Citat:
Jeg var ved at blive kvalt i min multi-tab med jordbærsmag – med risiko for at understrege pointen – da jeg forleden læste, at en ny undersøgelse viste at daglige vitamintilskud nedsætter levealderen betydeligt. Nyheden var at læse i Berlingske Tidende d. 23. december (1), og da jeg er opdraget med, at en daglig vitaminpille er godt for en frisk dreng som mig, ringede jeg straks op til min mor og skældte hende ud. ”Hør lige her mama,” spyttede jeg ind i mobilen og gav hende et hurtigt resume af artiklens indhold:
- Resultatet af 20 års forskning var, at de kvinder, der tog multivitaminer havde større risiko for at dø end de kvinder, der ikke tog kosttilskud.
- "Det er et faktum, at kosttilskud øger dødeligheden. Det har jeg sammen med et hold af forskere fremlagt i år 2004, 2007 og igen i 2008. Og der er endnu ikke nogen, der har været i stand til at modbevise vores påstand. Det kan ikke siges meget tydeligere - kosttilskud øger risikoen for at dø," udtalte Christian Gluud, der er overlæge og chef hos Center for Klinisk Interventionsforskning på Rigshospitalet desuden i artiklen.
”Det er altså ikke bare vitaminer – det er kosttilskud!” stammede jeg, imens det sortnede for mine øjne. Og for lige at hamre pointen helt fast: "(…) den eneste form for kosttilskud der har en påviselig positiv virkning er D-vitamin, og det gør sig kun gældende for ældre mennesker. Alle andre kosttilskud er enten virkningsløse eller skadelige," sluttede Gluud. (1)
”Min tid er omme,” vrælede jeg. For hvis alle kosttilskud er skadelige helt ned på vitaminpille niveau, så når jeg nok ikke at blive færdig med denne artikel, før jeg stiller VL-skoene. Som daglig forbruger af: Multivitaminer, D-vitamin, fiskeolie, kreatin, beta-alanin, glucosamin, koffein, taurin, og protein, så må min mellemtid på jorden være omme.
Heldigvis er min mor ikke ligeså dum som mig. ”Du er en idiot sønnikke,” sagde hun og bad mig om at tage den skeptiske hat på, og ringe tilbage, når jeg var blevet klogere, og klogere blev jeg snart. Min mors skeptiske hat består af tre trin:
1) kildekritik (journalist)
2) kildekritik (emne)
3) sund fornuft.
Lad os starte med 1): Har journalisten styr på sit emne? Ikke overraskende var svaret nej. Jeg er ikke i tvivl om, at journalisten har citeret Christian Gluud korrekt, for at sige ”alle andre kosttilskud,” men hvis man undersøger Gluuds felt, vil man hurtigt se, at han primært har studeret vitaminer herunder bl.a. antioxidanter. Det er mit gæt, at journalisten har spurgt ind til dette og Gluud så har generaliseret over alle vitamintilskud ved at sige ”alle kosttilskud,” men ikke ment fx protein o. lign. Pyha – og så vidt så godt. Det kunne man måske have regnet ud, hvis ikke man var sådan en stor idiot, da man læste artiklen til at begynde med.
2) Kildekritik af emnet. Har forskerne styr på deres skidt? Det lader det så heller ikke til at være tilfældet i særligt overvældende grad. I et review af omtalte undersøgelse foretaget af Harvard’s School of Public Health (2), påpeges det, at undersøgelsen har en række mangler. Den vigtigste: Undersøgelsen undersøgte ikke, om forsøgspersonerne var begyndt at tage vitaminpiller før eller efter, at de blev ramt af en alvorlig sygdom…
Forestil dig derfor, at du lider af en kronisk - og muligvis på langt sigt fatal sygdom – du gør alt, hvad du kan for at undertrykke sygdommen: Lever sundt, spiser sundt, motionerer og følger den generelle konsensus om at spise en multivitaminpille dagligt. Selvfølgelig, hvorfor skulle du ikke det? Problemet er blot, at hvis man helt overordnet undersøger, om der er sammenfald imellem de mennesker, der spiser en vitaminpille, og de mennesker som dør, så vil denne adfærd medføre, at alle de som er syge, og derfor dør for tidligt spiser vitaminpiller. Er man en forsker uden sund fornuft eller evne til at skelne imellem årsagssammenhænge, kan dette tolkes som om, at det er vitaminpillen, der er skyld i den tidlige død. Det er det ikke. Det er sygdommen, (der måske var årsag til, at man startede med at tage pillerne til at begynde med).
