Hej alle på forumet. Jeg er nød til at dele denne historie med jer alle, da folk der ikke har oplevet en psykadelisk oplevelse ikke forstår det.(som min fætter siger, det ville være som at fortælle om farver til en farveblind)
Jeg oplevede noget som jeg virkelig ikke syntes var fedt!! da jeg fortalte min fætter om det, og det skal siges at han ved meget om alt der påvirker din hjerne... på den gode måde selvfølgelig. Han fortalte at der var noget som hed "ego død" og begrundede det efter. Min gode ven og jeg selv havde vundet en masse penge på Casino og fik den idé at vi gerne ville til amsterdam. igennem vores aften var vi blevet hammer stive og rigtigt skæve.(min pointe kommer) vi kom så til amsterdam og har det fucker nice. 4. og sidste aften købte vi noget salvia.. vil gerne indrømme at jeg ikke havde nok baggrundsviden omkring salvia. vi får af vide af kvinden vi købte det af, at vi skulle slamme det i bon.. Endelig kom vi op på vores hotelværelse og var oppe og køre, lidt spændt selvfølgelig, følte vi havde gode settings, da vi føltes os som konger dernede, ved at spille kasino osv. osv. vi tager ét hoved hver og det eneste jeg mærkede dér var at rummet blev skævt og det syntes jeg var sjovt.. min gode ven oplevede eller mærkede intet. det gjorde vi to gange og føltes os lidt taget bag i. så vi gør ned i anden butik hvor de solgte samme mærke/produkt. og fik en god forklaring på hvordan vi bare skulle lukke alt ude og lægge os ned med lukkede øjne. sekundet efter jeg havde lukket mine øjne så jeg min kammerats hovede svæve rundt. hans hals og hage begyndte at forme sig som en røg agtig orme krop.. hvorhen det forsvandt og hans hovede blev skubbet rundt af ens mænd i bare overkroppe og blåternede bukser/shorts. De kom ingen vegne, flere 1000 ens mænd skubbede symetrisk rundt (ALT var symetrisk og ens) rundt på hans hovede fra alle leder og kanter, men kom ingen vegne. det her sker imens jeg lægger ned. JEg husker at jeg rejser mig op og det var som om jeg var en del af verden, jeg var faktisk verden. det var som om min krop var smeltet sammen med verden, jeg blev verden! jeg var svupt ind i den. jeg så Amsterdam set som et billede oppe fra. og der begyndte jeg at få rigtig en stikken rundt i hele omridset af min krop, en virkelig hamrende smerte. Jeg prøvede at kommunikere med ham, og fortælle ham at det gjorde rigtig ondt. ( i mit hovede sagde jeg det helt rigtigt.) jeg råbte og skabte mig som en tosse får jeg af vide. Jeg får lagt mig ned og prøver at få det væk. jeg opdager at sådan her har verden hele tiden været, jeg har bare først opdaget det nu. jeg begynder at græde, følte jeg.. men det gjorde jeg ikke. Jeg følte indvendigt at jeg skrev og råbte om hjælp. Det var så mega ubehalige at det ikke kan beskrives. Hele billedet af Amsterdams floder og broer blev helt slørede og jeg begyndt at få den tanke at jeg ikke ville være her mere, verden måtte ikke være denne smerte og forstyrrende tanker. jeg følte inde i mig selv at jeg ville dø og få det til at stoppe.
JEg får lagt mig igen vridende og skrigende og ser for første gang noget fra værelset vi var på. jeg udtrykte mig endnu mere ved at blive bange og endnu mere forvirret. Min kammeret griner af mig af jeg begynder at rase indeni som jeg aldrig har prøvet før, jeg river mit halstørklæde af samt min trøje. jeg begynder at få en mega svedtur og jeg føler at det måtte slutte nu. jeg begynder at fornemme rummet, min klæprige krop som var en del af jorden begynder at stikke og prikke endnu mere end før, smerten er så hård at jeg besvimer i et øjeblik og vågner op bange og forvirret og ude af stand til at tænke. jeg var bange, vred, kold og vidste ikke hvad der her var for en verden, jeg kan huske at jeg gentager min vens navn flere og flere gange hvor han svarer tilbage. han spørger mig og jeg var klar over at det var salviaen der gjorde det. hele verden blev grå omrking mig og min vens ansigt som genkendte jeg for episoden med de der mænd. jeg var stadigvæk bange og rystende. men begyndte at vende tilbage til den verden jeg kender (vores) jeg følte stadigvæk ingenting og var helt ved siden af mig selv. jeg havde paranoia på i 1-2 timer hvor jeg ikke turde ryge en smøg, en joint eller sove, fordi jeg ikke ville tilbage til det jeg følte før.
Jeg er nogenlunde ved mig selv, kan ikke komme mig over det, og ved heller ikke om jeg burde. jeg føler min hjerne har givet mig nogen tegn til hvor jeg skal gå hen og hvordan mit liv burde være.
Jeg ved ikke hvorfor jeg lægger det her op, men har bare brug for at fortælle det da jeg ikke har oplevet noget vildere. mht. til set og settings som min fætter har fortalt meget om. der følte jeg mig sikker og behageligt tilpas. vi var glade og oppe og køre, så jeg føler ikke mine settings har var forkerte.
JEg håber meget i vil tage der her seriøst og skrive en kommentar da jeg ikke ved hvad fuck der skete i mit hovede
tak for tiden
|