Det Lunokhod nævnte med flere folk med ildsjæl tror jeg er rigtigt nok. Jeg tror dog ikke nødvendigvis det er fordi folk tager færre stoffer, men nok snarere at folk har mindre tid og måske bare slet ikke orker at gå så meget i dybden (og nogle er dog rigtig nok også gået bort

). Efter en del år bliver man vel lidt trær af at køre i det samme. Jeg ved selv at jeg læser boardet i langt mindre grad, og det er absolut ikke fordi jeg tager mindre narko, tværtimod. Jeg tror bare jeg ved mere om det nu, er blevet god til at finde den viden jeg skal bruge hurtigt og præcist. (P.S. Jeg savner Flimmer!

)
Som SWIM (moderatoren med lortenavnet <3) nævner, ser jeg helt klart også den samme stigende udbredelse af stoffer blandt venner, bekendte og andre. Langt flere ryger fede i dag, og langt flere har prøvet især stimulerende stoffer som kokain, amfetamin og MDMA, samt ketamin er blevet voldsomt populært. Mange af disse mennesker er nødvendigvis også de velkendte Brian/Tam Tam-typer (generaliserende i know, nogle af jer er jo faktisk dejlige gutter/kvinder!) som ikke har den samme passion for viden og informationsdannelse som andre. Men man bør dog huske, at det at en person i det hele taget vælger at skrive herinde, bevidner om at personen faktisk ønsker at danne sig et vist vidensgrundlag, omkring sit stofforbrug. Jeg er på en vis måde også glad for at eksempelvis Dr. Phibes posts ikke er at se herinde længere, til trods for at han måske holdt nogle lidt for tågede folk i skak.
Som det bliver nævnt, er man selv nødt til at bidrage med noget hvis niveauet skal hæves. Man bør selv tage ansvar, og videregive viden til de folk som søger den, også selvom dem der søger den, indimellem kan virke som idiotidyrkere. Jeg synes ALT for tit, at jeg ser folk der ellers burde have deres viden i orden, komme med alt for mange dumsmarte bemærkninger, og ignorer spørgsmålene i stedet for faktisk at besvare dem. Det kan godt ske et spørgsmål er stillet en million gange, men ny information dukker hele tiden op, især nu, hvor der faktisk er begyndt at ske en hel masse forskning på området. Selvom et emne er diskuteret mange gange, kan det være at der dukker en ny vinkel op igennem dialogen, som altså ikke er at finde i en gammel tråd. Eller det kan være personen som spørger, skal have forklaret det på en anden måde. hvis en person er mindre klog at høre på, hjælper det ikke at lyde endnu dummere, især når man burde vide bedre.
Angående synteseruter synes jeg det burde være helt okay at skrive dem. Information om stoffer skal være frit, og det er en af grundstenene i mine øjne, for hvad siden her har, er og forhåbentligt også bliver ved med at stå for. Hvis vi begynder at diktere hvad folk må, og ikke må få at vide, for deres egen sikkerhed, eller lign. er vi ikke
særlig meget bedre end de skræmmekampagner og den misinformation, samt mangel på information, vi ellers går og kæmper imod.
Off-Topic skal i mine øjne ikke fjernes. Hvis man ikke gider at læse halv-ligegyldige posts kan man blot holde sig fra forummet. Det er uundgåeligt - sålængde det er et offentligt forum - at folk vil komme med den slags irrelevante tråde, og Off-Topic tjener netop det formål at bl.a. sørge for at de ikke oversvømmer de andre forumer og gør moderaternes arbejde endnu mere bøvlet. Jeg husker der engang også var et Fuck-Forum, og jeg husker også hvor helt idiotisk trådene derinde kunne være. Da det blev lukket skete der dog blot det, at mange af den slags tråde begyndte at dukke op andre steder. Efter noget tid forsvandt de alt for "Hey jeg er blæst"-orienterede posts dog, og de mere alm. Off-Topic tråde flød over i Off-Topic. Desuden er Off-Topic med til at kultivere forholdende bruger til bruger, og faktisk skaber det et mere venligt og menneskeligt miljø i mine øjne, hvor der er plads til at diskutere ting der måske kun har periferisk interesse til de andre emner, men stadig er interessante for visse brugere.
Nivauet ligger måske lidt lavt for tiden, og jeg synes måske det har været det i et par år nu, men det er sgu ikke kun de 'nyandkomnes' skyld. Desuden højner det ikke mængden af kvalitets posts at kaste med sten og skyld, men kun ved at kaste med viden og erfaring. Jeg synes faktisk også jeg begynder at se nogle folk, som førhen har været de videnssøgende, begynder at kaste det fra sig igen!
