Substans/er: 2c-I
Setting: Hjemme eller hos ven
Var du sammen med andre: Ja
Erfaring: Har en stor viden om det meste
Dosering og anden informaton om substanserne2c-I, to trips, forskellige doser, dosering nævnt i selve rapporten
Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm.Første trip er i naturen en sommerdag, andet trip indendørs om aftenen få uger efter.
TriprapportenJeg er ikke den bedste skribent, så følgende er ikke det mest intense at læse, men here goes:
Deltagere:
rbp (Mig selv)
B, har 2 svampe trip og 2 syre trip bag sig.
C, har 2 svampe trip, et syre trip og et meskalin tip bag sig.
D, har ingen erfaring med hallucinogener
E, har ingen erfaring med hallucinogener.
Det her er en fortælling om 2 sessioner med 2c-I, og om de negative konsekvenser B stadig døjer.
Trip 1:
Første trip rapport omhandler kun mig selv og B. Vi havde længe snakket om at vi snart skulle trippe, og da jeg havde en god bunke 2c-I liggende, var det et oplagt valg. Det er starten af juni måned, og vi mødes hjemme ved ham i Odense, tidligt en eftermiddag.
Vi indtager begge 15mg og tager ud og køber et par ting (Frugt, vand og den slags) inden vi tager ud til skoven og de grønne områder ved Odense Å/Fruens Bøge. Vi tager plads på græsset omkring 100 meter fra en grupppe børn der render og leger og jeg ruller os en god stor joint. B ryger på det tidspunkt sjældent cannabis så han bliver selvfølgelig langt skævere end mig. Der er efterhånden gået 1½ time siden vi indtog 2c-Ien, og de visuelle effekter er ved slå ind. Skyer bevæger sig mærkelig og skovens træer svinger mere end de nok gjorde i virkeligheden. Vi beslutter at bevæge os rundt i skoven og kigge på planter og dyr, og her kan jeg fornemme at B er LANGT mere 'ramt' end jeg er. Normalt giver 15mg 2c-I mig kun flot farvelade udover det hele, men for B virkede det langt kraftigere.
Omkring 3-4 timer efter indtagelse stopper B op for at tisse i en busk. Jeg går 10 meter længere frem ad stien ud på en lille bro og kigger ned i åen og bliver meget facineret af dets bløde bevægelser. Jeg har ikke helt styr på tiden, men tror jeg står og stirrer ned i vandet i 3-4 minutter og falder nærmest i en trance. Jeg bliver revet ud af denne trance da B pludselig råber "RBP!! HVAD SKER DER!?". Jeg går hen mod ham og ser ham komme gående med et voldsomt forvirret blik. Da han tidligere på dagen har haft lidt svært ved at holde fingerene fra tidsler og brændenælder, spørger jeg ham, med et smil på munden "Hvaeh, nu har du ikke stået og pisset inde i brændenællerne vel?" hvorefter han med skræmte øjne udbryder "Har jeg lige stået og taget en spiller i brændenællerne!?". Jeg fortæller ham at det har han ikke men det virker ikke helt til at han tror på mig. Jeg får ham sat ned på en bænk og stikker ham en smøg og finder noget vand og frugt frem. Vi sidder og snakker om hvad der er sket men han kan intet huske. Vi bruger en halv times tid på bænken hvor han er meget svær at holde en samtale med, og vi tager derefter hjem til en fælles ven. Iøvrigt en fantastisk cykeltur, vi fulgte Odense Å så langt vi kunne, og det er nu fantastisk smukt på en lys sommerdag.
Vi bruger et par timer ved den fælles ven inden jeg tager derfra. Selv efter jeg er faldet ret meget ned, virker B stadig ret forvirret og fraværende.
Jeg tænker ikke yderligere over det, andet end det bare var et sært, men harmløst, trip for B. Jeg fortryder MEGET at hans sære oplevelser ikke gjorde mere indtryk på mig, for så kunne jeg måske have forhindret det kaos der var hans andet 2c-I trip.
