Hej alle på psy, det her er mit første forumindlæg her på hjemmesiden, og jeg er ked af det hvis det her er posted det forkerte sted.
Når jeg er høj, føler jeg at jeg er "bange" for at komme i kontakt med andre mennesker, dog kun mildt. Jeg har det nogen gange som om alt er min skyld og at folk jeg kender hader mig. Men jeg spurgte en god ven forleden om folk syntes dårligt om mig, men han sagde nej. Er der nogen her der har oplevet det samme, og ved hvad man kan gøre mod det?

Og mit andet spørgsmål; Hvad er det bedste at ryge hvis man skal være social?
På forhånd tak

Det lyder som om at du er en person, der tænker over tingene og er opmærksom på dine omgivelser.
Hash kan godt forstærke dine sanser og din sindstilstand, så en meget opmærksom, betænksom eller analyserende person bliver det endnu mere, når de ryger.
Når du bliver bange for det sociale, og at folk hader dig, er det måske fordi du har lavt selvværd, er meget selvkritisk, bange for at blive dømt af andre, eller blive ydmyget fordi du har sagt noget forkert.
Det, man skal huske på, når man har det sådan, er at man tit er ens egen største kritiker. F.eks. tænker jeg næsten aldrig over mine venners fejl og mangler, mens mine egne kan jeg blive ved med at grummes ved.
Tit tænker ens venner ikke over de ting du gør, de har deres eget liv og deres egne interesser som de har travlt nok med at tænke på, så der er slet ikke tid til at "hade" dig.
Hvor meget tænker du selv over dine venners fejl og mangler?
Alle er jo heller ikke fejlfrie. Måske har du nogle fejl, men dine venner accepterer det, for sådan er du jo bare - og omvendt.
Hvis du endeligt lavede rigtigt lort i den, glemmer de det nok hurtigt. Nu ved vi jo ikke hvordan du opfører dig i hverdagen, men bare det, at du tænker over dig selv og dine handlinger viser, at du er betænksom og nok ikke opfører dig som et røvhul hele tiden. Det er en god ting, for langt fra alle stopper op og tænker over, hvordan andre ser dem og vader bare gennem livet helt ubevidst om andre mennesker.
Jeg tænkte også som du gør engang, også før jeg røg hash, men da disse ting gik op for mig stoppede jeg med at bekymre mig om, hvad andre synes og har intet problem med hverken sativa eller indica
