Psychedelia.dk

Substans/er: Psilocybin svampe
Setting: I naturen
MODs installed: Ja
Erfaring: Begynder

Dosering og anden informaton om substanserne:
Dosis: 1,3 g. hjemmedyrkede tørrede (mexicanske) Cubensis svampe i te.

Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm:
Indtaget: Den 15. juli, ved 16 tiden, hvornår trippet sluttede er lidt uvist, nok ved en 20 tiden.

Havde sovet længe og havde kun fået morgenmad, men var ikke decideret sulten.

Mentalt: Er en pige på 22, er ikke særligt erfaren, men er åben overfor det semi- psykedeliske. Syntes ikke selv at jeg er erfaren, trods at jeg spist kager og røget hash en 10-20 gange efterhånden og at jeg to gange har taget MDMA til fester.

Triprapporten
Så blev det dagen der skulle være min første gang på svampe. Planen havde hele tiden været at tage svampe på et tidspunkt, men hvornår nøjagtigt var ikke bestemt, det kom derfor egentlig lidt pludseligt, da det først endeligt blev besluttet dagen før. Jeg var spændt, men følte mig også afklaret og parat til det, mere bekymret var jeg for min kæreste, der har haft nogle angst-tilfælde som stadig præger ham.

Vi var i min kærestes vens ”P’s” kolonihave, sammen med denne, her lavede vi te og spiste kiks til, for at får svampene ned. Jeg var spændt og kunne ikke helt forestille mig, hvad jeg gik ind til, men glædede mig til at finde ud af det. Vi besluttede hurtigt, at vi ville gå ned i en nærliggende skov og tog kort tid efter af sted. Da vi kom derned fandt vi ud af, at det var en park og beslutter derfor at gå videre og finde noget rigtig skov. Jeg begyndte på dette tidspunkt at føle, at jeg skulle tisse en del, trods at jeg næsten lige havde gjort det. Det første jeg ellers rigtigt lægger mærke til, er da mit ene snørebånd går op og at jeg ikke kan ”tage mig sammen” til at stoppe op og binde det igen, hvilket jeg finder utrolig sjovt. Denne form for mangel, på at kunne ændre en situation, føler jeg hele trippet igennem, det er ikke ubehageligt, bare lidt mærkeligt. Virkningen af svampene går også meget hurtigere i gang end jeg havde forestillet mig.
Jeg tænker at der helt klart, er elementer der mindede om både Mdma og om at være skæv, hvilket jeg sammenligner, men kan også mærke at det er noget helt andet. Jeg snakker meget og vil hele tiden gerne fortælle, hvad jeg ser og hvad jeg finder interessant. Drengene siger ikke meget og det forvirre mig lidt, at jeg ikke kan finde ud af, hvad de tænker. Jeg finder senere ud af, at min kæreste havde det lidt ”svært” og han går derfor meget rundt for at få uroen på plads.

Det vi alle lægger særligt mærke til, er skyerne som er helt fantastiske og bevægede sig i et konstant mønster, som om at der var lagt en ”foto-effekt” henover. Græsset trak ikke decideret vejret, men der var en flimrende form for bevægelse over det og træerne havde en form for ”varmedis” over sig. Jorden er også utrolig flot/ interessant når vi går.
Bogstaverne på det medbragte tæppe bevægede sig svagt og jeg både grinte og græd af noget som var sjovt. Derefter nævnte P noget, som jeg forbandt med min afdøde farfar og jeg blev trist og begyndte at græde rigtigt. Jeg kunne tydeligt mærke, at jeg var meget mere følsom end normalt (selvom jeg generelt også er lidt følsom) , men prøver at lade være med at tænke de triste tanker, da jeg vidste, at det ikke var tid til at være ked af det når jeg var påvirket og at der kun ville komme noget negativt ud af det, ved at tænke på min farfar nu. Jeg er her ikke bange for at bad-trippe, men er meget opmærksom på, at jeg helst ville tænke positivt.