Trip 2:
Det er 3 uger siden B's første 2c-I trip, og i forbindelse med at jeg skal indtroducere hallucinogener for 2 andre venner (Som osse er B's gode venner), er B taget til københavn for at mødes med os andre. Udover B, D og E deltager en anden god ven C også.
Setting er denne gang indendørs i en lejlighed med et par sofaer, madrasser og en stor pose crew skunk på bordet. Der indkøbt mad fra en lokal indisk take-out, køleskabet er fyldt med ting som Koldskål og sodavand.
Det er onsdag aften, omkring kl 11 da vi indtager 2c-I'en. B, C og mig selv indtager hver 25mg og D og E tager 15mg hver.
Vi sidder og snakker og venter på effekten slår ind. Jeg ruller en kæmpe "madpakke" til os så vi ikke skal sidde og rulle joints hele aftenen (ruller 5-6 joints, de er væk halvanden time efter, og der bliver røget på den måde under hele trippet). Vi går ind til computeren i værelset ved siden af for at checke billeder af en produktion et par de tilstedeværende havde lavet, som jeg havde taget billeder af et par dage forinden. Filloutet er ret psykedelisk, og her en time efter indtagelse morer de 2 "nye" sig meget over at fillout og outlines bevæger sig rundt.
Omkring en time efter, tilbage i stuen. Der bliver snakket om røget og de "nye" fortæller om hvor glade de er for at opleve, de oplevelser de var i gang med. Det er en lettende følelse for mig da jeg indil da havde været ret nervøs for dem, da de jo aldrig har taget den slags før, og det var mig der havde givet dem materialet.
Jeg ligger mig på sengen i stuen og det er virkelig ufatteligt visuelt på det her tidspunkt. Vi hører en Jimi Hendrix plade (Som vi iøvrigt hørte på repeat i 4 timer fordi ingen overskue at skifte den), og når jeg kigger rundt på overflader er det som om musikken er "bag" den overflade, og prøver at sprænge sig ud, hvilket så fantastisk ud. Sprækker fyldt med flotte farvespil åbnede og lukkede sig konstant.
Jeg kunne bruge meget mere tid på at beskrive denne her oplevelse, men jeg vil alligevel springe frem til da problemerne begyndte efter ca. 3,5 - 4 timer efter indtagelse:
Jeg ligger på en madras i stuen med et lagen over hovedet for at dække for alt lys. B, C og D sidder i sofaen mens E ligger i sengen i værelset ved siden af (I et euforisk paradis fortæller han senere). Pludselig kan jeg høre B udbryde "Arh, hva.. har jeg lige siddet og pisset i bukserne?" D og C fortæller ham nej og B er ikke overbevist. Jeg sidder mig op i sengen og observerer D og C forklare ham at han altså ikke har pisset i bukserne, da det så begynder, "HAR JEG LIGE SIDDET OG HEVET MIG SELV I PIKKEN!?" råber E, med, hvad jeg troede var det mest skræmte ansigt jeg nogensinde havde set. Jeg sidder mig straks hen ved siden af B og vi sidder nu alle 3, ganske rolige og forsøger at få ham til at forstå at han altså ikke har gjort nogen som helst. Mens vi sidder og snakker med ham virker det til at han lige som nodder ud i 20-30 sekunder hvorefter han råbende udbryder "EJ HAR JEG LIGE SIDDET OG SPILLET PIK!?" mens han kiggede på os med et voldsomt skræmt ansigt.
Omkring 15 minutter efter, og efter 5-6 gange hvor B højlydt havde spurgt os om han havde siddet og onaneret foran os (Og alle gange set vanvtittigt skræmt ud), blev hans spørgsmål mere og mere fjollet udformede. Essensen var stadig den samme: "Har jeg lige siddet og onaneret?", men det kom ud som f.eks. "EJ, HAR JEG LIGE SIDDET OG HEVET MIG SELV I DEN SNAVSEDE ELASTIK!?" "EEJ, HAR JEG LIGE SIDDET OG LAVET SÆDKAGER UDOVER DET HELE!?"
