Psychedelia.dk

Jeg har over en længere periode taget forskellig antidepressiv medicin (ca. 3 års tid). For lidt over en måneds tid siden, blev min psykiater og jeg dog enige om det var på tide at trappe ud af medicinen. Den daglige dose indtil for en måned siden lød på 225 mg, hvorefter jeg tog 75 mg fra hver 14'ende dag.
I dag har jeg været helt uden medicin i 2 dage og er kun blev værre. jeg må indrømme, at ophørssymptomerne er helt ulidelige.
Konstante elektriske stød i hele kroppen, og jeg mener konstant! Samtidig er jeg godt svimmel.
Derfor vil jeg gerne vide om nogen har erfaring på dette område? måske det var muligt, at afhjælpe de såkaldte elektriske stød på en måde? hvad ved jeg....

Hvilket præparat er det vi taler om helt præcist?

Hvilken dosis stoppede du på?

Umiddelbart vil jeg tror at det har været et for brat stop, selvom du er udtrappet. Det kan mulifvis hjælpe at indtage ½ dosis af hvad du stoppede på f.eks.

//blazR

_________________

Jeg indtog Venlafaxin. Trappede ned med 75 mg hver 14 dag. 225 --> 150 --> 75 --> 0
Nu er der som sagt kun gået to dage uden medicinen, har dog ikke i sinde at tage det igen.
Jeg oplevede også "elektriske stød" fra hjernen ud i resten af kroppen de 4-5 følgende dage efter nedtrapningen. Dog ikke i samme grad.
Det skal også lige siges, at jeg har fulgt min psykiaters råd mht. udtrapning.

Min ekskæreste oplevede det også, men jeg tror det var i noget mildere grad godt nok. Og et andet præparat; citolapram.

Jeg tror desværre ikke der er meget andet at gøre end at prøve at spise sundt, drikke vand, motionere og sove. Din hjerne skal lige regulere sig selv - tror det smarteste er at lade den gøre det "i fred". Tvivler altså på der er andet at gøre, udover selvfølgelig at "starte" en blidere nedtrapning.

_________________

Hey du.. Lige en tilføjelse.

Min mor har været i behandling med Venalfaxin og trappede ud over 2 år. Fra 450mg max dosis til 75mg det første 1½ år og fra 75mg til stop det sidste ½ år.

Hun fortalte mig at hun halverede dosis fra 75mg til 32,5mg, derefter 32,5mg hver anden dag, derefter 25mg hver tredje dag.

//blazR

_________________

Ja det er nok gået lidt stærkt for mit vedkommende, taget din mors venlafaxin historie i betragtning!
Jeg vil nu holde mig til den aftale min psykiater og jeg har lavet. Jeg må bide i det sure æble og lade det tage den tid, det nu tager.
Lige nu ligger jeg bare for nedrullede gardiner og hygger til lidt klovn. Det vigtigste for mig er, at jeg hverken har mærket noget til den angst eller depressionslignende tilstand som jeg har taget medicinen imod!

det er helt normale symtomer ved brat stop eller for hurtig udtrapning, det er ikke farligt. de elektriske stød skulle gerne være væk/eller opnået en markant bedring, om en uges tid- hvis de ikke er det, vil jeg foreslå dig, at tale med din psykiater om at komme på en lav dosis og trappe ned forfra ,med en meget langsom nedtrapning.

_________________

ps. du kan ikke gøre noget ved de stød, de vil gå væk af sig selv- du kan self. hjælpe din krop med, en god nattesøvn, frisk luft, motion, sund mad, og en masse vand.

_________________

hva med en lille smule tjald?

en kvart joint eller noget.

_________________
BZ!

Holder mig for alle former for rusmidler og specielt hash. Får det desværre kun dårligere (angst/paranoia). Nu er jeg snart kommet igennem et halvt år som afholdsmand. Det vil jeg fortsætte med indtil jeg har styr på mig selv. Så hash er no go desværre.

Fik taget mig en sovepille, for at komme nogenlunde tidligt i seng og slippe for lynnedslag i kroppen Der gik 2 min, så var mavesækken tømt i toilettet. Havde sku ikke regnet med alle de bivirkninger/ophørssymptomer.
Svedeture, elektrisk stød, opkast, svimmelhed og jeg kunne blive ved..

Jeg tog selv Venlafaxin et halvt års tid, indtil for et år siden. Var oppe på 300 mg, og stoppede fra den ene dag til den anden.
Jeg havde det også med at få svedture, svimmelhed, "lynnedslag", så havde jeg en underlig summen i armene når jeg skulle sove, konstant rastløshed, og faldt ind i depressionen igen.
Det meste af det klingede af efter et par uger, men der gik dog et par måneder med rastløsheden, svimmelheden og depressionen.
Du må bare udholde det og tage det stille og roligt.

Allerede i går aftes, efter en god omgang opkast, begyndte symptomerne at stilne lidt af. Så her efter en god nats søvn har jeg det nu nogenlunde. De elektriske stød er ikke nær så slemme som i går. Har ikke kvalme, og er slet ikke svimmel i samme grad.
Er sku glad for, jeg har fri hele næste uge. Burde give mig tid nok til, at komme sig over det.

Peace, love & harmony. Tak for hjælpen

Fedt Æhmil!

Det lyder lovende at det bare er lidt aftagende. Få endelig prøvet at gå eller løb nogle ture og få spist sundt

_________________

Jeg gør hvad jeg kan for at leve sundt. Har faktisk haft stort fokus på netop dette gennem den sidste tid. Netop fordi jeg har kæmpet længe med antidepressiv medicinering uden nogen synderlig effekt. Først da jeg stoppede min lidt usunde livsstil mht. stoffer og alkohol, samt min ubevidste selvmedicinering, begyndte det at gå fremad. Dette var desværre et stort problem, jeg ikke kunne erkende før det gik helt galt for mig.

Jeg ved ikke om der er nogen der er interesserede i dette emne omkring ophørssymptomer? Jeg skal til min psykiater d. 28, så håber jeg kan då uddybet det hele en smule. Både af hensyn til min egen interesse for emnet. Måske var der andre derude der også kunne drage nytte af det?

Jeg har været på antidepressiver i 15 år.
Fra 2008-2012 på Venlafaxin.....
Har i samarbejde med min psykriater udtrappet MEGET langsomt. Gik fra 300 mg og ned på 12,5 mg. hver 3. dag til slut. Udtrapningen skete over 10 måneder og jeg oplevede de stød i kroppen som du skriver om. Eller nærmere, jeg oplevede dem kun i min hjerne og det er virkeligt skræmmende. Jeg oplevede det kun få gange så jeg har været heldig kan jeg se.
Umiddelbart da jeg læste din korte beskrivelse af din udtrapning, blev jeg overrasket over hastigheden hvormed du er udtrappet.
Måske skyldes det for hurtig udtrapning at du har oplevet så heftige og mange stød i kroppen? Jeg er ikke læge men har prøvet det på min egen krop. Jeg er lykkelig for at jeg endeligt er ude af antidepressiv medicin. Og jeg skal aldrig have det igen...
Jeg håber for dig at du finder en god udvej i samarbejde med din læge...