsøg med at spørge dig selv, hvorfor du har det således med hvad end det er du finder ud af, at det kommer fra. Til sidst og meget vigtigt, synes jeg man skal se på hvad man kan gøre, ikke nødendigvis under trippet, men i sit liv, for at ændre på at man har det sådan ift. det og det. Så er det tit lettere at acceptere følelserne og sige 'okay', nu har jeg tænkt nok over det. Typisk har jeg fundet, at ved at gøre dette, kan man dulme angsten, og bearbejde den. Ofte er man dog nødt til at give slip på sin idé om et lykkeligt fantastisk trip som aldrig kommer, at ville dette for meget kan i sig selv være årsag til at badtrippe. Tit hvis man bearbejder disse 'slemme' ting under trippet, kan man nemlig godt stå og tænke "ååh, jamen jeg vil bare have det godt, hvorfor har jeg det ikke bare fedt", men man er nødt til at tage følelserne som de er, ud fra deres udgangspunkt og arbejde videre derfra. Husk at der er en årsag til alle de ubehagelige følelser i et badtrip. Det allervigtigste er at acceptere de følelser du har, dårlige som gode.
Dette kan drages videre til mange andre ønsker i et trip. Dit ønske om at sove, er på sin hvis måske også et ønske om at stoppe med at trippe? Uanset hvad vil du bare opleve større ubehag, da du jo stadig tripper og derfor ikke kan sove. Du kan godt have ambivalente følelser, hvor du både er træt og ikke kan sove. Disse kan være ret svære at håndtere, men man er nok bare nødt til at kigge på dem som alle andre... hvad, hvorfor, og hvad kan jeg gøre for at forbedre det.
Dine følelser ift. dine venner skal du ikke glemme fuldstændigt! Der er en grund til at du følte det sådan, og så må du finde ud af hvorfor, hvis du ikke vil have det skal ske igen.
Der er selvfølgelig tidspunkter hvor man er så langt væk, at man kan opleve komplet irrationelle tvangstanker og panikangstanfald som kan være tæt på umuligt at løse eller forklare... selv har jeg oplevet i et Hawaiian Baby Woodrose trip, at jeg blev bange for, at jeg skulle få en tanke som fik verdenen til at gå i stå, og hvis verden gik i stå, ville der ikke være noget at opleve, og den ville derfor ophøre med at eksistere. Den var sgu lidt af en slemmert at rende rundt med i en times tid.

Åha... nu gik jeg vidst lidt i selvsving. Men jeg håber du kan bruge de tanker jeg selv har gjort mig ift. at badtrippe til noget. Jeg oplever selv stort set aldrig udelukkende positive trips, faktisk ofte halvvejs mod badtrips. Men jeg har lært at håndtere dem bedre og bedre og arbejde med hvad trippet giver mig at arbejde med.
P.S. Elektronik er næsten altid umuligt at håndtere ordentligt på psykedelika! Man kan godt tro man er high-tech space engineer som står overfor alien technology from outer space - som dog i virkeligheden fatter intet - eller også har man ikke taget nok!
