Hvorfor er MDMA alene mere taberagtigt end meskalin, 2c-b eller noget andet? Det er måske mere risikofyldt, da man ikke har sociale normer til at sætte en stopper, men det er vel ikke taberagtigt per se. Måske i mener, at man er en taber, hvis man ikke fester etc., men det er jo en ret omfattende påstand. Selv kan jeg godt lide at tage stoffer alene af den grund, at jeg har tid for mig selv og kan dykke ned i det. Nogle mennesker er mere private end andre, og derfor finder de ting meningsfulde, som andre måske ikke gør og omvendt. Jeg kan godt se, at hvis man kun tager MDMA for at blive blæst og gå amok, og samtidig tager det derhjemme, alene, så virker det en anelse destruktivt. Men nu er der jo forskellige måder at bruge stoffer på. At tage en hyggeaften for sig selv, eller en sjælerejse måske, det er jo noget helt andet end at "feste", men ikke desto mindre en ret legitim brug af stoffer. Selv tager jeg hellere MDMA og lignende alene, end til en fest, af den ene grund at rusen i mine øjne bliver spildt i hvirvaret, samtidig som det skader en forholdsvist meget. Derfor vil jeg hellere have det meste ud af stoffet, og det får jeg i intimt selskab, f.eks. alene eller med nogle få gode venner.
Nu er det så stadig et åbent spørgsmål om TS bør tage stoffet alene, set fra et HRvinkel. Det er jo ikke videre sundt (psykiskt) at tage et stof, fordi man ikke kan vente mere, og føler en impuls. Hvis det er tilfældet, så er det klart, at man skal være obs, så man ikke langsomt starter en glidebane. Men noget moralsk forkasteligt finder jeg ikke i det, uanset hvad. Grund til selvransagelse, ja. At pådutte folk taberetiket er dog tarveligt, og det hjælper ikke rigtigt på problemet. Så hellere påpege hvor der ligger farer og lurer, så personen kan blive bevidst om det og kan føle ansvar for hvad end han eller hun gør.
|