Vi gik videre og kom til en sti hvor der lige pludselig var en del mennesker og hunde der løb rundt, det var ikke decideret stressende, men ret forvirrende at skulle forholde sig til andre mennesker. Derefter kom vi til en ny lysning, hvor der var en bakke ned og en kæmpe sten holdt oppe af et stativ af store bjælker. Her havde min kæreste og jeg den mærkelige følelse af uro og ikke at kunne være i kroppen, at der ikke var nogen stilling der var helt behagelig at sidde i. Det hjalp da vi lagde os fladt ned på jorden med maven nedad og det føltes som om, at maven sank nogle (ca. 5) centimeter ned i jorden. Her lå vi så og kiggede alle tre på hinanden og græsset med insekterne. Min mave føles mærkelig da vi flytter os igen, muligvis en fjern sult. P har taget slik med og det smager af ekstremt meget og ikke særlig godt. Vi spiser også banan, men jeg kan næsten ikke få det ned eller overskue det.
Det bølgede lidt frem og tilbage, så var det rigtig behageligt/ så var det lidt irriterende, men generelt følte jeg mig meget tryg, blandt andet fordi, at drengene begge havde prøvet det før. Min kæreste og jeg var enige om, at vi begge var glade for, at vi ikke havde taget mere, men vi var glade for den dosis vi hver især havde fået, han havde fået 0,8 g grundet sin tidligere angst-periode.
Vi mødte en mand og snakkede kort med ham, jeg havde ikke fornemmelsen af at han vidste, at vi var påvirkede, som man kan have når man fx ryger.
Når jeg lukkede øjnene var mønstrene også helt fantastiske og gav mening. Følelsen af at være i nuet var rar og jeg tænkte at jeg oftere burde fokusere på detaljerne. Når jeg ligger ned og kiggede bagud, sådan at alt var på hovedet, ser det ud som ,når en kameralinse gør at man kan se en bue i motivet og se hele horisonten. Vi snakkede om tiden, hvor det føltes som om, at der var gået meget længere tid end der egentlig var.

Jeg tænkte flere gange over, hvordan jeg skal forklare mine veninder om denne tur, men kommer aldrig frem til en løsning, da de ikke har prøvet noget psykedelisk og derfor ikke vil kunne forstå det. Jeg tænker over, hvordan jeg havde forventet trippet, og at man ikke har en anelse om det, når man ikke har prøvet det og selv der, er det svært at forstå og forklare. Havde forestillet mig at mit sind/ego ville have været meget mere sløret, men er lettet over hvor nemt det er at snakke og have en forholdsvis normal samtale, hvilket jeg kan have meget svært ved, når jeg er skæv. En anden ting som overraskede mig var, hvor fascinerende naturen blev, det var meget spændende og indbydende.
Jeg havde det flere gange som om, der var noget jeg skulle nå eller som om, at jeg skulle videre med et eller andet, men kunne ikke finde ud af hvorfor. Det var mærkeligt. Føler at vi venter, snart skal videre og vil gerne hjem, ikke fordi at jeg er urolig, der er bare noget i mig der gerne vil tilbage til kolonihaven og varmen, frøs også en del.
Generelt var der mere klare farver og måden man fokuserede på naturen var meget speciel og detaljerne var så tydelige. Selve de dybe tanker kom først meget senere, da det visuelle var ved at forsvinde, der havde ligesom været for meget at se på i naturen.
Der føltes under trippet, først som en blødhed eller uro, da trippet var på sit højeste, og derefter som en træthed i hele kroppen. En utrolig træthed og følelse af at være ”brugt”, som om at kroppen var lige ved at falde i søvn eller som om, man havde været til fest hele natten.
Vågnede her til morges op med en mild hovedpine og en meget træt krop, trods at have sovet fra kl 00 til en 11/12 stykker.
Vi var alle enige om, at der var ting der kunne have været anderledes, fx var vi kommet for sent af sted, det blæste for meget, jeg frøs en del og vi ville alle gerne have været et mere øde sted med vild natur, uden andre mennesker, men vi var også alle glade for oplevelsen. Alt i alt var det en god og hyggelig oplevelse, men også meget mærkelig! Håber at det gav bare lidt mening!

PLUR