Psychedelia.dk

En bruger stiller et spørgsmål i "syntetiske stoffer", som lyder: Hvor meget kokain skal der til for at man får en overdosis. En anden bruger sender et link til erowid, der viser LD-50 for stoffet.
Jeg er inde i, at LD-50 angiver hvor stor en mængde af kokain der skal til for at 50% af forsøgsdyrene/forsøgselementerne dør, angivet i mg/kg, men det der undrer mig ved netop den formulering der bruges på Erowid er, at de siger at det er LD-50-dosen administreret IP!
Hvad er det for en administrationsvej? Kender godt til IV og IM, men mener også disse betegnelser bruges på engelsk? (ret mig hvis jeg tager fejl)
En anden ting der undrer mig er, at LD-50 er angivet til 95,1mg/kg. Et lynhurtigt regnestykke siger mig at hvis jeg giver 7608mg kokain til 100 mænd på 80 kg vil 50% dø!
Helt ærligt så tror jeg sku de færreste vil holde til at få 7,6 gram ren kokain administreret på en gang på den ene eller den anden måde!?
Hvad tror i? Min teori er, at rotter nok er en hel del mere resistente over for kokain end mennesker, og at vi rent faktisk ikke kan bruge det Erowid link til noget som helst!
Det link jeg snakker om er her: http://www.erowid.org/ask/ask.php?ID=3031

Mvh. Den forundrede

Intra peritonealt, dvs. under bughinden (den hinde der omslutter de fleste af dine organer).

Og du har ret, det er ikke altid man kan overføre en LD50 fra dyr til mennesker.

Okay, det lyder forholdsvis effektivt.
Men hvordan er denne administrationsvej i forhold til eksempelvis IV?
Altså mht. effekt (optagelse i procent), varighed osv.
Det undrer mig egentlig at de har valgt at benytte en så ualmindelig administrationsvej til at teste LD50, måske der er nogen af de kloge hoveder der kan give en forklaring?

Tror stoffet bliver optaget i bughinden- om det så er indtaget oralt eller nasalt. Ved det dog overhovedet ikke, bare en teori.

_________________
there is someone in my head and it's not me

Det er så helt og aldeles forkert. Du bedes undlade at svare hvis du bare gætter.

Intraperitoneal injektion er en meget anvendt administrationsvej på mindre forsøgsdyr. Det er ikke noget man typisk gør ved mennesker, og bestemt ikke noget man selv skal eksperimentere med. Det er meget udbredt i forsøgsdyr fordi det er nemmere og mindre smertefuldt end IM. Vehikeleffekter eller stort volumen kan gøre at stoffet ikke kan indgives subcutant.
Biotilgængeligheden er høj ved i.p.-administration, men man mener dog at en vis del af stoffet gennemgår 1.-pass metabolisme.