Det skal lige siges, det er ufatteligt svært ikke at begynde at grine voldsomt når man sidder og prøver at snakke roligt til en ven der så højlydt spørger en om han har hevet sig selv i den snavsede elastik. Vi prøvede jo alle sammen at lade være at grine da vi vidste at det var en alvorligt situation, men til tider var vi nødt til at knække fuldstændigt sammen.
I få minutter virkede det B blev relativt klar i hovedet, og vi fik ham til at prøve at forklare hvad der skete med ham. Han forklarede at han i den korte periode hvor han syrede ud (15-30 sekunder) oplevede han omkring 10 minutter hvor han pludselig hev han pik frem og begyndte at tage en spiller, mens vi andre kiggede meget misbilligende på ham. Efter hvad der var 15-30 sekunder for os andre, og 10 minutter for ham, vågnede han op og troede det rent faktisk var sket og det først nu var gået op for ham hvor pinligt det var.
Det stod på i omkring en times tid, alt i mens vi prøvede at holde ham i en samtale (Hvilket var umuligt), få ham til at deltage i noget simpel tilberedning af den mad vi havde købt tidligere (Også umuligt) og prøvede at få ham lagt i seng (Hvilket selvfølgelig osse var umuligt). Vi fik ham til at blive i sengen mens et par af os gik ud og røg en smøg og fik lidt frisk luft og snakke om situationen. De andre havde tænkt sig at overnatte i lejligheden men eftersom jeg skulle arbejde dagen efter var jeg nødt til at tage hjem. Jeg bad de andre om at snakke hele aftenen igennem med B straks dagen efter og overbevise ham om ikke at ryge nogen joints den dag. Jeg bad dem osse ringe til mig hvis han skulle begynde igen. Da vi kom tilbage indenfor sad B i sofaen i stuen. Umulig at holde en samtale med, utroligt fraværende men i det mindste var der ikke flere udbrud.
Jeg tog hjem, sov og tog på arbejde ved middagstid og nogen timer efter tog jeg ned på sydhavnen hvor de 4 deltagere havde gang i en produktion.
Jeg fandt hurtigt ud af at de andre ikke havde snakket med B om trippet, og han havde røget med på samtlige joints den dag. Det var jeg nu ikke helt tilfreds med, men B så i det mindste ud til at have det ok.
B oplever i dagene efter tilbagefald. Han fortæller at han oplever det som han er tilbage i lejligheden, trippende og med troen om at han lige har hevet pikken frem og taget en spiller foran sine venner. De her oplevelser varer ved og de forekommer hver gang han ryger cannabis. Han får denne oplevelse i alle omgivelser; Alene i toget, til familie middage, i byen ture med venner.
B vælger efter en måned eller to at stoppe med at ryge cannabis da tilbagefaldet kommer hver eneste gang. Ikke altid i samme voldsomme grad, nogle gange føler han sig bare overbevist om at han gjort et eller andet galt og folk omkring ved det og andre gange er det i præcis samme grad som det var under trippet.
Det var ting der kunne minde ham noget om den aften der kunne sætte gang i det. Der skulle ikke meget til, f.eks. fik han et udbrud efter han blev tilbudt hvid chokolade (Hvid, ala sæd you know

) og da D et par uger efter fik sig en tankeprut og valgte, højlydt i et rum med en håndfuld mennesker der ikke vidste noget trippet, at spørge hvordan det gik og spurgte ind til trippet. Det fik han et udbrud af.
Det er ca. 6 måneder siden B tog 2c-I, og først inden for den seneste måned er det begyndt at gå bedre med B. Han kan nu ryge et par sug på en joint og tilbagefaldende kommer relativt sjældent.
Hvis jeg husker på mere der er relevant til hvordan det er gået B efter trippet tilføjer jeg det, men i er velkommen til at spørge, hvis der er noget jeg har udeladt eller ikke skrevet nok om.