Endelig 3) Den sunde fornuft. Harvard’s kritik af undersøgelsen omfatter bl.a. også en kritik af Christian Gluuds resultater. Det lader til, at de studier, der viser en negativ sammenhæng imellem vitaminpiller og død alle er foretaget på mennesker, der var syge til at begynde med (læs mere i kilde (2)).
Til slut er der en lang række faktorer, der forkorter livet og som er meget væsentlige at få styr på: Forkert mad, for lidt motion, for dårlig søvn, for mange bekymringer, stress, ensomhed, rygning o.s.v. Der er ganske rigtigt visse kosttilskud, der lader til at medføre forskellige former for risici, hvis de overdoseres fx jerntilskud til kvinder, da visse kvinder lader til at være dårligt funderet rent genetisk til at regulere absorberingen, og det er også rigtigt, at der er stor tvivl om, hvor stor nytte andre kosttilskud end D-vitamin har. Ikke desto mindre lyder opfordringen fra vores venner på Harvard altså, at de potentielle fordele ved at tage en standard multivitaminpille lader til at veje tungere end de potentielle risici - for langt de fleste mennesker.
Som evidensen ser ud i dag behøver du med andre ord ikke smide hele dit kosttilskudslager ud, og du kan roligt spise dine vitaminer. Det eneste, jeg faktisk opfordrer til derudover, er, at du tager din skeptiske hat på næste gang du læser en artikel – som dem man ser så ofte – der proklamerer, at nu er det her skadeligt, og nu er det-og-det kræftfremkaldende. Tag den i hvert fald på, inden du ringer grædende hjem til moar, og inden du smider dit kosttilskudslager i en container i et øjebliks panikangst.
Og helt apropos så vil jeg nu gå ind og genbestille lidt kreatin, beta-alanin, koffein, taurin, og protein.
Og til Dig Daemon, D-Vitamin er tæt på umuligt at overdosere så medmindre man er 100% fucktard er det ikke noget man skal være bange for.
Citat:
Der er en interessant psykologisk mekanisme som fordrer konservatisme inden for ernæring og sundhed. Denne konservatisme går grundlæggende ud på, at folks belief systems ikke skal rykkes ved. For grundlæggende vil de fleste gerne bekræftes at det de gør er nogenlunde det rigtige. Et godt eksempel kunne være kostpyramiden, som først nu, efter alle disse år, ser ud til at blive ændret og opdateret passende. Her er nu et ret klart svar på følgende: Hvem havde ret, hvem tog fejl. Dem der havde ret var dem der insisterede på at den fuldkorns-fetichistiske kulhydratfanatiske kostpyramide blev ændret, og dem der tog fejl var dem der mente den var god nok. Som en sidekommentar til dette kan man sige at fejlen ved kostpyramiden ikke er hvis folk fulgte den, fejlen er hvordan den de facto fik folk til at spise.
Nu har der de senere par år været en del snak om D-vitamin. Konklusionen kan jeg tage allerede nu: Tag D-vitamin. Der er en masse potentielle fordele ved D-vitamin, og det er svært at overdosere. Altså en masse argumenter for, og ikke så mange imod.
Hvor trivielt det lyder for nogen, så er mange alligevel ikke klar over, at mange danskere ikke får nok D-vitamin. Det er i grunden en no-brainer: Her er mørkt halvdelen af året, hvilket vil sige begrænset sollys, og fed fisk står ikke på toppen af indkøbslisten hos de fleste. Det betyder ikke at alle er deficiente, men mange af det.
