For mig at se, så er et misbrug komplekst, og hænger meget sammen med brugerens faktiske forbrug, forbrugsmotiverne, og så forbrugerens indstilling og forhold til sit forbrug. Hvis man bruger oftere end ikke, og der ikke er nogle gode grunde, men heller ingen reflektioner over forbrugets natur, så er det et misbrug. Hvis man bruger sjældnere, end man er ædru, men skammer sig og ikke kan lade være, så er der et tvangselement, og derfor er forbruget i nogen forstand abnormt, selvom det ikke nødvendigvis er et overforbrug. Men når alt kommer til alt, så er det hele en stor gråzone, og der er ingen formel for misbrug. Det vigtigeste er, at man har det godt fysisk og psykisk, og så må man tage den der fra. Hvis man ryger meget eller lidt, det er lidt underordnet. En, der ryger lidt, men som ikke har det godt med det, er måske ikke en misbruger, men har alligevel et problem i nogen forstand. Så er der selvfølgelig de sole klare misbrugere, hvor forbruget er verden. Men det er en ekstrem. Det er godset i mellem dem og nykteristerne, der er lidt svært at sætte fingeren på. Især fordi misbrug forudsætter, at der er en korrekt brug, som jo heller ikke er et begreb, der er let at indfange. Der er soleklare eksempler på fornuftigt forbrug, og så er der altså tusinde eksempler, hvor man er i tvivl, og hvor der måske ikke er noget sagforhold om, hvorvidt det er fornuftigt eller ufornuftigt. Man skal nok se på, hvad folk ønsker, deres ønsker var, men selv der, kan der være problemer, for visse misbrugere er helt ligeglade med deres misbrug. Nu skal jeg have dagens skud Haribo!
|