Fx har forskning i USA tilbage i 2009 vist at 7/10 børn mangler D-vitamin. 6000 unge blev undersøgt. Nåja, det er bare amerikanerne. Nej, det er også europæerne:
A group of experts has prepared a report on vitamin D supplementation for menopausal women after it was revealed that Europeans have suffered an alarming decrease in their levels of this vitamin. In their opinion, the ideal would be to maintain blood levels above 30 ng/ml. Vitamin D is essential to the immune system and processes such as calcium absorption."We believe that many diseases can be aggravated by a chronic deficiency of vitamin D," states Faustino R. Pérez-López, researcher at the University of Zaragoza. In particular, this is worse during the menopause as low levels of vitamin D in the blood are associated with an increased risk of osteoporosis, loss of motor coordination and bone fractures.Vitamin D deficiency is a real problem in Europe as levels in the blood are low in 50% to 70% of the population.
http://www.sciencedaily.com/releases/20 ... 102058.htmDer er faktisk så mange artikler og studier om D-vitamins gevinster, at det er meningsløst at poste dem uden konkret at diskutere enkelte af dem. Groft sagt så er D-vitamin godt for stort set alt. Jeg forestiller mig at det kunne spare sundhedsvæsenet mange millioner hvis politikerne vedtog at børn og voksne fik smidt D-vitamin i nakken. I en velfærdsstat hvor staten nødvendigvis proaktivt må holde udgiftssiden nede ville det at støtte D-vitamin være en ulititaristisk løsning.
Men, tilbage til realiteterne. Mange folk mangler D-vitamin. Dig, og din nabo.
Det er der heldigvis en god løsning på, nemlig at indkøbe D-vitamin. Det er tilmed dejligt billigt.
Nu er det tid til en Q&A!
Q: Jamen, jeg indtager jo min daglige vitaminpille. Det er vel nok?
A: Nej, de sølle 10mikrogram der er den pille er ikke nok.
Q: Overdoserer jeg ikke hvis jeg supplerer min kost med D-vitamin?
A: Jo, hvis du gør en ekstrem indsats for at opnå nettop dette. Søg i litteraturen, O.D. ses sjældent.
Q: Skal jeg så bare købe de alm. D-vitaminpiller med 10 mikrogram i?
A: Ja, hvis du ikke bryder dig om dine penge. Ellers så køb 30-35 mikrogram. De er ofte mere cost-effective.
Q: Jeg er deprimeret, og har været ved lægen, og han sagde intet om D-vitamin.
A: Find en ny læge.
Q: Jeg har ikke lyst til at indtage flere piller, men jeg vil gerne være sund.
A: Så få din D-vitamin fra andre kilder.
Q: Hvis nu det var så nødvendigt at indtage D-vitamin, hvorfor hører man så ikke mere om det?
A: Man har hørt masser om det i medierne de sidste års tid.
Q: Hvorfor siger min læge ikke jeg skal tage det?
A: Din læge siger heller ikke nødvendigvis du skal tage fx alpha-lipoic acid hvis du er præ-diabetiker, selvom det er en god idé. Så?
Apropos denne problemstilling omkring sollys, om end sollys ikke er en garanti for at man får nok D-vitamin, så understreges problematikken af forekomsten af knogleskørhed hos muslimske kvinder der går tildækket, som er væsentligt højere. Ikke at det er overraskende, grundlæggende er det kontrært til evolution og kroppens udvikling gennem de mange år mennesket har levet at gøre en ihærdig indsats for at være dækket til. Ligesom overdreven rengøring faktisk kan svække immunforsvaret.
D-vitaminsentusiast Charles Poliquin anbefaler bolus-doser for hurtigere at rette op på mangler. Altså at man tager dobbelt så meget men halvt så ofte, som eksempel. Uanset approachen, så sørg for at få din D-vitamin. Mht dosis, tag et par 30-35 mikrogram om dagen, og så er du givetvis dækket ind. Og husk at D-vitamin er fedtopløselig.
Den første artikel er fra "Apropos" fra bodybuilding.dk og den anden er fra Supertraining.dk
Jeg må personligt være i maksimalt livsfare med mit kosttilskuds arsenal så.
Proteinpulver
Beta alanin
Kreatin
Multivitamin
Ekstra Magnesium
Ekstra Chrom
Ekstra Jern
Ekstra Zink
Ekstra Kobber
Ekstra Mangan
Ekstra Chrom
Ekstra Selen
Ekstra Molybdæn
Ekstra C-Vitamin
Ekstra D-Vitamin
Fiskeolie
Det er noget forbandet pis med at vitamin piller er livsfarlige, i har ingen kritisk sans og kan slet ikke se det mange skjulte variabler.